Når en kommune står med en borger med både udviklingshæmning, autisme, adfærdsforstyrrelser og somatiske lidelser, stiller det høje krav til både struktur, samarbejde og kontinuitet. I disse sager er målet ikke udvikling i klassisk forstand – men at skabe kvalitet og ro i det liv, der er givet.
Borgerens funktionsniveau og støttebehov
I denne sag drejede det sig om en voksen borger med et lavt funktionsniveau, multiple diagnoser og betydelige reguleringsvanskeligheder. Borgeren havde et massivt behov for struktur, forudsigelighed og skærmning, herunder fuld kontrol med adgang til mad som følge af en medfødt tilstand med konstant sultfornemmelse.
Trivsel var tæt knyttet til faste relationer, kendte rammer og et meget lavt arousal-niveau. Samtidig var der behov for sundhedsfaglig opmærksomhed og ledsagelse i en lang række sammenhænge.
En indsats, der ikke længere var bæredygtig
Borgeren havde tidligere ophold på et bosted med 2:1-dækning, men uden at opnå stabil trivsel. Opgaven viste sig så kompleks, at bostedet ikke længere kunne varetage indsatsen – blandt andet fordi der var behov for fuld skærmning fra øvrige beboere.
Kommunen stod derfor med behovet for en ny løsning, hvor borgeren kunne få egen bolig, faste relationer og en mere sammenhængende indsats.
Psykiatri Plus som samarbejdspartner i indsatsen
Psykiatri Plus indgik i samarbejde med kommune og bosted for at etablere et lille, fast team omkring borgeren. Indsatsen blev tilrettelagt, så borgeren havde kendte medarbejdere omkring sig det meste af dagen, mens bostedet varetog nattetilsynet.
Teamet bestod primært af socialpædagoger og sygeplejersker og arbejdede tæt sammen om én fælles opgave: at skabe stabilitet, reducere arousal og sikre en hverdag med færrest mulige skift.
Faglig tilgang og pædagogiske greb
Arbejdet tog afsæt i en pædagogisk handleplan med low arousal som gennemgående tilgang. De faste medarbejdere brugte tid på at lære borgeren grundigt at kende og omsætte denne viden til en meget fast struktur i hverdagen.
Borgerens dag blev nøje planlagt, da forudsigelighed viste sig at være afgørende for trivsel og konfliktniveau. Med færre stimuli, færre relationer og klare rammer blev det muligt gradvist at reducere behovet for dobbeltdækning.
Effekt for borger og myndighed
Indsatsen gjorde det muligt at gå fra 2:1- til 1:1-dækning, hvilket reducerede antallet af relationer og skift i hverdagen. For borgeren betød det mere ro, færre konflikter og øget livskvalitet.
Borgeren deltager i dag i beskæftigelse nogle timer dagligt og ledsages til nødvendige aktiviteter og sundhedsfaglige kontakter. De faste medarbejdere følger borgeren tæt størstedelen af dagen og sikrer hurtig regulering, når der opstår uro.
Samarbejde med familie og myndighed
Som en del af indsatsen har Psykiatri Plus haft en koordinerende rolle i samarbejdet mellem kommune, bosted og borgerens familie. Teamlederen har fungeret som bindeled og understøttet en mere konstruktiv dialog, så fokus kunne fastholdes på en helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum.
Hvornår er denne type indsats relevant?
Denne indsatsform er relevant, når kommunen står med borgere, hvor:
- multiple diagnoser skaber høj kompleksitet
- trivsel afhænger af massiv struktur og lavt arousal-niveau
- standardbostedsløsninger ikke er tilstrækkelige
- der er behov for én samlet, koordineret indsats med faste relationer
