I nogle sager bliver familien den primære indsats – ofte i længere tid end bæredygtigt. Når et barn har et massivt støttebehov, kan der opstå et punkt, hvor både barnets trivsel og forældrenes ressourcer er i risiko, hvis der ikke etableres midlertidig, professionel støtte.
Borgerens funktionsniveau og støttebehov
I denne sag drejede det sig om en ung borger med en alvorlig spiseforstyrrelse og behov for tæt støtte i hverdagen – særligt i forbindelse med måltider og samvær. Borgerens trivsel var afhængig af kontinuitet, tryghed og relationel stabilitet.
Støttebehovet var til stede uden for almindelig dagtimeramme og krævede en indsats, der kunne supplere den eksisterende kommunale støtte.
En familie under pres
Borgeren boede hjemme hos sin far, som gennem længere tid havde været primær omsorgsperson. I hverdagen var der tilknyttet en kommunal kontaktperson, men aftener og weekender hvilede ansvaret alene på familien.
Over tid blev belastningen for stor. Relation og overskud var presset, og der opstod risiko for, at både borgerens trivsel og familiens samlede situation ville forværres, hvis der ikke blev grebet ind.
Psykiatri Plus som midlertidig samarbejdspartner
I dialog med kommunen blev det besluttet, at borgeren på sigt skulle anbringes i en mere professionel ramme, hvor hendes behov kunne imødekommes fuldt ud. Da den rette løsning ikke kunne etableres med det samme, opstod behovet for en midlertidig indsats, der kunne skabe ro i ventetiden.
Psykiatri Plus indgik som samarbejdspartner og trådte til i de tidsrum, hvor den kommunale støtte ikke var til stede. Indsatsen blev varetaget i hjemmet og havde fokus på at støtte borgeren ved måltider og i samvær – samtidig med at familien blev aflastet.
Faglig tilgang og pædagogiske greb
Indsatsen blev tilrettelagt med fokus på relation, forudsigelighed og støtte i konkrete situationer. Medarbejderne arbejdede tæt på borgeren i de mest sårbare tidspunkter af døgnet og sikrede en ensartet tilgang, der kunne supplere den eksisterende støtte.
Der blev samtidig arbejdet helhedsorienteret med familiens samlede situation, herunder overvejelser om yderligere faglig støtte som led i den samlede indsats.
Brobygning til en kommende anbringelse
Da den rette anbringelse blev fundet, indgik Psykiatri Plus i overgangen for at sikre kontinuitet og tryghed. De medarbejdere, der kendte borgeren, deltog i vidensoverdragelse og understøttede det nye personales arbejde i den første periode.
Målet var at minimere skift for borgeren og samtidig skabe tryghed for familien i overgangen til en ny ramme.
Hvornår er denne type indsats relevant?
Denne type samarbejde er relevant, når kommunen står med:
- børn eller unge med omfattende støttebehov i hjemmet
- familier, hvor ressourcerne er ved at være opbrugt
- behov for midlertidig støtte i ventetiden på en mere varig løsning
- sager, hvor kontinuitet og brobygning er afgørende for en vellykket anbringelse
I Psykiatri Plus arbejder vi med sårbare mennesker. Derfor er deres historier anonymiseret.
