Hvem er vi

Psykiatri Plus Bosteder er hjem for op til 55 beboere på bostederne Tjørnehøj og Stentoft. Hvis du gerne vil se de to bosteder, kan du tage en virtuel rundtur.

Nogle bor hos os midlertidigt, andre varigt. Fælles er, at de har brug for en specialiseret
indsats og for at blive mødt med tryghed og medmenneskelighed.

Psykiatri Plus blev startet for 20 år siden. I dag leverer vi to forskellige indsatser. Udover at drive bosteder driver vi en vikarservice, der leverer vikarer til hele psykiatrien i Danmark.

Samlet er vi dedikerede til at sikre, at borgere med psykiske lidelser og sociale
problemer får så selvstændig og meningsfuld en tilværelse som muligt. Og vi ved af erfaring, at det sker gennem et tværsektorielt samarbejde, hvor kompetente mennesker finder løsninger med respekt og omsorg for den enkelte.

Margrethe Wivel, direktør for Psykiatri Plus Bosteder

Vi har en klar mission om at være de bedste bosteder, baseret på et tæt samarbejde med kommunerne, hvor beboerne trives, udvikler sig og får kontrol over eget liv.

I Psykiatri Plus bosteder har vi en mission om at skabe trygge hjem for mennesker med behov for en specialiseret indsats – fordi vi tror på, at alle har potentiale, som kan forløse ved at tænde et håb og skabe udvikling uanset kompleksiteten af udfordringer.

Derfor har vi på vores bosteder fokus på:

· At beboerne oplever individuelt tilrettelagte indsatser, der også fremmer deres sundhed, fælles aktiviteter og en tydelig struktur i hverdagen.

· At medarbejderne oplever en attraktiv arbejdsplads, hvor der er sat en fælles retning, man tager et individuelt ansvar, hjælper hinanden og løfter i flok.

· At kommunerne oplever, at der er gennemsigtighed og sammenhæng mellem behov, indsats og takst.

Vores organisationskultur er af afgørende betydning for, at vi lykkes som organisation og arbejdsplads. Derfor har vi opbygget organisatoriske rammer, som holder hånden under vores personale og deres faglighed.

Alle led i organisationen fra bestyrelse til direktør, centerleder, fagligt ansvarlige og medarbejdere understøtter det næste led, så alle parter kan koncentrere sig om deres kerneopgave, velvidende at de har den rette opbakning. På den måde sikre vi, at vores medarbejdere laver netop dét, som de er allerbedst til – til stor glæde for både medarbejdere og beboer

Margrethe Wivel 0253
Margrethe Wivel

Direktør for bosteder

+45 41 72 24 30

mwi@psykiatriplus.dk