Psykisk sygdom

- fakta om psykiske lidelser og hvordan du kan få hjælp

Har du brug for svar på spørgsmål som: Hvad er psykisk sygdom og hvad er en psykisk lidelse? Hvornår er man psykisk syg? Hvorfor bliver man psykisk syg? Og hvordan kan man få hjælp? Måske er du selv berørt, kender en som muligvis er psykisk syg eller måske er du sagsbehandler.

Rigtig mange danskere har en psykisk sygdom, og faktisk fylder psykiske lidelser mere i det danske sygdomsbillede end kræft, hjertesygdomme og diabetes. Det kan være svært som pårørende eller berørt at finde viden om psykisk sygdom og få hjælp til at behandle det.

Hvad er psykisk sygdom?

Psykisk sygdom er en sindslidelse, som går ud over din evne til at opretholde en normal hverdag, og hvor forskellige psykiske og fysiske symptomer er til stede. Med tilstanden opstår forandringer i din måde at tænke på og andre følelsesmæssige udfordringer, som du før kunne tackle, kan nu virke uoverskuelige for dig. 

Der findes mange forskellige psykiske lidelser, så diagnosen defineres ud fra dine symptomer og de tegn, som andre mennesker bemærker. Det kan være symptomer og tegn som åndenød, koncentrationsbesvær, søvnproblemer, hjertebanken, tankemylder, let til gråd, ondt i brystet eller hovedet, svimmelhed og manglende overskud. Symptomerne kan være diffuse og minde meget om fysisk sygdom.

Så hvornår er man psykisk syg? Det korte svar på det er, at når du ikke kan overkomme livet under normal emotionelt pres, er du til en vis grad syg. Psykisk sygdom findes i mange grader, og jo tidligere du kommer i behandling, jo hurtigere kan du blive rask igen. Vil du vide mere om psykisk sygdom, kan du finde endnu mere information på sundhed.dk.

Hvorfor bliver man psykisk syg?

Psykisk sygdom kan ramme os alle, men ingen ved præcist, hvorfor nogle mennesker rammes og andre ikke gør, ligesom med fysisk sygdom. Psykisk sygdom kan blive udløst af en voldsom følelsesmæssig oplevelse eller psykisk belastning, men lidelserne kan også opstå ud af det blå. De fleste eksperter inden for området er enige om, at psykisk sygdom er et resultat af både arv og miljø. Der forskes stadig rigtig meget i det, så vores behandling af psykiske lidelser hele tiden kan blive bedre. 


Psykiatri Plus Bosteder tilbyder hjælp og botilbud til borgere med særlige behov.


Du kan her læse meget mere om vores ydelser, og finde svar på mange spørgsmål.

Hvilke psykiske sygdomme findes der?

Faktisk findes der over 450 psykiatriske diagnoser, men det er de færreste sygdomme, den gængse borger kender til. De mest udbredte er: 

  • Angst 
  • Depression
  • Skizofreni
  • Spiseforstyrrelser
  • Fobier
  • Autisme
  • Misbrug
  • OCD
  • Demens
  • Borderline
  • Bipolar lidelse

 

Ønsker du at vide mere om de forskellige sygdomme, har Etisk Råd lavet en god oversigt over de mest udbredte forskellige psykiske lidelser

Få hjælp til din psykiske sygdom hos Psykiatri Plus

Psykiatri Plus er her for at gøre en forskel for mennesker, som er ramt af psykisk sygdom. 

Du kan læse mere om os, og hvem vi hjælper hos Psykiatri Plus under “Dem vi er her for”. Hver måned hjælper vi mere end 1.000 udsatte og sårbare mennesker. Vi har over 20 års erfaring inden for socialpsykiatrien og psykiatrien i Danmark.

Kontakt os

Hvis du ønsker at vide mere om vores services eller har brug for at vi dækker ind med fagpersonale, så kontakt os eller en af vores områdekonsulenter. Så hjælper vi dig godt igang.