KRAP
KRAP er en pædagogisk tilgang, der fokuserer på at skabe udvikling og trivsel hos mennesker gennem en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang. Metoden kombinerer elementer fra kognitionspsykologi, positiv psykologi og en dyb forståelse af menneskers individuelle behov og forudsætninger.
Hvad er KRAP?
KRAP er en metode, der bygger på fire centrale elementer: kognitionspsykologi, ressourcer, anerkendelse og pædagogik. Sammen udgør disse grundsten en helhedsorienteret tilgang, som tager udgangspunkt i menneskets tanker, ressourcer og behov.
KRAP fokuserer på at skabe udvikling ved at se på, hvad der fungerer godt for det enkelte menneske, og hvordan man kan understøtte det yderligere.
Historien bag KRAP
KRAP-metoden blev udviklet af psykolog Lene Metner. Ideen til KRAP opstod som en respons på behovet for en mere evidensbaseret tilgang til socialpædagogisk arbejde. Metoden bygger på mange års praksiserfaring og observationer af, hvordan mennesker interagerer og udvikler sig i sociale sammenhænge.
KRAP blev skabt for at kombinere kognitive, ressourcefokuserede og anerkendende elementer i en helhedsorienteret metode, der kan anvendes i arbejdet med både børn, unge, voksne og ældre.
KRAP som arbejdsmetode
KRAP er en konkret og løsningsorienteret arbejdsmetode, der gør det muligt for professionelle at arbejde målrettet med menneskers udvikling og trivsel. De fire centrale elementer, som KRAP bygger på, er:
KRAP stiller skarpt på tænkningens betydning og hvordan vi som mennesker opfatter virkeligheden forskelligt. Som professionelle arbejder vi derfor på at forstå og påvirke tænkningen hos den enkelte.
KRAP har fokus på menneskets iboende ressourcer og styrker. Det handler om at identificere og bygge videre på de evner, det enkelte menneske har, og skabe forudsætninger for succes.
Anerkendelse er en af de vigtigste principper i KRAP. Det indebærer, at vi som professionelle anerkender det andet menneskes perspektiv og motivation bag deres handlinger.
KRAP samler ovenstående principper i en praksisorienteret tilgang, der arbejder med at skabe udvikling og trivsel gennem en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang til det enkelte menneskes liv og udfordringer.
KRAP-metoden i praksis
I praksis anvendes KRAP til at skabe positive forandringer hos mennesker ved at tage udgangspunkt i deres tænkning, ressourcer og oplevelse af virkeligheden. Gennem brug af forskellige redskaber og skemaer, som fx søjlemodellen, den kognitive sagsformulering, måltrappen og døgnrytmeskemaet, hjælper KRAP med at strukturere og målrette indsatsen
Søjlemodellen
Søjlemodellen er en central del af KRAP-metoden og udgør fundamentet for et struktureret pædagogisk forløb. Modellen består af tre søjler, som guider det professionelle arbejde med borgere gennem en kontinuerlig og cirkulær proces. Formålet med søjlemodellen er at skabe en systematisk tilgang til at afdække, analysere og udvikle borgerens ressourcer og potentiale.
Den første søjle handler om at indsamle så mange relevante informationer som muligt om borgeren. Det indebærer en grundig registrering af borgerens adfærd, ressourcer, udfordringer og baggrund. Denne fase danner det nødvendige fundament for det videre arbejde, hvor målet er at få et klart billede af borgerens kognitive og følelsesmæssige tilstand.
I den anden søjle bliver de indsamlede data fra søjle 1 analyseret. Her fokuseres der på at forstå borgerens behov, reaktionsmønstre og de faktorer, der påvirker adfærden. Det er her, de professionelle arbejder med at danne en dybere forståelse af borgerens situation, for at kunne tilrettelægge en målrettet indsats. Det er vigtigt at inddrage borgerens perspektiv for at sikre, at analysen afspejler deres oplevelse og behov.
