Autisme og komorbiditet
Hvorfor udvikler så mange mennesker med autisme angst, depression og andre psykiske tillægsdiagnoser? Og risikerer vi at overse noget vigtigt, hvis vi alene fokuserer på diagnoserne?
Denne artikel samler centrale indsigter fra et oplæg om autisme og komorbiditet med psykologisk og pædagogisk konsulent Christina Sommer.
Hvad er komorbiditet?
Mennesker med autisme har en øget risiko for at udvikle psykiske tillægsdiagnoser. Angst og depression er blandt de mest almindelige, men også OCD, spiseforstyrrelser og andre psykiske lidelser ses hyppigere end i den øvrige befolkning. Når disse diagnoser optræder sammen med autisme, taler man om komorbiditet.
Men komorbiditet handler ikke kun om flere diagnoser på samme tid. Det handler også om at forstå, hvad der ligger bag symptomerne, og hvordan autisme, belastninger og omgivelser kan påvirke menneskers trivsel.
Når belastningen bliver for stor
For mange mennesker med autisme kan hverdagen være præget af belastninger, som omgivelserne ikke altid lægger mærke til.
Sanseoverload, uforudsigelighed, skift i rutiner, uklare forventninger og krav, der ikke matcher personens forudsætninger, kan skabe et vedvarende pres. Samtidig kan manglende forståelse fra omgivelserne gøre det vanskeligt at finde ro og overskud.
Når belastningen bliver for stor over længere tid, kan det påvirke både trivsel og psykisk helbred. Det er derfor vigtigt at forstå, at symptomer på angst eller depression ikke nødvendigvis opstår isoleret, men ofte i samspil med de udfordringer, som personen møder i hverdagen.
Oplevelsen af ikke at blive forstået
Et centralt tema i oplægget er oplevelsen af ikke at blive mødt og forstået.
Mange mennesker med autisme fortæller, at de mødes af antagelser om, hvordan de fungerer, eller hvad der vil være godt for dem. Fokus kommer ofte til at ligge på det, der er svært, frem for på personens ressourcer, behov og perspektiver.
Når mennesker gentagne gange oplever ikke at blive forstået, kan det føre til ensomhed, opgivenhed og et forringet selvbillede. Samtidig kan det skabe en følelse af, at hjælpen ikke hjælper.
For nogle udvikler dette sig til et belastningsloop, hvor oplevelsen af ikke at blive forstået fører til øget stress, tilbagetrækning og mistrivsel, som igen gør det sværere at indgå i relationer og modtage støtte.
Når kommunikationen bliver en udfordring
Kommunikation kan være vanskelig for begge parter, særligt når belastningen er høj.
Nogle mennesker med autisme kan have svært ved at sætte ord på egne følelser eller beskrive, hvad der er svært. Andre bliver overvældede og lukker ned i situationer, hvor de har brug for hjælp.
Når usikkerhed, frustration eller misforståelser ikke bliver italesat, kan der opstå mistillid og afmagt hos både personen selv og de fagpersoner, der forsøger at hjælpe.
Derfor bliver relationen og kommunikationen afgørende. Hjælp begynder ofte med at skabe et rum, hvor tempoet sættes ned, og hvor der er plads til at være nysgerrig på det menneske, man står overfor.
Angst som følgetilstand
Angst er en af de hyppigste tillægsdiagnoser hos mennesker med autisme.
Traditionelt forstås angst som overdrevne bekymringer eller frygt for situationer, der ikke udgør en reel trussel. Men hos mennesker med autisme kan angstsymptomer have andre forklaringer.
Manglende forudsigelighed, sansemæssige udfordringer, tidligere negative erfaringer, oplevelser af eksklusion eller gentagne misforståelser kan skabe en vedvarende følelse af utryghed. I disse tilfælde handler angsten ikke nødvendigvis om irrationelle tanker, men om konkrete erfaringer og belastninger.
Det betyder, at hjælpen må tage udgangspunkt i forståelsen af den enkeltes autismeprofil, behov og omgivelser.
Depression som følgetilstand
Depression er ligeledes markant mere udbredt blandt mennesker med autisme.
Bag symptomer som tristhed, håbløshed og tilbagetrækning kan der ligge oplevelser af ensomhed, forkerthed og manglende tilhørsforhold. Nogle beskriver en følelse af at være en byrde for andre eller af ikke at kunne bidrage på lige fod med omgivelserne.
Når mennesker over længere tid ikke oplever at passe ind eller konstant må kæmpe med andres misforståelser, kan det påvirke både selvværd og livsmod.
Derfor er det vigtigt at se depressionen i sammenhæng med menneskets livssituation og ikke kun som en samling symptomer.
Hvad betyder det for vores måde at hjælpe på?
Når vi møder mennesker med autisme og psykiske tillægsdiagnoser, kan det være fristende hurtigt at lede efter løsninger.
Men Christina Sommer peger på, at hjælpen ofte begynder et andet sted. Det handler om at skabe trygge relationer, være oprigtigt nysgerrig og tage udgangspunkt i den enkeltes oplevelser. Det handler om at forstå personens måde at være i verden på frem for at forsøge at få personen til at passe ind i omgivelserne.
Samtidig har fællesskaber stor betydning. Meningsfulde og forudsigelige fællesskaber, hvor der er plads til forskellige måder at være menneske på, kan være med til at styrke både trivsel, livsglæde og mod.
Hvad tager vi med videre?
Komorbiditet ved autisme handler om mere end diagnoser. Angst, depression og andre psykiske vanskeligheder kan ikke forstås løsrevet fra de belastninger, relationer og omgivelser, som mennesker med autisme navigerer i hver dag.
Hvis vi alene fokuserer på symptomerne, risikerer vi at overse de forhold, der skaber mistrivslen. Omvendt kan større forståelse, fleksibilitet og tilpassede miljøer være med til at styrke trivsel og livskvalitet.
Målet er derfor ikke alene at reducere symptomer, men at skabe rammer, hvor mennesker med autisme oplever at blive forstået, mødt og inkluderet.
Hvornår er denne viden relevant?
- Denne viden er relevant for fagpersoner, der møder mennesker med autisme og samtidig ser tegn på angst, depression eller andre psykiske tillægsdiagnoser.
- Den er særligt vigtig, når mistrivsel ser ud til at hænge sammen med belastninger i hverdagen, udfordringer i relationer eller manglende forståelse fra omgivelserne.
- Viden om komorbiditet kan bidrage til en mere nuanceret forståelse af psykisk mistrivsel og understøtte indsatser, der tager højde for både autisme, relationer og miljøets betydning for trivsel.