Vikarer søges til 30-årig mand i Vejle med tetraplegi

 

Er du klar på en udfordring? Vi søger lige nu vikarer til et team, som har et gyldigt tracheostomibevis fra RCS eller et ønske om at tage uddannelsen.

Om borgeren

Borger (30-årig mand) med tetraplegi har brug for hjælp 24 timer i døgnet. Han har tracheostomi, der udelukkende bruges til sugning, ADHD og er frontallapskadet. Borgeren har ligeledes et kontrolleret misbrug og er ryger.

Borgeren skal have hjælp til personlig pleje, som på nuværende tidspunkt varetages af et eksternt bureau. Du skal dog kunne indgå som 2. mand til af- og påklædning, forflytninger med lift, samt vendinger og lejringer i sengen. Borgeren har egen lejlighed på et plejecenter og skal have hjælp til at tilberede mad samt spise og drikke i løbet af døgnet. Der indgår tillige nogle få praktiske opgaver som opvask, lettere rengøring samt tøjvask.

Arbejdstider

Du vil indgå i et fast team af vikarer, der sammen sikrer den bedst mulige hverdag for borgeren. Vagterne hos borgeren dækkes med én person 24 timer i døgnet i tidsrummet, 7:00-15:00, 15:00-23:00, 23:00-07:00, samt weekender med enkelte dage med 12 timers vagter fra 7:00-19:00 og 19:00-07. Du forventes at kunne byde ind med 1-2 vagter om ugen.

Vores forventninger til dig er, at du:

har psykiatrisk erfaring
gerne må have en sundhedsfaglig baggrund
har en naturlig rummelighed overfor borgers skiftende behov
formår at navigere indenfor aftalte rammer og forholde dig professionelt til kerneopgaven
er robust, tålmodig og rummelig
Vi ser desuden gerne, at du har et gyldigt tracheostomibevis fra RCS. Har du ikke et tracheostomibevis, kan dette erhverves ved tilknytning til teamet efter 5 oplæringsvagter og en teoriprøve på OUH.

Vi tilbyder:

  • Tracheostomiuddannelse
  • Teammøder, supervision og konflikthåndteringskurser
  • Faglig udvikling og sparring med kolleger
  • Attraktiv løn iflg. overenskomst
  • Der er desuden tilknyttet en fast kundekonsulent til borgeren, du som vikar kan sparre med.

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV samt en tilfredsstillende straffeattest og dine uddannelsesbeviser. Straffeattesten må ikke være over 14 dage gammel. Du kan bestille den her.

Mærk din ansøgning ”Teamvikar Vejle”.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe direkte til rekrutteringskonsulenterne Caroline på tlf. 31 46 42 45 eller Lea på tlf. 31 91 05 69 på hverdage mellem kl. 9-15.

Søg stillingen