Pædagog søges til Tjørnehøj – et specialiseret socialpsykiatrisk botilbud – i blandede aften- og nattevagter samt hver 3. weekend

Små 40 min. kørsel fra Roskilde og 25 min. fra Holbæk ligger Tjørnehøj – et specialiseret botilbud for unge og voksne med dobbeltdiagnoser, personlighedsforstyrrelser og forandrede virkelighedsopfattelser. Vi leder netop nu efter en ny kollega...

Lidt om os

Tjørnehøj er en del af Psykiatri Plus. Vores mission er klar: vi eksisterer for at skabe trygge hjem for mennesker med behov for en specialiseret indsats, fordi vi tror på, at alle har potentiale, som kan forløses ved at tænde håb og skabe udvikling uanset kompleksiteten af udfordringer og livshistorie.

Vi arbejder ud fra forståelsen ”intet om dig uden dig”, hvorfor beboeren sidder med til bords ved alle beslutninger og et mindset hvor, dit liv – er min pligt.

På Tjørnehøj er der både en voksen- og en ungeafdeling (18-35 år). Vi tænker tværfagligt og helhedsorienteret og arbejder i særlige ressourceteams, hvor beboer og det team beboeren har valgt, sammen med beboeren udarbejder den plan, som beboeren ønsker.

Hvad vi kan tilbyde dig

Tjørnehøj er et botilbud i udvikling. Vi ønsker at udfordre de gængse tankegange og er ikke bange for at gå nye veje. Netop derfor har vi opstartet stemmehørergrupper, og du vil også få undervisning i denne tilgang. Du kan ligeledes se frem til undervisning i Recovery og LA2. Kompetenceudvikling – din udvikling – er grundlæggende for os, fordi vi mener, at vidensdeling og faglig sparring er afgørende for at levere den høje kvalitet i vores daglige virke. Vi arbejder med viden som udvikling for alle, hvorfor beboerne deltager i så meget undervisning som muligt.

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads, hvor vi gør alt for at vores beboere har et godt og trygt hjem hos os
  • En god normering, der rent faktisk muliggør beboernes ønsker samt mange aktiviteter
  • Et spændende arbejde med at understøtte beboernes recovery
  • Løbende opkvalificering og videreudvikling og mulighed for at deltage i relevante konferencer mv.
  • Et botilbud, hvor vi arbejder sammen om at sikre et godt arbejdsmiljø, både i forhold til de fysiske rammer og det psykiske miljø
  • Løbende supervision

Jobbets indhold

Som vores nye kollega skal du være med til at skabe kvalitet i arbejdet med vores beboere. I fællesskab skal vi skabe tryghed for og sammen med beboerne, hvilket indebærer varetagelsen af både pædagogisk og sundhedsorienteret arbejde. Du vil sammen med dine kolleger hjælpe og støtte den enkelte beboer med at arbejde med de mål, der er lavet af beboer og team i et tæt samarbejde med kommunen og dermed sikre udvikling. Deri kan være ADL-træning, stemmehørergrupper samt beskæftigelse og aktiviteter m.m.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden er blandet aften- og nattevagter, med arbejdsweekend hver tredje weekend.

Dine kompetencer

Du skal have uddannelse som pædagog og:

  • arbejde ud fra beboerens ønsker og behov.
  • stor omsorg og forståelse for mennesker
  • evnen til at arbejde struktureret samtidig med at du skaber aktiviteter og glæde i beboerens liv
  • lyst og interesse i at have et tæt pårørende samarbejde
  • en forståelse for, at traumer påvirker vores liv og giver reaktioner
  • forstå vigtigheden af god dokumentation, og se det som et must i din dagligdag.

Er du interesseret?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte bostedsleder Rikke Hansen på tlf. 4172 2424, sundhedsfagligansvarlig Nadia Egerup på tlf. 3078 3572 eller socialfagligansvarlig Rikke Spang Olsen på tlf. 3078 3598 – gerne hverdage mellem kl. 9 og 15.

Ansøgningsfristen er mandag den 26. april inden kl. 12. Vi holder ansættelsessamtaler onsdag den 28. april.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stillingen online