Om metoden

Formålet med stemmehøring er, at støtte mennesker, der hører stemmer og deres
pårørende. Vi arbejder med udgangspunkt i et livshistorisk perspektiv og med den
forståelse, at stemmer er meningsfulde og relateret til ens liv. Vi betragter stemmerne som
en reaktion snarere end en sygdom og derved bliver det en radikalt anderledes tilgang
end den gængse sygdomsorienterede forståelse som ofte tilbydes.

Stemmer er et fænomen, der forekommer forholdsvis hyppigt i befolkninger (ca. 2-4%).
Forskning viser, at to ud af tre stemmehørere ikke har problemer med at høre stemmer, og
at det kun er hver tredje stemmehører, der søger kontakt med psykiatrien.

Mange mennesker begynder eks. at høre stemmer i forbindelse med oplevelser af
ekstrem stress eller traumer. Jo mere og vedvarende traumet er, jo større sandsynlighed er
der for, at man begynder at høre stemmer etc. For mange mennesker fører dette til en
psykiatrisk diagnose - typisk skizofreni - og den tilhørende medicinske behandling.

Den hollandske professor i socialpsykiatri Marius Rommes forskning/teori om
stemmehøring, viser at stemmer kan ses som en slags budbringer fra eksistentielt
vanskelige temaer i personens liv eller/og tidligere traumer. Stemmer betragtes som en
reaktion på følelsesmæssige problemer, der er sværere at acceptere eller håndtere. F.eks.
at anerkende en seksuel identitet udenfor normen, føle skyld over en traumatisk
begivenhed, isolation osv. For nogle mennesker bliver stemmerne problematiske, og de
kan udvikle alvorlige psykiske problemer.

Normaliseringen af det at høre stemmer har vist sig, at betyde meget for stemmehøreren.
Det indebærer, at personen ikke også skal slås med oplevelsen af at være anderledes og
dermed stigmatiseret. Derved opnås en større tro på, at der er en vej ud af de aktuelle
problemer og en tro der skal bære personen igennem nogle af de vanskelige perioder,
hvor fremskridtene er små eller fraværende. Der er utallige positive eksempler på
mennesker, der har fået det mærkbart bedre gennem at dele oplevelserne omkring
stemmerne med en uvildig person.

Historie og videre læsning

På baggrund af forskning omkring stemmehøring i 1990’erne og 2010’erne, opstod det
internationale stemmehørenetværk, Intervoice, der består af psykiatribrugere, tidligere
psykiatribrugere, professionelle, forskere og andre. Intervoice og Stemmehørernetværket i Danmark arbejder for at stemmehøring skal forstås i et livshistoriskperspektiv, og kæmper for empowerment og afstigmatisering af stemmehøring.

Busch, S. (2015). At blive og være stemmehører. Et antropologisk studie af stemmehøring og læring i stemmehørebevægelsen i Danmark (Ph.d.-afhandling). Institut for Antropologi: Københavns Universitet.

Romme, M & Escher, S. (2010), At leve med stemmer, Psykovision.

 

Konkrete værktøjer og metoder

At lære at håndtere stemmer er en proces (nogle gange langvarig). Ved at arbejde med
livshistorien, tidspunktet omkring stemmernes indtog og de følelsesmæssige
belastninger, kan stemmehøreren få en indsigt og nogle redskaber. Det betyder, at
stemmernes dominans aftager, og personen kan igen blive "herre i eget hus". Nogle
stemmehørere oplever at stemmerne forsvinder, men det er ikke målet. Målet er at
arbejde med stemmehørerens forhold til stemmerne, således at det ikke er stemmerne,
men stemmehøreren der styrer sit liv.

Stemmehøregrupper og Maastricht-interviewet

Man kan arbejde med individuelle samtaler og gennem stemmehørergrupper, eller
begge dele. Stemmehørergrupper er selvhjælpsgrupper, hvor mennesker der hører
stemmer, mødes og taler om deres oplevelser i trygge og tillidsfulde rammer - og får
inspiration og støtte fra hinanden til at leve godt med stemmerne.


Der kan arbejdes individuelt med stemmerne igennem Maastricht-interviewet. Dette er et
interviewskema, der kan hjælpe fagmedarbejderen til at få en samtale med beboeren
omkring stemmer. Interviewskemaet bygger på 15 emner, hvor intervieweren og den
interviewede sammen går på opdagelse i personens stemmeunivers. I den første del
kortlægger de oplevelsens karakter, stemmernes karakteristika, og omstændigheder i livet
som knytter sig til stemmehøring. Derefter kortlægges hvad stemmerne siger, hvad
personen tænker forårsager dem, og hvordan personen bliver påvirket af sine stemmer. Til
sidst spørger intervieweren ind til personens forhold til stemmerne og mestringsstrategier,
ligesom der spørges til livshistoriske oplysninger om f.eks. barndom og socialt netværk.

Stemmehørerens faser

Stemmehøreren kan befinde sig i en af følgende tre faser:

Forstyrrelsesfase: Her er det relevant at påbegynde en dialog og indsamle oplysninger
om stemmerne.

Kendetegn ved fasen
Personen fortsat overvældet af den anderledes nye oplevelse af at høre stemmer.
Oplevelsen kan være så skræmmende, at det leder til forvirring. På dette stadie er folk ofte
ikke begyndt at tale om deres stemmer. Personen kan være bange for at stemmerne vil
komme oftere frem eller straffe vedkommende.

Organiseringsfasen: Her kan man f.eks. beskæftige sig med de aspekter, som skaber den
største forstyrrelse, det som gør stemmerne magtfulde eller onde, og det som gør, at
stemmehøreren tildeler dem mere magt.

Kendetegn ved fasen
Her er stemmehøreren blevet mere fortrolig med stemmerne og leder efter forskellige
måder at forstå og håndterer dem på. På dette tidspunkt er det relevant at drøfte de
informationer om stemmerne og deres sammenhæng som man sammen har tilvejebragt.
Stemmehøreren er her central i udvælgelsen af de vigtige temaer til videre drøftelse.

Stabiliseringsfasen: Hovedopgaven er nu at løse de udfordringer i hverdagen, som er
forbundet med at høre stemmer.

Kendetegn ved fasen
Forholdet mellem stemmehøreren og dennes stemmer er nu blevet mere balanceret,
angsten reduceret og kontrollen bedre etableret