Medarbejder til mindre Team i Birkerød

Loyale og engagerede medarbejdere til et mindre team omkring en borger midt i 60’erne i Birkerød.

Har du lyst til at være tilknyttet et mindre team, hvor du både kan gøre brug af din sundhedsfaglige og pædagogiske kompetencer? Og kan du møde borgeren med et glimt i øje og lidt humor? Så har vi måske det helt rigtig sted til dig.

Vi søger følgende faggrupper:

  • Sygeplejersker
  • Social- og sundhedsassistenter
  • Social- og sundhedshjælpere

Om borgeren og opgaverne
Borgeren du besøger, er en mand midt i 60’erne der tidligere har været ramt af flere apopleksier. Han har en halvsidig lammelse hvilket gør, at han skal have støtte til personlig pleje og påklædning men har god funktion i sin højre arm. Borgeren skal have hjælp til at blive liftet til og fra seng, hvilket du får hjælp af en fast medarbejder til, så I altid er to til at lifte. Borgeren kan udtrykke ønsker og behov, men har en besværet tale, hvilket kræver ekstra opmærksomhed, da manglende forståelse eller misforståelse kan lede til frustration og vrede. Han kan være verbalt udadreagerende og seksualiserende. Borgeren kan have svært ved nye medarbejdere, men dine fremtidige kollegaer på teamet fortæller, at han er meget empatisk og humoristisk, når først der er dannet en tryg relation. Borgeren har en stor interesse for motorcykler og finder stor glæde i at fortælle om sine rejser rundt i verden på motorcykel.

Dagligdagen
Når du møder ind om morgenen, hjælper du med at lave te og kaffe i huset. Efterfølgende går du ind og siger godmorgen til borgeren og tilbyder ham hans morgenmedicin. Som regel vil han gerne ligge og vågne lidt. Du hjælper ham efterfølgende med personlig pleje og lifter over til badestolen, hvor han gerne vil have sin computer, så han kan tjekke mails og facebook. Mens han sidder med sin computer forventes det, at du hjælper med øvrige beboere på plejecenteret. Borgeren kan og vil rigtig meget selv og er meget social. Han er derfor ofte ude af huset på egen hånd, hvor du hjælper til i huset. Der findes god information om opgaver, som der ønskes hjælp til i huset.

Arbejdstider

Du skal ønske at tage 2-3 vagter ugentligt.
Vagterne er hhv. dag- og aftenvagter af 7,5 timers varighed.
7.00-14.30 og 14.30 – 22.00
Du vil få 3 oplæringsvagter, hvor du følges med én af dine kollegaer, som kender borgeren rigtig godt.

For at blive taget i betragtning til en stilling som medarbejder til disse vagter, forventer vi at du:

  • har minimum 2 års erfaring fra psykiatrien
  • kan udføre personlig pleje
  • har humor og et glimt i øjet, når du møder borgeren

Som vikar hos Psykiatri Plus er det essentielt, at du, ligesom os, ønsker at skabe positive oplevelser i borgerens liv. Vi arbejder ud fra vores værdier: Respekt, Faglighed, Dialog, Tillid og Omsorg, hvilket i hverdagen betyder, at du er stabil, professionel og tager udgangspunkt i borgerens behov, forudsætninger, interesser og ønsker.

Ønsker du at høre mere om borgeren og opgaven, er du velkommen til at skrive til teamleder Pernille på mail: psa@psykiatriplus.dk
Mærk dit CV eller ansøgning med “Team i Birkerød”, så vender vi tilbage inden for 5 hverdage.

Del i dit netværk
Detaljer
Stillingstype
Fast team
Arbejdssted

Birkerød

Spørgsmål
Pernille
Voksen og Ældre
Scroll to Top