Marte Meo
Marte Meo er en anerkendt pædagogisk metode, der hjælper med at styrke relationer og kommunikationen mellem mennesker gennem udviklingsstøttende samspil. Metoden tager udgangspunkt i de ressourcer, som allerede er til stede hos både borgeren og den professionelle, med fokus på at bygge videre på det, der fungerer godt.
Hos Psykiatri Plus anvender vi Marte Meo til at skabe trygge og meningsfulde relationer i vores arbejde med børn, unge, voksne og ældre, hvor vi gennem konkret og løsningsorienteret vejledning hjælper med at fremme trivsel og udvikling.
Hvad er Marte Meo?
Marte Meo er en pædagogisk metode, der fokuserer på at støtte og udvikle relationer gennem vejledning baseret på videomateriale. Navnet “Marte Meo” betyder “ved egen kraft” og understreger metodens mål om at fremme positive interaktioner og ressourcer hos mennesker ved at udnytte deres naturlige evner.
Metoden anvender videooptagelser af dagligdags interaktioner, som efterfølgende analyseres med henblik på at identificere, hvad der fungerer godt i kommunikationen, og hvor der kan sættes ind for at forbedre relationerne.
Marte Meo bruges bredt i arbejdet med børn, unge, voksne og ældre og er særligt anvendelig i pædagogiske, sociale og sundhedsfaglige sammenhænge.
Historien bag Marte Meo
Marte Meo-metoden blev udviklet af den hollandske pædagog og terapeut Maria Aarts. Aarts udviklede metoden som et svar på behovet for mere konkrete og praksisnære værktøjer til at forbedre interaktionen mellem forældre og børn, særligt i sårbare familier.
Med baggrund i sin erfaring inden for børneudvikling og terapi indså hun, at små justeringer i den måde, voksne kommunikerer med børn på, kunne skabe markante forandringer i barnets trivsel og udvikling.
Metoden blev først anvendt i Danmark i 1994, men har siden udviklet sig til et internationalt anerkendt redskab, som i dag bruges i mange forskellige kontekster, herunder skoler, institutioner og plejefamilier, for at styrke relationer og fremme udvikling.
Marte Meo som arbejdsmetode
Marte Meo er en løsningsorienteret arbejdsmetode, der bygger på ressourcer og styrker hos både den professionelle og borgeren. I stedet for at fokusere på begrænsninger, retter Marte Meo sig mod det, der allerede fungerer godt i relationen, og fremmer udviklingsstøttende kommunikation.
Metoden hjælper med at skabe bevidsthed om, hvordan samspil kan forbedres gennem konkrete justeringer i adfærden.
Selvom Marte Meo oprindeligt er en videobaseret metode, er dens principper lige så anvendelige i daglige interaktioner uden videounderstøttelse. Når man arbejder med Marte Meo, kigger man som professionel på fire centrale initiativer i samspillet: verbale, visuelle, handlemæssige og følelsesmæssige initiativer.
Verbale initiativer dækker over, hvad borgeren siger i interaktionen. Det er afgørende, at den professionelle lytter aktivt og responderer på det, der bliver sagt, da dette styrker borgerens oplevelse af at blive hørt og forstået. Gennem opmærksomhed på verbale initiativer kan man fremme borgerens kommunikationsevner og sikre, at de føler sig anerkendt i samspillet.
Visuelle initiativer refererer til, hvad borgeren kigger på eller orienterer sig imod. Den professionelle skal være opmærksom på borgerens blikke og opmærksomhed, da det viser, hvad borgeren er optaget af, eller hvad der måske bekymrer dem. Ved at følge borgerens visuelle initiativer kan man styrke samspillet og hjælpe dem med at føle sig trygge og i kontrol over situationen.
Handleinitiativer omfatter de fysiske handlinger, som borgeren udfører, for eksempel når de rejser sig, rækker ud efter noget, eller gestikulerer. At reagere på disse initiativer på en støttende måde kan hjælpe borgeren med at føle sig forstået og støttet i deres handlinger. Det er især vigtigt at være opmærksom på handleinitiativer for at fremme selvstændighed og handlekraft hos borgeren.
Følelsesmæssige initiativer kan omfatte alt fra glæde og sorg til frustration og frygt. Det er vigtigt for den professionelle at genkende og respondere på disse følelsesmæssige udtryk for at kunne tilbyde den rette støtte og skabe en tryg atmosfære. Ved at anerkende og reagere på borgerens følelsesmæssige initiativer kan man hjælpe med at regulere deres følelser og styrke relationen.
Ved at arbejde bevidst med disse initiativer inden for Marte Meo metoden, kan man som professionel skabe et trygt og udviklingsstøttende samspil, hvor borgeren føler sig set, hørt og mødt i øjeblikket.
De syv samspilselementer
Når man anvender Marte Meo som metode, understøttes relationen primært via syv forskellige samspilselementer:
At se og følge en andens initiativer er den største anerkendelse et barn/en ung/voksen/ældre kan møde! At føle sig set, hørt og forstået – vil altid skabe følelsen at man som menneske er god nok, og ikke mindst en der er værd at følge. At se og følge initiativer støtter og fremmer:
- Koncentrationen
- Giver lyst til at tage flere initiativer
- Skaber selvstændighed
- Sikrer at relationen er på barnet/den unges/voksnes/ældres niveau og deres tempo
- Undgåelse af at barnet/den unge/voksne/ældre bliver over- eller understimuleret.
