Case

Når overgangen til egen bolig kræver målrettet og midlertidig støtte

For nogle borgere er ønsket om at bo i egen bolig stærkt – men overgangen fra bosted til eget hjem kan være kompleks og sårbar. Her er timingen afgørende, og manglende støtte i opstartsfasen kan få store konsekvenser for både borger og myndighed.

Borgerens funktionsniveau og støttebehov


I denne sag drejede det sig om en voksen borger med neuropsykiatriske diagnoser, herunder ADHD, Tourettes og en autismespektrumforstyrrelse. Borgeren havde behov for tydelig struktur, forudsigelighed og støtte til hverdagsfunktioner for at kunne trives i nye rammer.

Overgange og forandringer var særligt krævende, og borgerens trivsel var tæt knyttet til, at støtteindsatsen blev tilpasset hans tempo og behov.

En planlagt overgang med behov for hurtig handling


Borgeren havde hidtil boet på et bosted, men ønskede at flytte i egen bolig. Boligen var fundet, og kommunen havde visiteret til bostøtte. Det, der manglede, var en faglig ressource, der kunne træde til med det samme og understøtte borgeren i den første, afgørende periode.

Kommunen kontaktede Psykiatri Plus med henblik på en midlertidig indsats, indtil deres eget team kunne etableres.

Psykiatri Plus som midlertidig samarbejdspartner


Psykiatri Plus indgik i samarbejde med kommunen og stillede en medarbejder med relevant erfaring til rådighed. Indsatsen var tidsafgrænset og havde til formål at skabe stabilitet, struktur og tryghed i opstartsfasen – ikke at erstatte den kommunale indsats på længere sigt.

Faglig tilgang og pædagogiske greb


Indsatsen tog afsæt i borgerens behov for struktur i hverdagen. Medarbejderen arbejdede med:

  • planlægning af daglige rutiner
  • støtte til praktiske opgaver i hjemmet
  • opbygning af tryghed i de nye rammer
  • gradvis reduktion af behovet for kontakt uden for dagtimerne

Den rette støtte i dagtimerne viste sig at være afgørende for borgerens oplevelse af tryghed – også om natten.

Effekt for borger og myndighed


Borgeren faldt hurtigt til i sin nye bolig og oplevede øget selvstændighed og ro i hverdagen. Behovet for kontakt uden for aftalte tidspunkter var begrænset og aftagende.

Efter nogle måneder var kommunen klar til at overtage indsatsen med eget team. Psykiatri Plus stod for en grundig overlevering, så kontinuitet og viden blev bevaret.

For kommunen betød indsatsen, at overgangen til egen bolig blev gennemført uden tilbagefald eller behov for mere indgribende løsninger.

Hvornår er denne type indsats relevant?

Denne type samarbejde er relevant, når kommunen står med borgere, hvor:

  • overgangen fra bosted til egen bolig er sårbar
  • støttebehovet er kendt, men timingen er kritisk
  • der er behov for midlertidig, målrettet støtte
  • kontinuitet og god overlevering er afgørende

Andre cases

CaseVoksen

Når en kommune står med en borger med både udviklingshæmning, autisme, adfærdsforstyrrelser og somatiske lidelser, stiller det høje krav til

CaseBørn og Unge

Når en kommune står med en borger med omfattende kognitive funktionsnedsættelser, kan selv nødvendige forandringer blive komplekse at gennemføre i

CaseVoksen

I nogle sager står kommunen med borgere, hvor gentagne anbringelser og indsatser ikke skaber varig ro – hverken for borgeren

CaseVoksen

I nogle sager viser det sig først i praksis, at en indsats er mere kompleks end forudset. Trods grundig forberedelse

CaseBørn og Unge

I nogle sager bliver familien den primære indsats – ofte i længere tid end bæredygtigt. Når et barn har et

CaseBørn og Unge

Når en kommune står over for en tvangsfjernelse, sker beslutningen ofte med meget kort varsel. I disse situationer er der

Scroll to Top