Om metoden

Læring giver viden og dermed mulighed for at vælge, hvorfor det er vigtigt at beboerne
får undervisning om medicin samt mulighed for at samles og vidensdele deres oplevelser
om medicin og/eller andre strategier som afhjælper de udfordringer der opleves.
Medicinpædagogik kan bidrage med metoder, som fokuserer på, at beboeren gennem
indsigt i og bevidsthed om egen medicinanvendelse, og gennem øget medansvar for
egen medicinanvendelse, opnår så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.

Vores arbejde med Recovery, CHIME gør at indefraperspektivet naturligt er det der
understøttes, og medarbejderne kun tilbyder deres samarbejde og viden. Det er meget
vigtigt at netop den medicinske snak, bliver en nysgerrighed på beboerens livshistorie og
dermed gode og dårlige oplevelser med medicin, psykiatere og sundhedspersonale, som
tages imod med respekt.

Da vores tilgang understøtter individets egen proces, er det vigtigt at vi ikke kommer til at
sygeliggøre deres oplevelser og begrænse ved at få et diagnosefokus, men fortsat har
reaktionen og historikken som vigtigste pejlemærke.

Et væsentligt formål med det medicinpædagogiske arbejde er, at udvikle et respektfuldt
og ligeværdigt samarbejde mellem beboeren, medarbejdere i psykiatrien og andre
sundhedsprofessionelle medarbejdere (psykiatere, alment praktiserende læger,
distriktssygeplejersker). Samarbejde bør tage afsæt i den ekspertise brugeren besidder
om eget liv og egen hverdag og den viden det sundhedsfaglige personale besidder.
For psykiatere og andet sundhedsfagligt personale kan der være tale om en anden form
for samarbejde med brugeren, end man måske er vant til. Der kan være mange fordele
ved at brugeren eksempelvis møder til konsultationen med en dagsorden og har en
bevidsthed om, hvad vedkommende vil have ud af konsultationen. Men det kan også
være forbundet med vanskeligheder, fordi det udfordrer gængse roller og
ansvarsfordeling.

Historie og videre læsning

Socialstyrelsen iværksatte i 2010’erne et initiativ til udvikling af metoder, hvor medicin kan anvendes i et pædagogisk perspektiv. Medicin benyttes som et led i den sindslidendes recoveryproces, og hjælper dermed den enkelte bruger til at blive bedre til at mestre sin sygdom i hverdagen.

Link til inspirationskatalog

 

Konkrete værktøjer og metoder

Der er udviklet tre redskaber til Den gode konsultation:

A. Min personlige medicindagbog
B. Forberedelse af konsultationen
C. Gennemførelse af konsultationen

Disse kan findes i inspirationskataloget fra CFK · Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.

På bostederne har det medicinpædagogikske arbejde helt konkret indflydelse på
følgende områder:

  • Gennemgang af medicin hver 3 mdr. med beboer og kontaktperson.
  • Alle beboere tilbydes 1x årligt undervisning i medicin og sundhed.
  • Alle beboere tilbydes støtte til at føre medicindagbog.
  • Alle beboere tilbydes forberedelse til konsultation
  • Alle beboere tilbydes støtte og deltagelse fra kontaktperson eller anden for beboeren relevant person ved konsultation samt efterfølgende en opfølgende samtale.
  • Derudover er der altid mulighed for at tale om medicin på diverse møder og ved den daglige medicinudlevering
  • Medicinpædagogik styrker særligt områderne, empowerment, identitet og meningsskabelse.

Det kan være krævende at skulle sætte sig ind i de nye metoder og anvende redskaberne
i sin dagligdag, måske særligt i de perioder, hvor man ikke har det godt eller når ens
mentale helbredstilstand er svingende. Der er derfor vigtigt at der kontinuerligt tilbydes
undervisning, medicindagbog, forberedelse til konsultation til alle, da flere ikke vil have
modet til det, eller har oplevelser med sig, der gør at de ser dette som konfliktskabende.
Nogle beboere har måske først mod til dele af arbejdet med medicinpædagogik efter
mange x undervisning eller gode oplevelser fra de andre beboere, hvor andre igen
ønsker at stå helt ude på sidelinjen i år før modet eller interessen kommer