Nu vil jeg ud og smage på livet

”At komme på sommerlejr har været en kæmpeting for mig. Det har betydet rigtigt meget. Jeg har mødt nye mennesker, har fået en kæreste og har fået endnu mere mod på at flytte hjemmefra. Det har virkelig gjort en kæmpe forskel”.

21-årige Mikkel Gerlach Mikkelsen er glad. Han sidder sammen med sin mor Anja og en nær ven af familien, Laila, og fortæller i sofaen i familiens lejlighed i Ishøj. Her har han boet det meste af sit liv sammen med sin mor og lillesøster. Mikkel er født med åben rygmarvsbrok og er lam i benene. Efter en række operationer og montering skinner kan han dog strække alle sine 186 centimeter ud og gå i et stykke tid. Det har kostet sved og kræfter at komme så langt.
Mikkel har også visse kognitive udfordringer, hvor han skal have støtte til – blandt andet planlægning. Han bor hjemme og har ikke haft daglig beskæftigelse, siden han gik i 10. klasse for nogle år siden.

Lejren er et højdepunkt
Sammen med familien og venner kommer han dog ud til mange arrangementer, men de årlige sommerture på Osted Handicaplejr, som Lions arrangerer, er højdepunkter i hans liv.

”At komme afsted væk fra familien og skulle klare sig selv, snakke med andre ligesindede har været godt for mig.”

 

Det hele begyndte for tre år siden, hvor Psykiatri Plus Omsorg sammen med Ishøj Kommune fandt en måde, så Mikkel kunne komme afsted. Mikkel har en hjælper med gennem Psykiatri Plus Omsorg. Han har brug for støtte til en række ting, da han er lam fra livet og ned.
I juli i år var Mikkel så afsted for tredje gang med en ”spasserpasser”, som han kalder sin hjælper. Mikkel har en god selvironi, og den sorte humor giver ham energi.

”Livet er ikke altid lige let. Derfor er jeg nødt til lave nogle jokes, så vi kan grine lidt. Derfor er det også vigtigt, at jeg svinger med de hjælpere, jer har med”, siger han.

Den samme hjælper hvert år
Igen i år lykkedes det at få den samme hjælper fra Psykiatri Plus Omsorg. Han hedder Ghali.
”Først skulle jeg have en anden fra Psykiatri Plus, men det var ikke godt, så jeg bad om at få Ghali, og det kunne heldigvis lade sig gøre. Vi svinger supergodt sammen. Så bliver det hele lidt sjovere”, siger han.
Ishøj Kommune havde bevilget hjælp fra Psykiatri Plus i 5 døgn. Så Mikkel brugte opsparede faste ledsagertimer til de sidste dage.

Mødte kæreste på lejren
På sommerlejren sidste år mødte han Sofie, som han blev kæreste med. Sofie har handicappet cerebral parese – spastisk lammelse - og bor til daglig på et bosted i Odsherred. Trods corona-adskillelse i lange perioder er de stadig kærester, og det er Mikkel glad for.
”Vi har det godt sammen. Vi hjælper og passer på hinanden. Efter coronaen var det så dejligt, at vi kunne komme på Osted-lejren sammen i juli”.

Elscootere og kørestole på Skovtårnet
Lejrturen var igen i år en stor oplevelse. Der var 15 unge deltagere plus deres hjælpere. De unge var i festhumør, og det blev til mange nætter med spil, dans og også en gang imellem et par øl.
Om dagen var de på ture. De besøgte blandt andet Den Blå Planet København, og på Mikkels initiativ skulle de også bestige det 45 meter høje Skovtårn ved Gisselfeld Gods i Sydsjælland. Det var lidt af en udfordring, da de fleste af de 15 unge er bevægelseshæmmede. Men ved hjælp af stædighed, elscootere og kørestole nåede de toppen.
”De handicappede skal da se noget smukt”, siger han med et grin.

”Skovtårnet var fantastisk. Jeg havde kun set det i Tinka (TV2-julekalender). Det var vildt at være der selv.”

Der skal ske noget nu
Mikkel har altid haft en positiv tilgang til livet. Men den er udfordret, da der i hverdagen ikke sker så meget. Tiden går bare.
Lejrturen har givet ham ny tro på fremtiden – og så har det givet ham et energiboost til at kæmpe for tingene. Han vil gerne hjemmefra, måske flytte ind i et bofællesskab og have et eller slags job eller uddannelse.
Kommunen lytter mere til ham og hans familie, og den har nu sagt ok til. at han i første omgang skal i praktik i aktivitetscenteret JAC i Hesselager i Brøndby. Det skal han i ugerne 34, 35 og 36. Det glæder han sig til.

”Der skal ske noget nu. Jeg er glad for min familie, og vi har det godt sammen, men det er på tide, at der sker noget andet. Og jeg kan se på Sofie, hvor glad hun er for sit bofællesskab. Så det vil jeg gerne. Jeg vil gerne ud og smage mere på livet.”