Om metoden


Formålet med at arbejde med personcentreret omsorg er, at medvirke til at forbedre
sygdomsforløbet, forbedre livskvalitet og opretholder funktioner længere.


Mennesker med demens er alle sammen unikke, med deres egen livshistorie og
personlighed, og skal anerkendes og respekteres. Personcentreret omsorg handler om at
sætte personen i centrum, frem for at sætte diagnosen i centrum. Når man arbejder med
personcentreret omsorg er det vigtigt, at man anerkender og værdsætter personen som
et fuldgyldigt medlem af samfundet, med samme rettigheder som alle andre. Deres
perspektiv er lige så meget værd som vores eget. Man skal derfor som medarbejder
tilpasse sig, så personen med demens trives. Vores omsorg og pleje skal tage
udgangspunkt i de individer vi møder og dette skal hele tiden justeres da dette kan skifte
fra dag til dag.


Vi skal være gode til at have indsigt i deres livshistorie, personlighed og deres
neurologiske svækkelse, for hele tiden at imødekomme og forstå deres behov. Mange kan
ikke selv sætte ord på hvad de ønsker eller hvad der sker pga. den neurologiske
svækkelse. Derfor er det vigtigt at medarbejderne bruger perspektivskifte som metode,
for at hjælpe personen med demens til at gøre sig forståelig, og finde ud af hvad der er
vigtigt for dem. Medarbejderne skal skabe et miljø hvor de psykologiske behov vægtes
højt, og hvor deres velbefindende og livskvalitet er i fokus.


Dette gøres ved at plejen er tilpasset den enkelte, der er stor tålmodighed, omsorg og
forståelse for den enkelte. Der er fokus på samvær og kommunikation, både det verbale
og non-verbale. Mange personer med demens kan være udfordret på sproget, så det er
vigtigt at medarbejderen er opmærksom på sit eget kropssprog. Gør brug af kropslige
udtryk og bevægelser, ansigtsudtryk, mimik, stemmeføring og berøring. Der er stor fokus
på at inkludere personen, så man gør tingene sammen, i stedet for at gøre det hele for
personen. Dette for at hjælpe personen med at føle sig værdsat og bevare og styrke deres
funktioner.


Når man arbejder med personcentreret omsorg er det vigtigt at man samarbejder med
sine kollegaer, så man sammen kan reflektere over hvornår det lykkedes – og hvorfor det
nogle gange ikke lykkedes. Kollegaer skal bruge hinanden og udnytte de forskellige
perspektiver på personen, for tilsammen at blive klogere på hvad der er mest
hensigtsmæssig for personen at gøre fremover.

Historie og videre læsning

Den personcentrede tilgang er beskrevet af mange fagfolk gennem tiden. Den mest kendte er den engelske psykolog Tom Kitwood, som i 1990´erne sammen med Bradford Dementia Group udviklede teorierne bag personcentreret omsorg. Via observationer på engelske institutioner observerede han, at mennesker med demens blev nedværdiget, tilsidesat, og deres personlige integritet blev undergravet. Samtidig kunne han konstatere, at mennesker med demens oplever tryghed, trivsel og velvære, når vilkår og omgivelser er tilpassede, og når de understøttes og respekteres af plejepersonale, pårørende og samfundet omkring sig. Personcentreret omsorg har stor udbredelse både i Danmark og i mange andre lande.

Demenshåndbogen: 
Link til Personcentreret Omsorg I Praksis

 

Konkrete værktøjer og metoder


Når man arbejder med personcentreret omsorg, skal man anvende metoderne
demensligningen og Blomsten. Demensligningen bruges til at komme hele vejen rundt
om personen med demens, for at få en god forståelse og beskrivelse af personen.
Derefter bruges Blomsten til at forstå personens behov og øge deres velbefindende.

Når man bruger de konkrete metoder, kommer man hele vejen rundt om personer med
demens, så man får en god beskrivelse og forståelse af personen. Man forstår personens
behov og øger deres velbefindende.

Demensligningen (Bruges til at forstå den enkeltes demensudtryk).

Demensligningen er et sammenspil af 5 centrale faktorer, der gør medarbejderne bedre i
stand til at forstå beboeren:

  • Biografi: Personens livserfaringer og livshistorie.
  • Personlighed: Personens ressourcer og forsvarsmekanismer. Personlighed inden
    demenssygdom.
  • Helbred: Personens fysiske tilstand bivirkninger af medicin og skarphed af sanser.
  • Neurologisk svækkelse: Personens neurologiske forandringer i hjernen.
  • Socialpsykologi: Betingelser i omgivelserne, samspil imellem personen og det
    omgivende miljø, familie og medarbejdere.

 

Blomsten (bruges til at være undersøgende på hvilke psykologiske behov der ikke er opfyldt).

Blomsten er de 5 grundlæggende psykologiske behov:

  • Kærlighed: Ubetinget accept af den demensramte, hele tiden at have øje for at de
    trives.
  • Trøst: Give omsorg og nærhed. De skal have forståelse af at blive mødt og forstået
    igennem varme og styrke. Trøst kan gives både ved berøring, trøstende ord og
    bare det at være til stede.
  • Identitet: At have en livshistorie som bliver opretholdt og vedligeholdt i takt med at
    demenssygdommen udvikler sig.
  • Beskæftigelse: At blive involveret i aktiviteter som er meningsfulde.
  • Inklusion: At blive inkluderet og bidrage til fællesskabet enten fysisk eller verbalt.
  • Tilknytning: Behovet for at føle sig knyttet til andre.