Perspektivskifte
Perspektivskifte er en refleksiv metode, der handler om at sætte sig i en andens sted. Metoden anvendes til at forstå andres adfærd ud fra deres egne oplevelser og motivationer, snarere end ud fra vores egne forventninger og ønsker om forandring.
Hos Psykiatri Plus anvendes perspektivskifte som en central metode til at fremme samarbejde og skabe bedre relationer til borgerne.
Hvad indebærer perspektivskifte?
Perspektivskifte som metode handler om at skifte fra et udefra-perspektiv på andres adfærd til et indefra-perspektiv, hvor man forsøger at se verden fra deres synspunkt. Dette skifte gør det muligt at få en mere nuanceret forståelse af, hvorfor nogle handler, som de gør.
Det centrale formål er at give professionelle mulighed for at være en større hjælp for borgerne ved at forstå deres motivationer, snarere end at fokusere på, hvordan de burde ændre deres adfærd.
Metoden er særlig brugbar i situationer, hvor man oplever uforståelig adfærd, som kan føre til frustration og fastlåste handlinger. Gennem perspektivskifte kan medarbejdere få en dybere indsigt i, hvad der driver borgerens adfærd, og dermed undgå negative beskrivelser og konflikter.
Historien bag perspektivskifte
Perspektivskifte er inspireret af narrativ og systemisk teori, der har fokus på at skabe nuancerede fortællinger og forståelser ved at skifte mellem forskellige perspektiver. Metoden har sine rødder i arbejdet med at opløse fastlåste positioner og konflikter, hvor der er behov for en dybere meningsskabelse omkring det enkelte individ.
Metoden er blevet formaliseret af psykolog Iben Ljungmann, som har udviklet perspektivskifte til at hjælpe fagfolk med bedre at forstå borgeres og beboeres adfærd ved at sætte sig ind i deres perspektiv.
Ljungmann fremhæver, at det er afgørende at italesætte de perspektiver, man opnår gennem metoden, da det kan åbne op for nye handlemuligheder i ellers fastlåste situationer.
Perspektivskifte som arbejdsmetode
I praksis anvendes perspektivskifte ved at stille reflekterende spørgsmål, der hjælper medarbejdere med at træde ind i borgerens sted og se situationen indefra. Øvelsen kan udføres individuelt eller i teams, hvor en facilitator leder processen. Spørgsmålene opdeles typisk i tre temaer:
Her tages udgangspunkt i personalets beskrivelser af borgeren eller situationen for at skabe et anerkendende rum for, hvad der er sket. Her tages udgangspunkt i personalets beskrivelser af borgeren eller situationen for at skabe et anerkendende rum for, hvad der er sket.
Dette trin inviterer til et reelt perspektivskifte ved at overveje, hvad der kunne være på spil for borgeren i situationen. Eksempelvis kan man spørge: “Hvad tror du, der kunne motivere borgerens handlinger?”
Til sidst undersøges relationen mellem borgeren og personalet. Hvad kan have eskaleret situationen? Hvad fik borgeren ud af sin adfærd? Det er vigtigt at formulere svarene højt, da dette fremmer en dybere refleksion.
Perspektivskifte er særligt effektivt, når det udføres i fællesskab, men kan også bruges af den enkelte medarbejder i pressede situationer, hvor de står over for en affektramt borger. Metoden skaber plads til forståelse og kan dermed opløse og forebygge konflikter samt skabe en mere konstruktiv dialog.
Perspektivskifte i praksis
Når medarbejdere står over for en borger, hvis adfærd er svær at tolke, bliver perspektivskifte et redskab til at gå dybere end det umiddelbare indtryk. Et konkret eksempel på perspektivskifte i praksis kan være en situation, hvor en borger reagerer vredt eller tilbagetrukket i samspil med en medarbejder.
I stedet for at fokusere på, hvordan borgeren burde ændre sig, vil medarbejderen anvende perspektivskifte-spørgsmål til at forstå, hvad der driver denne adfærd. Spørgsmål som: “Hvad tror jeg, borgeren føler i denne situation?” eller “Hvad kan have udløst denne reaktion?” hjælper medarbejderen til at se situationen fra borgerens synspunkt.
På teammøder kan perspektivskifte ligeledes indgå som en fælles refleksionsøvelse, hvor kolleger sammen analyserer komplekse situationer ved at flytte fokus fra egne observationer til borgerens mulige oplevelse. Dette kan åbne op for nye handlemuligheder, hvor personalet handler ud fra en dybere forståelse af borgerens indre verden, snarere end blot de ydre handlinger.
Perspektivskifte er også anvendeligt, når man som professionel står over for affektramte borgere, hvor der ikke er tid til lange analyser. Her kan medarbejderen hurtigt tage en mental bevægelse ved at spørge sig selv: “Hvordan oplever borgeren mig lige nu, og hvordan påvirker det hans eller hendes handlinger?” Ved at stille disse spørgsmål i praksis kan man afværge eskaleringer og skabe en mere hensigtsmæssig og støttende relation.
Psykiatri Plus’ tilgang til perspektivskifte
Hos Psykiatri Plus er perspektivskifte en central metode i vores daglige arbejde med borgere, uanset om der er tale om børn, unge, voksne eller ældre. Vi bruger perspektivskifte til at skabe en dybere forståelse af den enkelte borgers oplevelser og adfærd ved systematisk at forsøge at se situationer fra borgerens perspektiv.
Denne tilgang hjælper os med at komme bag ved umiddelbare reaktioner og se, hvilke følelser og behov der kan ligge til grund for adfærden. Ved at anvende perspektivskifte som en refleksiv metode sikrer vi, at vi møder borgerne med anerkendelse og forståelse, og at vores handlinger er baseret på borgerens unikke situation og oplevelse.
Kildehenvisning
Voldsomudtryksform.dk:
https://voldsomudtryksform.dk/wp-content/uploads/2020/12/VSU-KortGodt-Perspektivskifte.pdf
Sundhedsstyrelsen:
https://www.sst.dk/da/Vaerdighed/Redskaber/2022/Perspektivskifte
Socialpædagogerne:
https://sl.dk/fag-og-viden/arkiv/2017/11/hvis-du-var-i-karinas-sted/