Metoder
Vores tilgange - helhedsorienteret og professionelt
Som medarbejder i Psykiatri Plus er du specialist i at arbejde med borgere, der har særlige sociale og/eller psykiske udfordringer. For at kunne støtte borgerne bedst muligt i deres udfordrende livssituationer, har vi altid fokus på faglighed og anvender evidensbaserede metoder. Målet er at fremme borgernes trivsel, udvikling og livskvalitet.
Vores tilgang bygger på en helhedsorienteret og professionel indsats, hvor vi kombinerer flere metoder for at skabe de bedste resultater. Valget af metoder tilpasses altid den enkelte borgers behov, situation og ønsker, så indsatsen bliver målrettet og effektiv.
De valgte metoder er ikke kun grundlaget for det daglige arbejde hos borgerne – de bruges også som ramme for teammøder, statusmøder og evalueringer med relevante myndigheder. Denne systematiske tilgang sikrer en høj grad af faglighed og gennemsigtighed i arbejdet med borgerne.
Pædagogiske handleplaner og indsatsmål
Hos Psykiatri Plus arbejder vi systematisk med vores indsatser for at sikre, at støtte og behandling til borgeren er så målrettet og ensrettet som muligt. Derfor anvender vi pædagogiske handleplaner som et vigtigt redskab til at strukturere og tilpasse det pædagogiske arbejde. Vores borgere spænder bredt – fra børn og unge til voksne og ældre, der er ramt af kort- eller langvarig psykisk sygdom.
En pædagogisk handleplan beskriver, hvordan vi bedst støtter borgerens udvikling og trivsel gennem konkrete tiltag, metoder og mål. Planen gør det lettere at evaluere vores indsats og sikrer, at vi konstant holder fokus på de fastsatte mål. Samtidig giver den os mulighed for løbende at justere behandlingen og støtten, så vi bedst muligt imødekommer borgerens behov.
Handleplanen fungerer som en systematisk ramme for arbejdet med borgeren og indeholder:
- Indsatsmål
- Borgerens ønsker for fremtiden
- Mål og delmål
- Indsatser
- Forløbsplan
- Statusrapporter til kommunen
Planen udarbejdes i tæt samarbejde med borgeren og danner grundlaget for alle aktiviteter omkring vedkommende.
Som en del af processen afholdes der statusmøder minimum hver tredje måned. Her danner dine observationer og refleksioner grundlaget for en evaluering af indsatserne, som rapporteres til borgerens bopælskommune.
Pædagogiske metoder
-
Personcentreret omsorg
Med udgangspunkt i omsorgsfilosofi, har metoden Personcentreret omsorg til formål at forbedre livskvaliteten for borgere med psykiske og kognitive udfordringer.
Personcentreret omsorg refererer til Tom Kit Woods teori omkring 5 psykologiske behov, der alle skal dækkes, hvis mennesket skal trives.
Behov, som mennesker med psykisk sygdom, kognitive skader, demens eller social sårbarhed kan have svært ved selv at opfylde.
-
Low Arousal
Som professionel kan det være svært at håndtere uhensigtsmæssig og udadreagerende adfærd fra en frustreret borger.
Men ved hjælp af metoden Low Arousal (LA), kan du blive bedre til at styre adfærden i konfliktsituationer i den rigtige retning.
Low Arousal er en de mest anvendte metoder til at skabe gode relationer og tilknytning, og metoden tager afsæt i seks pædagogiske principper.
-
Marte Meo
Marte Meo betyder “ved egen kraft”, og er en brugbar metode at anvende i alle situationer, hvor mennesker indgår i et samspil med hinanden.
Marte Meo-metoden tager udgangspunkt i, hvad man gør godt, og den fokuserer på at opnå muligheder frem for begrænsninger.
Metoden anvendes især ved familiebehandling, i dagplejen, daginstitutioner, døgninstitutioner og specialinstitutioner inden for psykiatrien, plejehjem og skoler.
-
KRAP
KRAP er en fælles betegnelse for kognitionspsykologien, ressourcer, anerkendelse og pædagogik.
Som metode er KRAP funderet i en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang af borgere, der kan bidrage til, at borgerne får en mere positiv selvopfattelse, øget selvtillid og selvværd.
Metoden er især effektiv inden for både special- og normalområdet, som kan tilpasses alle individuelle behov.
Bliv klogere på, hvordan metoden og dens værktøjer kan bidrage til at skabe konstruktive og gode forudsætninger for både udvikling og trivsel.
-
Recovery
Ved hjælp af Recovery-metoden, kan borgeren hjælpes til at opnå et tilfredsstillende og håbefuldt liv efter et eventuelt sygdomsforløb.
Målet med Recovery-metoden er at skabe symptomfrihed eller kontrol over de symptomer, som borgeren oplever – også selvom sygdommen forbliver.
Få indsigt i Recovery-metoden og lær om at skabe positive fortællinger og ligeværdig kommunikation mellem dig og borgerne.
-
Perspektivskifte
Bliv klogere på, hvordan du som fagperson og professionel kan skifte fra dit eget udefra-perspektiv til andres indefra-perspektiv ved hjælp af metoden Perspektivskifte.
Denne metode hjælper dig med at skabe et mere nuanceret tankemønster, så du kan opnå større forståelse for andres tanker og adfærd.
Perspektivskifte er særligt brugbar i situationer, hvor du som fagperson oplever uforstående adfærd fra en borger.
Bliv klædt på til at opnå større forståelse for andres tanker og adfærd.