
Low Arousal
Low arousal-metoden er en grundlæggende tilgang til pædagogisk arbejde, som vi hos Psykiatri Plus anvender for at skabe trygge og rolige rammer for børn, unge, voksne og ældre med særlige behov.
Vores fokus er på at tilpasse vores adfærd og samspil, så vi imødekommer den enkeltes følelsesmæssige og kognitive grænser.
Denne afstemte og rogivende tilgang hjælper os med at forebygge konflikter og skabe en hverdag præget af ro og stabilitet. I denne artikel dykker vi ned i, hvad low arousal-metoden indebærer, og hvordan vi arbejder med den i praksis.
Hvad betyder Low Arousal?
Low arousal (LA) kan på dansk oversættes til tilpasset, rogivende eller afstemt pædagogik. Det er en metode, som handler om at skabe ro og tryghed ved at tilpasse pædagogikken til det enkelte menneske.
Målet med metoden er at minimere uhensigtsmæssig adfærd ved at reducere stress og konfliktudløsende faktorer. Denne metode bygger på forskning, der viser, hvordan vi bedst kan støtte mennesker med udfordringer ved at fokusere på ro, relationer og tilknytning.
Afstemt pædagogik – som er en del af LA – bruger redskaber som stressprofiler og affektudbrudsmodeller til at forstå og håndtere den enkeltes reaktioner i udfordrende situationer. Det er afgørende at kende til den enkeltes livshistorie og forstå, hvad der skaber ro og trivsel, så vi kan støtte dem bedst muligt.
Historien bag Low Arousal
Low arousal-metoden har sin oprindelse i Sverige og blev udviklet af psykologen Bo Hejlskov Elvén i 1990’erne. Hejlskov Elvén arbejdede med mennesker, der havde udfordringer med udadreagerende og problemskabende adfærd, ofte som følge af neuropsykiatriske diagnoser som autisme og ADHD.
Han observerede, at mange pædagogiske tilgange på det tidspunkt fokuserede på kontrol og konsekvenspædagogik, hvilket ofte førte til en forværring af adfærden. Dette skyldtes, at personer med kognitive eller følelsesmæssige vanskeligheder ofte ikke kunne regulere deres følelser og adfærd under stress.
Low Arousal som arbejdsmetode
Low arousal som en grundlæggende arbejdsmetode danner rammen om vores forståelse af problemskabende adfærd, hvor vi som fagpersoner har et ansvar for at tilpasse vores adfærd for at støtte borgeren.
Det betyder, at vi i konfliktsituationer arbejder bevidst med vores egne reaktioner for at skabe et miljø, hvor borgeren kan finde ro. Ved at ændre vores egen adfærd kan vi hjælpe borgeren med at regulere sine følelser og genvinde kontrollen.
LA er ikke blot en metode til konfliktløsning, men en pædagogisk tilgang, der sikrer, at vi møder borgeren med respekt, empati og forståelse for deres behov og ønsker. I Psykiatri Plus anvender vi disse konkrete metoder og principper, når vi arbejde rmed low arousal:
Vi hjælper borgeren med at bevare eller genvinde selvkontrollen. Dette sker ved at skabe situationer, hvor borgeren ikke føler sig presset eller stresset. Vi undgår at øge borgerens følelsesmæssige belastning og sikrer, at de har tid og rum til at håndtere deres egne reaktioner.
Vi er bevidste om, at følelser smitter. Derfor arbejder vi aktivt med at regulere vores egne følelser, så vi udstråler ro og stabilitet. Ved at forblive rolige og afbalancerede undgår vi at eskalere situationer, hvor borgeren kan være i affekt eller frustration.
Den, der tager ansvar, har muligheden for at skabe forandring. Det mest effektive, vi som personale kan gøre, når vi står over for et problem, er derfor at fokusere på, hvad vi selv kan ændre for at løse det.
Tillid er afgørende for, at borgeren føler sig tryg og respekteret. Vi opbygger denne tillid ved at skabe trygge rammer og ved konsekvent at vise respekt for borgerens autonomi og behov.
Affektudbrudsmodellen anvendes her som et redskab til at forebygge og håndtere konflikter samt lære af tidligere erfaringer.
