For nogle borgere er ønsket om at bo i egen bolig stærkt – men overgangen fra bosted til eget hjem kan være kompleks og sårbar. Her er timingen afgørende, og manglende støtte i opstartsfasen kan få store konsekvenser for både borger og myndighed.
Borgerens funktionsniveau og støttebehov
I denne sag drejede det sig om en voksen borger med neuropsykiatriske diagnoser, herunder ADHD, Tourettes og en autismespektrumforstyrrelse. Borgeren havde behov for tydelig struktur, forudsigelighed og støtte til hverdagsfunktioner for at kunne trives i nye rammer.
Overgange og forandringer var særligt krævende, og borgerens trivsel var tæt knyttet til, at støtteindsatsen blev tilpasset hans tempo og behov.
En planlagt overgang med behov for hurtig handling
Borgeren havde hidtil boet på et bosted, men ønskede at flytte i egen bolig. Boligen var fundet, og kommunen havde visiteret til bostøtte. Det, der manglede, var en faglig ressource, der kunne træde til med det samme og understøtte borgeren i den første, afgørende periode.
Kommunen kontaktede Psykiatri Plus med henblik på en midlertidig indsats, indtil deres eget team kunne etableres.
Psykiatri Plus som midlertidig samarbejdspartner
Psykiatri Plus indgik i samarbejde med kommunen og stillede en medarbejder med relevant erfaring til rådighed. Indsatsen var tidsafgrænset og havde til formål at skabe stabilitet, struktur og tryghed i opstartsfasen – ikke at erstatte den kommunale indsats på længere sigt.
Faglig tilgang og pædagogiske greb
Indsatsen tog afsæt i borgerens behov for struktur i hverdagen. Medarbejderen arbejdede med:
- planlægning af daglige rutiner
- støtte til praktiske opgaver i hjemmet
- opbygning af tryghed i de nye rammer
- gradvis reduktion af behovet for kontakt uden for dagtimerne
Den rette støtte i dagtimerne viste sig at være afgørende for borgerens oplevelse af tryghed – også om natten.
Effekt for borger og myndighed
Borgeren faldt hurtigt til i sin nye bolig og oplevede øget selvstændighed og ro i hverdagen. Behovet for kontakt uden for aftalte tidspunkter var begrænset og aftagende.
Efter nogle måneder var kommunen klar til at overtage indsatsen med eget team. Psykiatri Plus stod for en grundig overlevering, så kontinuitet og viden blev bevaret.
For kommunen betød indsatsen, at overgangen til egen bolig blev gennemført uden tilbagefald eller behov for mere indgribende løsninger.
Hvornår er denne type indsats relevant?
Denne type samarbejde er relevant, når kommunen står med borgere, hvor:
- overgangen fra bosted til egen bolig er sårbar
- støttebehovet er kendt, men timingen er kritisk
- der er behov for midlertidig, målrettet støtte
- kontinuitet og god overlevering er afgørende