- Individualitet, socialitet, kreativitet, empati og vitalitet
Når den professionelle bekræfter et menneskes hensigtsmæssige initiativer, vil der ske en følelsesmæssig kobling mellem dem – de vil have noget sammen. Barnet/den unge/voksne/ældre vil føle sig set og hørt og opleve at have værdi for de mennesker, som er omkring. At bekræfte hensigtsmæssige initiativer støtter og fremmer:
- Gode adfærdsmodeller, fordi den, der understøttes, bliver opmærksomt på, hvilken adfærd den professionelle anerkender
- Selvstændighed fordi barnet/den unge/voksne/ældre tør tro på sig selv og sine egne initiativer
- Selvværd – bekræftelser på barnets eget initiativ/ barnets væren
- Selvtillid – bekræftelser på den voksnes initiativ / barnets gøren.
(Det er vigtigt at gøre bekræftelserne konkrete, så barnet ved, hvad det bliver anerkendt for) - Oplevelsen af mestring og derved glæde og stolthed, hvilket giver en bedre selvregistrering
- Koncentrationen og lysten til at tage flere initiativer
- Glæde og vitalitet
At vente er et element der både bruges til at give barnet/den unge/voksne/ældre tid til at tage initiativer og til at reflektere over de initiativer, der er taget. At vente på den andens reaktion er ikke bare en passiv venten, men et signal til den anden om: ” Jeg inviterer dig til at give din mening til kende eller at være i rart samspil med mig”. At vente fremmer derfor:
- Tålmodigheden med andre
- Følelsen af at være værd at vente på
- Selvtillid og selvværd
At kunne sætte ord på sig selv og benævne sig selv er afgørende for, om et menneske kan indgå i leg og samarbejde med andre- eller ej. At kunne benævne sig selv er også vigtigt for at kunne ”formidle/præsentere” sig selv til andre mennesker med hensyn til ens intentioner, hvad man gør, tænker, føler, osv… At sætte ord på den andens initiativer understøtter og fremmer derfor:
- Selvforståelsen, selvregistreringen og selvkontrollen
- At kunne benævne sig selv
- Koncentration og selvværd
Ved at den professionelle benævner egne initiativer – sætter ord på sig selv, sine handlinger og hensigter – gør den professionelle sig forudsigelige og skaber dermed tryghed og ro for barnet/den unge/voksne/ældre.
At sætte ord på sig selv understøtter og fremmer:
- Tryghed, tillid og forudsigelighed
- At fokus bevares på den professionelle
- Samarbejdet mellem barnet/den unge/voksne/ældre og den professionelle eller de pårørende
- Udvikling af sproget
Turtagning handler om, at man skiftes til at være givende og modtagende i samspil. Når initiativer følges og positivt bekræftes, vil der ofte opstå en naturlig turtagning i samspillet. Turtagning kan både anvendes i gruppesammenhæng, hvor den professionelle har ansvar for at skabe positiv ledelse og hermed sikre, at alle på en eller anden måde bliver en del af gruppen og for at skabe samhørighed i gruppen.
At understøtte turtagning fremmer:
- At kunne tage initiativ på passende måde og på passende tidspunkt
- At barnet/den unge/voksne/ældre bliver opmærksom på andres initiativer
- Udvikling af sociale kompetencer
- Samarbejdet mellem barnet/den unge/voksne/ældre og den professionelle
Positiv ledelse er aktuelt i de strukturerede samspilssituationer, hvor den professionelle har en dagsorden for samspillet – fx i ”situationer”, som påklædning, spisesituationer, samling, puslesituationer osv.
Positiv ledelse indeholder forskellige elementer såsom en tydelig start og slut, positiv stemning, positiv bekræftelse, vente samt følge, benævne og positivt bekræfte den enkeltes initiativer. Positiv ledelse fremmer derfor:
- Den gode stemning
- Oplevelsen af tryghed og forudsigelighed
- Samarbejdet fordi opgaven er overskuelig
- Succesraten – Idet barnet/den unge/voksne/ældre mestrer opgaven
- Selvværd og selvtillid
Psykiatri Plus’ anvendelse af Marte Meo
Hos Psykiatri Plus anvender vi Marte Meo metoden som en central del af vores arbejde for at styrke relationer og skabe udviklingsstøttende samspil med vores borgere. I praksis betyder det, at vi arbejder ud fra borgerens initiativer – både de verbale, visuelle, handlemæssige og følelsesmæssige. Vores medarbejdere er trænet i at observere og anerkende disse initiativer, så borgerne føler sig set og hørt.
Vi bruger Marte Meo til at identificere og forstærke det, der allerede fungerer godt i relationen. Ved at fokusere på ressourcer og styrker, hjælper vi borgerne med at udvikle deres evner til at kommunikere, handle selvstændigt og føle sig trygge i deres samspil med andre. Derudover benytter vi Marte Meo som et refleksionsværktøj, hvor vi gennemgår interaktioner og justerer vores tilgang, så vi bedst muligt kan støtte den enkelte borger i deres udvikling og trivsel.
Denne tilgang giver vores personale en klar retning i arbejdet og sikrer, at samspillet tilpasses borgerens aktuelle behov og udviklingsniveau, hvilket skaber en mere meningsfuld og tryg hverdag for borgerne.
Kildehenvisning
Marte Meo Foreningen:
https://www.martemeo.dk/metoden/
Nationalt videnscenter for demens:
https://videnscenterfordemens.dk/da/marte-meo
Marte Meo: Familierådgivning og kropsterapi:
https://syddansk-martemeo.dk/marte-meo-metoden/