Dagens program og indhold
Traumebevidst tilgang (TBT) er ikke en specifik behandlingsmetode – det er en fælles organisatorisk tilgang. Det handler om, at både ledelse og medarbejdere forstår, hvordan traumereaktioner ser ud, og hvordan de kan påvirke enkeltpersoner, grupper, organisationer og hele samfundet.
Metoden har vist stærke resultater i både ind- og udland. I udlandet har tilgangen bidraget til færre tilfælde af vold, drab og tvang – blandt andet i psykiatrien og fængselsvæsnet. I Danmark viser erfaringer, at tilgangen skaber:
- Øget medarbejdertilfredshed
- Bedre resultater
- Større trivsel hos borgere og patienter – og oplevelsen af blive set som hele mennesker
Dagens oplægsholder
Cæcilie Buhmann er speciallæge i psykiatri og grundlægger af Kompetencecenter for Traumer. Hun har i over 15 år forsket i psykiske traumer og var blandt de første til at arbejde med traumebevidst tilgang (TBT) i Danmark. Cæcilie har siden 2019 været medlem af Regionernes Nationale TBT-center.
Er du leder – eller nysgerrig på det organisatoriske perspektiv?
Temadagen er særligt målrettet ledere, men alle faggrupper er velkomne. Der vil være et særligt fokus på det organisatoriske perspektiv i arbejdet med en traumebevidst tilgang.
Dagens program
| Kl. 11.00 | Ankomst og velkomst v/Psykiatri Plus |
| Kl. 11.15 | Foredrag del 1 |
| Kl. 12.15 | Frokost |
| Kl. 12.45 | Foredrag del 1 fortsat |
| Kl. 13.45 | Kaffe og kage |
| Kl. 14.00 | Foredrag del 2 |
| Kl. 15.00 | Tak for i dag |
Tidligere deltagere har udtalt om andre temadage:
– Det var fuldstændigt fantastisk og med en formidler på højt fagligt plan. Lærte meget nyt.
– Så spændende og lærerigt, at jeg godt kunne have brugt en hel dag!
– En yderst indbringende dag med viden, jeg ikke havde, og som er brugbar viden, der kan omsættes. Dejlig organiseret dag med en bragende god og professionel oplægsholder.
– Dejligt med et teoretisk perspektiv koblet med praksis-eksempler.
– Super god foredragsholder. Tilpas udfordrende til, at det gav refleksioner at gå hjem på.
Har du spørgsmål til dagens program?
Kontakt Kirsa Thorup – Konsulent på Voksen- og Ældreområdet
Hele landet
T: 53576623
M: kht@psykiatriplus.dk