Når en kommune står over for en tvangsfjernelse, sker beslutningen ofte med meget kort varsel. I disse situationer er der behov for hurtig mobilisering af faglige ressourcer, der kan understøtte både borger, bosted og myndighed i en særligt sårbar overgang.
Borgerens funktionsniveau og støttebehov
I denne sag drejede det sig om et barn med alvorlig mistrivsel, herunder selvskadende adfærd og suicidale udsagn. Borgeren havde behov for tæt, kontinuerlig støtte og en tryg, professionel ramme fra det øjeblik, tvangsfjernelsen blev effektueret.
Situationen stillede høje krav til medarbejdernes erfaring med krisehåndtering, affektregulering og arbejde med børn og unge i akut belastning.
En akut opstået indsats
Et bosted stod over for at skulle modtage borgeren med meget kort varsel og kontaktede Psykiatri Plus for at sikre de bedst mulige forudsætninger for modtagelsen. Sagen skulle samme dag behandles i Børn- og Ungeudvalget, og der var derfor kun få timer til rådighed til at etablere den nødvendige støtte.
Psykiatri Plus blev bedt om at indgå med 1:1-støtte og være til rådighed døgnet rundt i den indledende fase.
Psykiatri Plus som samarbejdspartner i en kritisk overgang
Inden for få timer samlede Psykiatri Plus et mindre team af erfarne medarbejdere med relevant viden om selvskadende adfærd og suicidale problemstillinger hos børn og unge. Teamet var klar til at træde til med det samme og fungere som faglig støtte for både bosted og myndighed.
Da borgeren ikke umiddelbart kunne lokaliseres efter beslutningen, blev indsatsen justeret løbende, og Psykiatri Plus stod standby for at kunne reagere hurtigt, når situationen ændrede sig.
Da borgeren senere samme aften ankom til bostedet, kunne Psykiatri Plus kort efter være fysisk til stede og støtte det første møde i en meget sårbar situation.
Faglig tilgang og støtte i den første tid
I dagene efter anbringelsen var teamet tæt på borgeren og understøttede overgangen til den nye ramme. Fokus var på tryghed, stabilitet og tilstedeværelse samt støtte til bostedets personale i håndteringen af en kompleks og følelsesmæssigt belastende situation.
Indsatsen blev løbende tilpasset i dialog med bosted og myndighed.
Hvornår er denne type indsats relevant?
Denne type samarbejde er relevant, når kommunen står med:
- tvangsfjernelser med meget kort varsel
- børn eller unge med selvskadende adfærd og suicidale udsagn
- behov for akut 1:1-støtte i forbindelse med anbringelse
- situationer, hvor bostedet har behov for ekstra faglig kapacitet i opstartsfasen
