I nogle sager står kommunen med borgere, hvor eksisterende tilbud må give op, og hvor der er behov for en hurtig, gennemgribende indsats for at sikre både borgerens og omgivelsernes sikkerhed og trivsel.
Borgerens funktionsniveau og støttebehov
I denne sag drejede det sig om en ung borger med svær autisme, meget lavt kognitivt funktionsniveau og markant udadreagerende adfærd. Borgeren havde behov for konstant observation og massiv skærmning, da han i affekt kunne reagere farligt over for både sig selv og sine omgivelser.
Borgerens trivsel var stærkt afhængig af faste rutiner, kendte relationer og et miljø med meget få stimuli. Selv mindre ændringer i dagsrytmen kunne udløse voldsomme reaktioner.
Et sammenbrud i eksisterende tilbud
Borgeren havde tidligere boet på et specialiseret autismetilbud, men opgaven viste sig så kompleks, at tilbuddet måtte opsige samarbejdet. Kommunen stod herefter uden en oplagt løsning og med behov for en indsats, der kunne træde til med det samme.
Psykiatri Plus som samarbejdspartner i en kritisk fase
Kommunen kontaktede Psykiatri Plus med henblik på at varetage indsatsen fuldt ud i en midlertidig periode. Opgaven bestod i at skabe stabilitet omkring borgeren, mens der blev arbejdet på at finde et mere egnet permanent tilbud.
Psykiatri Plus etablerede et fast team omkring borgeren og varetog indsatsen i de eksisterende rammer, hvor der blev arbejdet med høj grad af skærmning og kontinuerlig tilstedeværelse.
Faglig tilgang og pædagogiske greb
Indsatsen tog afsæt i struktur, forudsigelighed og sikkerhed. Borgerens bolig var indrettet med minimale stimuli, og medarbejderne arbejdede konsekvent med:
- faste rutiner og gentagelse
- kontinuerlig observation
- forebyggelse af selvskadende og farlig adfærd
- tæt dialog med pårørende og myndighed
Tilgangen blev løbende justeret i takt med borgerens reaktioner og behov.
Overgang til mere egnet tilbud
I dialog med borgerens pårørende og kommunen blev det besluttet at finde et bosted med særlig erfaring inden for netop denne målgruppe. Psykiatri Plus deltog aktivt i flytningen og fulgte borgeren i overgangen, indtil relationen til det nye personale var etableret.
Overgangen blev gennemført i små, kontrollerede skridt for at reducere risikoen for eskalering.
Effekt for borger, pårørende og myndighed
Borgeren opholder sig i dag i en ramme, hvor hans behov bliver mødt mere hensigtsmæssigt. Der er skabt mere ro i hverdagen, færre konfliktsituationer og øget sikkerhed.
For kommunen betød indsatsen, at der i en akut situation blev skabt et midlertidigt, men stabilt grundlag, mens en mere varig løsning blev etableret. Samtidig blev relationen til de pårørende understøttet på en måde, der gav tryghed og klarhed.
Hvornår er denne type indsats relevant?
Denne type samarbejde er relevant, når kommunen står med borgere, hvor:
- funktionsniveau og kommunikation gør forandringer særligt sårbare
- trivsel er tæt knyttet til faste relationer og forudsigelighed
- eksisterende tilbud ikke længere matcher borgerens behov
- overgange indebærer høj risiko for uro eller sammenbrud