Ifølge Tjørnehøjs bostedsleder Rikke Lindahl bør vi tale mindre om brugerinddragelse og mere om medarbejderinddragelse: “Det er klart, at vi skal inddrage vores beboere. Men vi skal noget mere end det. Vi skal møde vores beboere på en måde, der giver dem lyst til at inddrage os.”
Brugerinddragelse: I mangel på bedre
På vores bosted Tjørnehøj i Nørre Asmindrup taler vi om det. Mange taler om det. Beboerinddragelse eller brugerinddragelse er uhyre vigtigt.
På Tjørnehøj taler vi endda meget om det. Vi gør nemlig meget ud af at inddrage vores beboere i alle de beslutninger, der vedrører dem. Derfor sammensætter beboerne blandt andet selv deres ressourceteams.
Men ifølge Rikke Lindahl, der er bostedsleder for Tjørnehøj, bruger hun ordet kun i mangel på bedre. Hun ville ønske, at der var et andet ord for det:
“Vi bruger kun ordet i mangel på bedre. Jeg ville ønske, at vi kunne finde et andet ord for det, vi gerne vil sige.”
Det handler om at få beboerne til at ville inddrage os
Når man bor på Tjørnehøj, så er det fordi, man har psykiske og sociale udfordringer og behov for specialisereret socialfaglig hjælp og støtte i hverdagen.
Derfor har vi medarbejdere ansat til at give den hjælp, støtte og omsorg, som beboerne har behov for.
Der er ikke nogen tvivl om, hvem det hele drejer sig om. Det hele handler om beboerne. Derfor mener Rikke Lindahl også, at et beboerinddragelse må være en selvfølge på et bosted:
”Det giver dybest set ikke mening at tale om beboerinddragelse på et bosted. For det er jo beboerne, det hele drejer sig om. Det er derfor vores bosted har sin berettigelse. Beboerinddragelse må være en selvfølge på et bosted.”
Vi kunne ifølge Rikke Lindahl passende begynde at tale lidt mindre om beboerinddragelse og lidt mere om medarbejderinddragelse. Det harmonerer ifølge bostedslederen bedre med den opgave, der hviler på bostedets skuldre:
“Det er klart, at vi skal inddrage vores beboere. Men vi skal noget mere end det. Vi skal møde vores beboere på en måde, der giver dem lyst til at inddrage os.”
Succeskriteriet hedder for Rikke Lindahl derfor heller ikke beboerinddragelse. Vi har nemlig ikke gjort det godt nok, hvis beboerne ikke også vil inddrage medarbejderne:
”Vi har ikke gjort det godt nok, hvis vores beboere ikke vil inddrage medarbejderne og ikke synes, at de kan bruge os til noget. Det er vores bestandige og krævende opgave at møde den enkelte beboer lige præcis der, hvor vedkommende er for at kunne give den støtte og hjælp, der er behov for. Vi skal med andre ord gøre os fortjent til at blive inddraget.”
Hvordan gør man sig fortjent til at blive inddraget?
Hvad kan man så gøre for at give beboerne lyst til at inddrage medarbejderne?
Først og fremmest er det ifølge Rikke Lindahl vigtigt at huske på, hvem det hele drejer sig om. Det handler om beboerne. Dernæst handler det om at møde det menneske, der står foran én med lydhørhed og den rette støtte.
“Vi skal være lydhøre og støttende omgivelser, som skaber tryghed og trivsel for vores beboere. Vi skal give vores beboere den håndsrækning, som bedst støtter dem i at (gen)finde deres ønsker, håb og drømme.”