Den tredje søjle fokuserer på at skabe forandring og udvikling hos borgeren. På baggrund af analyserne fra søjle 2 udformes konkrete mål og delmål, som understøtter borgerens udvikling. Her arbejder de professionelle tæt sammen med borgeren om at opnå fremskridt, og der følges løbende op på indsatsen for at justere og forbedre arbejdet, når det er nødvendigt. Formålet er at styrke borgerens ressourcer og skabe positive ændringer i deres liv.
Den kognitive sagsformulering
Den kognitive sagsformulering er et vigtigt redskab i KRAP-metoden, som hjælper de professionelle med at forstå og strukturere en sag på en systematisk måde. Dette redskab bruges til at skabe overblik over borgerens aktuelle situation og kognitive funktionsniveau, og det tager udgangspunkt i borgerens tanker, følelser, adfærd og reaktionsmønstre.
Formålet med den kognitive sagsformulering er at få indsigt i, hvordan borgeren oplever sin egen situation, og hvordan deres tænkning påvirker deres adfærd. Ved at analysere borgerens tanker kan man identificere, om der er uhensigtsmæssige tankemønstre, som hæmmer udvikling eller trivsel.
Herefter kan de professionelle arbejde med at ændre disse mønstre for at fremme en mere positiv og ressourcefokuseret tilgang hos borgeren. Skemaet her er et udfyldt eksempel:
Døgnregistreringsskemaet
Døgnregistreringsskemaet bruges til at skabe et detaljeret overblik over borgerens daglige rutiner og aktivitetsniveau. Ved at kortlægge døgnets timer hjælper skemaet med at identificere mønstre i borgerens adfærd, trivsel og ressourcer gennem en hel dag. Det kan eksempelvis være søvnrytmer, perioder med aktivitet eller inaktivitet, samt tidspunkter, hvor borgeren oplever udfordringer eller succeser.
Formålet med døgnregistreringsskemaet er at give de professionelle et værktøj til at afdække borgerens behov og ressourcer på forskellige tidspunkter af dagen. Det giver indsigt i, hvornår borgeren er mest modtagelig for støtte, og hvornår der eventuelt kan være behov for særlige tiltag. Gennem denne systematiske registrering kan man justere indsatsen og sikre, at den pædagogiske støtte er tilpasset borgerens daglige rytme og velbefindende.
Måltrappen
Måltrappen bruges til at opstille konkrete og realistiske mål for borgerens udvikling. Måltrappen strukturerer processen ved at bryde målene ned i delmål, så borgeren trin for trin kan bevæge sig mod de overordnede mål, de har sat sig. Det gør det muligt for både borgeren og de professionelle at følge med i udviklingen og opnå en følelse af succes undervejs.
Måltrappen er designet til at tage udgangspunkt i borgerens egne ressourcer og kognitive niveau, hvilket sikrer, at målene er tilpasset borgerens formåen. Hvert trin på måltrappen repræsenterer et skridt frem mod det endelige mål, og den visuelle og strukturerede tilgang gør det lettere at overvåge fremskridt.
Måltrappen fremmer motivationen hos borgeren, da små succeser undervejs skaber selvtillid og øget selvværd, hvilket er afgørende for vedvarende udvikling og trivsel.
Psykiatri Plus’ anvendelse af KRAP-metoden
Hos Psykiatri Plus anvender vi KRAP-metoden som en grundlæggende del af vores arbejde for at støtte borgernes udvikling og trivsel. Med udgangspunkt i KRAP’s kognitive, ressourcefokuserede og anerkendende tilgang, arbejder vi med at forstå borgerens perspektiv og skabe udvikling på deres præmisser.
Vores medarbejdere er trænet i at identificere og fremhæve de ressourcer, borgeren allerede besidder, og vi anvender denne indsigt til at opbygge en tillidsfuld relation, hvor borgeren føler sig anerkendt og forstået. Ved at skabe overblik og synliggøre fremskridt, kan vi støtte borgeren i at opnå succesoplevelser, hvilket styrker både selvtillid og selvværd.