11. november 2020

Allerede et par dage efter det blev muligt at tage vores nye e-læringskurser, var der flere, som havde klikket ind og gennemført dem alle.

En af dem er 47-årige Kristian Grønne fra Rødovre, der er uddannet pædagog og har været vikar hos os i 3 år.

Vikar på Sjælland
Kristian har både opgaver på sygehuse, bosteder og plejehjem i kortere og længere tid på Sjælland.
I øjeblikket er han tilknyttet en længerevarende opgave.

Han deler sine vikar-vagter op, så han arbejder meget en uge, og så holder han fri den næste.

Fem kurser på tre dage
I den første fri-uge kastede han sig over computeren og tastede ind på vores e-læringsportal.
Fordelt over tre dage var han igennem de fem kurser, der var adgang til på det tidspunkt.

Han gjorde det over flere dage, så de kunne nå at bundfælde sig.

 

De er alle meget interessante, og der er god viden at hente. Noget er mere ligetil, som faghåndbogen og introduktionen til Psykiatri Plus. Andre er lidt mere tunge.
Men det er fint at kunne gå igennem eksempelvis medicinhåndtering til baggrund og vide, hvor man henter mere information. Det indhold, der var i kurset om magtanvendelse, kendte jeg en del til i forvejen, men det var godt at få det repeteret.

 

Plus selv at kunne bestemme hvornår
Kristian synes, emnerne er relevante. Og det er et stort plus, at han selv kan bestemme, hvornår han tager dem.
Allerhelst vil Kristian dog have kurserne live, hvor der er bedre mulighed for at stille spørgsmål, men han kan godt se, at det er svært at gennemføre i vikarregi.

Så Thumbs Up til e-læring fra Kristian Grønne 👍