Affektudbrudsmodellen
Affektudbrudsmodellen hjælper os med at forstå og forudse borgerens reaktioner i stressfyldte situationer. Ved at kortlægge udløsende faktorer for affektudbrud kan vi bedre forebygge konflikter og justere vores pædagogiske tilgang til at skabe ro og tryghed.
Modellen beskriver en typisk konflikts udvikling gennem fem faser: hverdag, eskalering, kaos, deeskalering og tilbage til hverdag. En person kan gå fra at have selvkontrol i hverdagen til at blive trigget af en situation og komme i affekt. Konflikten optrappes, og personen mister selvkontrollen i kaosfasen. Modellen bruges ikke kun til at forstå konfliktens udvikling, men også som et redskab til at dele viden og reflektere over medarbejdernes håndtering af sådanne situationer.
I refleksionsarbejdet med modellen bør man kigge på henholdsvis eskalering og deeskalering af situationen:
Eskalering
- Hvad udløste optrapningen af situationen?
- Hvilke signaler eller kropssprog udviste barnet/den unge/voksne/ældre under eskaleringen?
- Forsøgte medarbejderne løsninger, som utilsigtet bidrog til eskaleringen?
- Øgede medarbejderne kravene i denne fase? Var det realistisk at forvente, at barnet/den unge/voksne/ældre kunne håndtere disse krav?
- Var vores adfærd medvirkende til borgerens affektudbrud?
Deeskalering
- Hvilke handlinger tog barnet/den unge/voksne/ældre for at bringe situationen under kontrol?
- Hvilke konkrete tiltag gjorde medarbejderne for at støtte og hjælpe personen gennem deeskaleringen?
- Hvad bidrog til at få situationen til at trappe ned og genoprette roen?
Fordele og ulemper ved Low Arousal metoden
Low arousal har mange fordele. Det skaber et trygt miljø, hvor konflikter minimeres, og hvor borgere med udfordringer får mulighed for at trives uden at blive stressede. Metoden styrker relationerne mellem borger og personale og bidrager til at udvikle tillid og positive samspil. Desuden fokuserer LA på de fagprofessionelles ansvar, hvilket sikrer, at vi som medarbejdere konstant udvikler vores evne til at skabe ro og regulere affektive udbrud.
Der er dog også udfordringer ved metoden. LA kræver et højt niveau af selvkontrol og refleksion fra personalets side, hvilket kan være krævende i pressede situationer. Det kan også tage tid at opbygge den nødvendige tillid og skabe de rette betingelser for, at borgeren ændrer adfærd. Ulemperne ved LA er dog i de fleste tilfælde mindre end fordelene, og metoden har vist sig at være en effektiv tilgang til at håndtere problemskabende adfærd hos borgere med komplekse behov.
Psykiatri Plus’ rolle inden for Low Arousal metoden
Psykiatri Plus spiller en central rolle i implementeringen og anvendelsen af Low Arousal-metoden, som er en af vores kernepædagogiske tilgange til at skabe tryghed og minimere konflikter hos borgere med komplekse behov. Vores tilgang tager udgangspunkt i den enkeltes stress- og adfærdsprofiler, og vi arbejder målrettet med at tilpasse vores adfærd for at skabe ro og forudsigelighed.
Med et højt kvalificeret personale sikrer vi, at Low Arousal praktiseres gennem nøje afstemt pædagogik, hvor borgerens følelsesmæssige og kognitive grænser respekteres. Vores medarbejdere er trænet i at regulere deres egen adfærd i konfliktsituationer og anvender strategier, der reducerer stress og fremmer selvkontrol hos borgeren.
Kontakt Psykiatri Plus for at høre mere om, hvordan vi arbejder med Low Arousal og skaber trygge, støttende rammer for vores borgere.
Kildehenvisning
Region Midtjylland:
https://www.sbu.rm.dk/metoder-og-faglighed/low-arousal/
Social pædagogerne:
https://sl.dk/fag-og-viden/arkiv/2020/11/bo-hejlskov-elven-saadan-arbejder-du-med-low-arousal/
Voldsomudtryksform.dk:
https://voldsomudtryksform.dk/metoder/low-arousal/
Lowarousal.dk:
https://lowarousal.dk/om-tilgange/
Viden På Tværs:
https://vpt.dk/1-low-arousal-introduktion