LA2 er inspireret af Low Arousal og recovery. Grundtanken i både Low Arousal og LA2 er,
at der er sammenhæng mellem beboerens arousalniveau og kritiske episoder. Arousal
kan forstås som en funktion der påvirker hjernens og kroppens parathed til at reagere på
stimuli. Høj arousal gør, at et menneske reagerer hurtigere, stærkere og voldsommere på
stimuli end ved lav arousal. Stimuli kan eks. være at blive irettesat, blive peget ad, eller
stemningen i et rum. Når arousal er høj, er reaktionerne stærkere, mens evnen til
egenkontrol er svagere. Det øger risikoen for, at en situation udvikler sig til en kritisk
episode.

  • De fleste beboere, som ofte udøver vold eller trusler om vold, har en let vakt
    arousal. Derfor bør vores adfærd forebygge, at beboerens arousal stiger særligt i
    kritiske episoder.
  • Ofte indgår fagprofessionelles krav eller forventninger forud for en stor del af den
    vold og trusler om vold, som beboere udøver. Det kan derfor gøre antallet af
    kritiske episoder mindre at tilpasse disse krav.
  • Størstedelen af kommunikationen er nonverbal. Det er derfor vigtigt at tænke over,
    hvilke nonverbale signaler vi sender, når vi står overfor en beboer, der er i høj
    arousal.

En vigtig pointe er, at arousal findes hos alle mennesker dvs. både hos den
fagprofessionelle og hos beboerne. Et vigtigt element i LA2 er derfor, at det ikke kun er
beboerens ansvar at forebygge kritiske episoder, eller håndtere dem. Derudover er
beboerens perspektiv, deres oplevelser og forståelse, helt nødvendig at inddrage.

LA2 giver beboere og medarbejdere en række redskaber til at italesætte kritiske episoder.
Derved kan de både forebygges, håndteres og der opnås fælles læring. Målgruppen for
LA2 er unge eller voksne med psykiske vanskeligheder, kognitive funktionsnedsættelser
og sociale udfordringer, og de fagprofessionelle, som arbejder med dem.

Danske evalueringer viser tegn på at tilgangen har positiv effekt for både beboerne og de
fagprofessionelle. Det drejer sig bl.a. om betydelig nedgang i magtanvendelse og i
hændelser med udfordrende adfærd. Derudover peger evalueringerne på, at tilgangen
medfører en øget trivsel for beboere og fagprofessionelle.

Historie og videre læsning

LA2 er inspireret af den oprindelige Low Arousal tilgang. Low Arousal er udviklet i
Storbritannien af klinisk psykolog og Ph.d. Andrew McDonnell i slutningen af 1990’erne.
Low Arousal kom til Danmark i midten af 0’erne. Herhjemme er Low Arousal bl.a repræsenteret ved psykolog Bo Hejlskov Elvén, som har videreudviklet Low Arousal i form
af den rogivende pædagogik.

På baggrund af en række episoder, igangsattes Socialstyrelsens Satspuljeprojekt om
forebyggelse af magtanvendelse i socialpsykiatrien (2014-2017). På baggrund af dette
blev LA2 udviklet, med manualer og planer.

LA2 – Metodemanual til forebyggelse af vold og fremme af trivsel på botilbud

Møller, B., B.B. Brasch & K. Pedersen (2013): Konflikter og vold – en faglig udfordring. København: Vold som Udtryksform, Socialt Udviklingscenter SUS.

Høgsbro, K. et.al. (2012): Når grænserne udfordres – Arbejdsbelastninger og pædagogiske udfordringer i specialpædagogiske boenheder. København: AKF – Anvendt Kommunal Forskning og Aalborg 

 

Konkrete værktøjer og metoder

LA2 kan anvendes i samarbejdet mellem beboeren og de fagprofessionelle. Til metoden
er der knyttet tre forskellige planer, med en version til beboer og en til fagprofessionelle.
Disse danner struktur for samtaler mellem beboere og medarbejdere.

Trivselsplaner: Bruges til at forebygge kritiske episoder.

I Min trivselsplan er udgangspunktet indefraperspektivet; hvordan beboeren oplever egen
trivsel, ressourcer, netværk, mestringsstrategier og belastninger. Der er fokus på, hvordan
beboeren oplever sin hverdag, og hvordan du kan støtte beboeren.

I Trivselsplan for fagprofessionelle er fokus på hvordan du som fagprofessionel ser
beboerens trivsel, ressourcer, netværk, mestringsstrategier, belastninger. Fokus er også på
den faglige tilgang og den støtte beboeren får, og kan inddrages i samtaler med
beboeren, så de kan få et syn på udefraperspektivet.

Tryghedsplaner: Har til formål at håndtere kritiske episoder.

I Min tryghedsplan er det beboerens indefraperspektiv der er i fokus. I laver sammen en
plan for håndtering af beboerens affekt. Planen skal støtte beboeren i at undgå, at han
eller hun kommer i svære situationer og mister selvkontrollen.

Tryghedsplan for fagprofessionelle bruges til at reflektere over vores tilgang til beboeren
og kan inddrages i samtaler med beboeren, så de kan få et syn på udefraperspektivet

Læringsplaner: Har til formål at reflektere og opnå læring af kritiske episoder

I Min Læringsplan er udgangspunktet indefraperspektivet dvs. hvordan beboeren
oplevede den kritiske episode, hvordan han eller hun forsøgte at mestre situationen, og
hvordan han eller hun oplevede din støtte, samt beboerens vurdering af, om din tilgang
virkede.

I Læringsplan for fagprofessionelle er fokus på hvordan du som fagprofessionel oplevede
beboerens adfærd. Hvordan du støttede beboeren og hvordan du hjalp beboeren med at
genvinde kontrol. Den kan inddrages i samtaler med beboeren, så de kan få et syn på
udefraperspektivet

Når I har været igennem ovenstående, har beboeren en Trivselsplan, en Tryghedsplan og
en eller flere Læringsplaner. Den læring I får af Læringsplanen, vil som regel skulle tilbage
og inddrages i Tryghedsplanen og måske også til Trivselsplanen.

I LA2 manual  kan du finde en gennemgang af hvordan planerne udfyldes, med en
konkret case fra virkeligheden.