Traumers menneskelige betydning – hvordan bryder man fri?
Hvad vil det egentlig sige at komme sig efter psykisk lidelse, traumer eller afhængighed?
Denne artikel samler centrale indsigter fra Rico Rasmussens oplæg om, hvordan traumer former mennesker, og hvorfor recovery begynder med håb, relationer og forståelse.
Recovery begynder med håb
Recovery betyder direkte oversat at komme sig, men inden for psykiatrien handler recovery om langt mere end at blive symptomfri. Recovery er en personlig proces, hvor mennesker gradvist genfinder håb, livskvalitet og oplevelsen af at have indflydelse på deres eget liv. Det handler om at skabe et meningsfuldt liv på egne præmisser og om at blive mødt som et helt menneske frem for en diagnose.
På vores Temadag om hjernen delte Rico Rasmussen sin personlige fortælling om psykisk lidelse, afhængighed og recovery. Med udgangspunkt i sine egne erfaringer satte han ord på, hvordan traumer kan præge et menneskes liv, og hvorfor vejen mod recovery begynder med at forstå mennesket bag symptomerne.
Det, vi ikke kan se
En af Ricos centrale pointer er, at vi ofte kun ser menneskets adfærd, men ikke de erfaringer, der ligger bag.
Han beskriver sin egen opvækst som præget af mange belastninger.
“Jeg havde en kompliceret gryde af utallige traumer, som jeg havde fået op igennem hele min opvækst. Jeg var et lillebitte barn med utallige sår, og jeg var nærmest bare et stort åbent sår.”
Ifølge Rico former livet os alle. Traumer, relationer og de miljøer, vi vokser op i, bliver en del af den måde, vi møder verden på. Derfor giver det heller ikke mening kun at forstå psykisk lidelse eller afhængighed ud fra diagnoser alene.
I sit oplæg fortæller Rico blandt andet, hvordan afhængighed ofte kan spores tilbage til smertefulde erfaringer. Han beskriver samtidig, hvordan mange mennesker lever i et vedvarende alarmberedskab præget af mistillid og forskellige overlevelsesstrategier.
Når overlevelse bliver en strategi
Rico beskriver, hvordan alkohol i mange år blev hans måde at håndtere de følelser, han ikke kunne være i. Han peger samtidig på, at mennesker reagerer forskelligt på belastninger.
“Når der sker noget, kan man reagere på to forskellige måder. Man kan vende det udad og smadre noget, eller man kan vende det indad og internalisere det hele.”
For Rico blev reaktionen vendt indad. Selvhad, depression og alkohol blev en måde at overleve på. Senere blev forståelsen af hans livshistorie afgørende i recovery-processen. Ikke fordi fortiden kunne ændres, men fordi den gav mening til de reaktioner, han havde levet med gennem mange år.
Rico fortæller, at han gennem mange år havde kontakt med store dele af psykiatrien.
“I psykiatriens rammer har jeg haft flere forløb, end jeg overhovedet er i stand til at huske. Både på åbne afdelinger, lukkede afdelinger, akutmodtagelser og i distriktspsykiatrien. Jeg har været hele pakken igennem.”
Han oplevede, at behandlingen primært handlede om svær depression og alkoholafhængighed, mens de bagvedliggende traumer fyldte mindre.
Recovery handler om mere end behandling
Selvom Rico beskriver mange svære år, peger han også på en række afgørende vendepunkter.
Relationer blev centrale. Det samme gjorde mennesker, der tog ham alvorligt, hurtig handling i forhold til alkoholbehandling og senere en psykiatrisk udredning, som gav ham en større forståelse af sig selv.
Ricos fortælling illustrerer, at recovery ikke blot handler om at reducere symptomer. Recovery er også en proces, hvor mennesker gradvist genopbygger håb, selvforståelse og troen på, at et meningsfuldt liv er muligt. For nogle handler det om at finde en ny identitet, som ikke er defineret af sygdommen. For andre handler det om at genopbygge relationer, vende tilbage til uddannelse eller arbejde eller opleve igen at have indflydelse på sit eget liv.
Recovery bliver derfor ikke noget, fagprofessionelle kan skabe for et andet menneske. Men de kan være med til at understøtte processen ved at tage udgangspunkt i menneskets egne håb, ønsker og ressourcer.
Hvordan hjælper vi bedst?
Rico afslutter sit oplæg med en række refleksioner over den professionelle rolle.
Han opfordrer til at møde mennesker med anerkendelse og nysgerrighed og til at huske, at alle formes af det liv, de har levet.
Han peger samtidig på betydningen af et recovery-orienteret sprog, tydelig kommunikation og realistisk forventningsafstemning. Frem for at forsøge at løse hele det indre kaos på én gang handler det om at hjælpe mennesker med at navigere i deres aktuelle livsvilkår og skabe håb om, at forandring er mulig.
Hvad tager vi med videre?
Ricos fortælling minder os om, at psykisk lidelse og afhængighed ikke kan forstås løsrevet fra menneskets livshistorie.
Når vi interesserer os for det, der ligger bag symptomerne, bliver det lettere at forstå menneskers reaktioner og samtidig arbejde recovery-orienteret. Det betyder, at vi ser mennesket før diagnosen og understøtter den enkeltes egne mål, håb og muligheder for at skabe et meningsfuldt liv.
Traumer kan sætte dybe spor, men de behøver ikke definere resten af livet. Recovery handler ikke om at blive et andet menneske, men om gradvist at skabe et liv med mening, håb og nye muligheder.
Hvornår er denne viden relevant?
Denne viden er relevant for fagprofessionelle, der møder mennesker med psykisk sårbarhed, traumer eller afhængighed. Den kan være særligt værdifuld, når en borger reagerer med vrede, tilbagetrækning, mistillid eller andre strategier, som umiddelbart kan være svære at forstå.
Ved at rette blikket mod de erfaringer, der ligger bag adfærden, bliver det lettere at møde mennesker med nysgerrighed, anerkendelse og håb. En recovery-orienteret tilgang kan samtidig styrke samarbejdet og skabe bedre forudsætninger for, at den enkelte oplever mening, medbestemmelse og tro på, at forandring er mulig.