I nogle sager mister borgeren gradvist evnen til at håndtere selv basale hverdagskrav. Når belastningerne ophober sig, kan resultatet være total tilbagetrækning, manglende kontakt og afbrudt samarbejde med myndighederne. Her kræver indsatsen tid, tålmodighed og relationel vedholdenhed.
Borgerens funktionsniveau og støttebehov
I denne sag drejede det sig om en voksen borger med en autismespektrumforstyrrelse, langvarig belastning og betydelig psykisk mistrivsel. Borgeren boede alene, men var ude af stand til at varetage egenomsorg, struktur og myndighedskontakt.
Borgeren havde isoleret sig fuldstændigt, afviste kontakt og havde svært ved at overskue både praktiske og følelsesmæssige forhold. Trivsel var afhængig af, at kontakten blev etableret nænsomt og i borgerens tempo.
En sag, hvor almindelige kontaktforsøg ikke lykkedes
Kommunen havde gentagne gange forsøgt at komme i kontakt med borgeren uden held. Borgeren åbnede ikke døren, tog ikke telefonen og ønskede ikke samarbejde. Samtidig var der igangværende juridiske forhold, som gjorde situationen yderligere belastende.
Der var behov for en indsats, der kunne genetablere kontakt og skabe et grundlag for samarbejde – uden at eskalere borgerens modstand.
Psykiatri Plus som samarbejdspartner i kontaktetableringen
Psykiatri Plus blev bedt om at indgå i sagen med fokus på relationel kontakt og vedholdende opsøgende arbejde. Indsatsen blev aftalt i tæt dialog med kommunen og tilrettelagt med respekt for borgerens grænser.
Kontakten blev opbygget gradvist gennem gentagne, tålmodige forsøg og alternative kommunikationsformer, indtil borgeren begyndte at respondere.
Faglig tilgang og pædagogiske greb
Indsatsen tog afsæt i relationsarbejde, struktur og lavt pres. Medarbejderne arbejdede systematisk med:
- vedholdende, men ikke-konfronterende kontakt
- kommunikation på borgerens præmisser
- støtte til myndighedsforhold i overskuelige skridt
- genopbygning af hverdagsstruktur og egenomsorg
- accept af afvisning som en del af processen
Når borgeren afviste besøg, blev kontakten genoptaget igen – uden sanktioner eller pres.
Effekt for borger og myndighed
Over tid lykkedes det at genetablere stabil kontakt. Borgeren begyndte gradvist at tage imod støtte, og der kom mere struktur i hverdagen. Myndighedskontakt og juridiske forhold blev håndterbare, og borgeren kunne igen indgå i et behandlingsforløb.
For kommunen betød indsatsen, at en ellers lukket sag blev genåbnet på en bæredygtig måde – uden tvang og uden yderligere forværring.
Hvornår er denne type indsats relevant?
Denne type samarbejde er relevant, når kommunen står med borgere, hvor:
- psykisk mistrivsel har ført til total tilbagetrækning
- kontaktforsøg gentagne gange er mislykkedes
- der er behov for opsøgende, relationel indsats
- tålmodighed og vedholdenhed er afgørende for fremdrift
