Pædagogiske medarbejdere til faste teams med børn og unge

Det tyder på, at vi i nærmeste fremtid vil møde flere opgaver med børn og unge i Nordjylland.

Det betyder, at der vil være mulighed for at komme i betragtning til et fast team, hvor du sammen med dine kollegaer har til opgave at skabe trygge rammer for børn og unge med forskellige problemstillinger. Det kan bl.a. været børn og unge som har autisme, en spiseforstyrrelse, er selvskadende eller oplever frustration eller forvirring i forhold til kønsidentitet.

Da det er børn og unge mennesker, som vi søger til, vil der som oftest medfører et pårørendesamarbejde. Det kræver at du, på trods af din primære opgave hos barnet eller den unge, tænker hele familien ind i din tilgang og håndtering af opgaven. 

Arbejdstider 
Arbejdstiderne kan ligge på alle tider af døgnet, alt efter opgaven.
Du skal kunne tage ca. 3 vagter om ugen, såfremt du ønsker at blive taget i betragtning.

Dine faglige og personlige kompetencer 
Vi forventer, at:

  • du er uddannet pædagog eller har solid erfaring med børn og unge på specialområdet.
  • har minimum 2 års erfaring fra psykiatrien
  • er vant til at anvende pædagogiske metoder og dokumentere dine indsatser
  • er mødestabil og imødekommende

Det er en fordel, hvis du er uddannet familieterapeut, psykoterapeut og/eller familierådgiver.

I denne stilling lægger vi særlig vægt på din erfaring fra børne- og ungepsykiatrien, gerne fra afdelinger, bosteder eller i den unges eget hjem. Hertil finder vi det særlig vigtigt, at du kan samarbejde med både borger, pårørende og kollegaer og formår at bringe din faglighed i spil.
Udover kerneopgave at være omkring barnet/den unge, indgår deltagelse i teammøder og dokumentation også som en del af dit arbejde.

Vi ser gerne, at du er ansvarsbevidst og selvkørende i forbindelse med dine opgaver med patienterne. Du modtager oplæring på afdelingen, hvor du selvfølgelig vil høre mere om afdelingen og patienterne.  

Ansøgning  
Lyder det som noget for dig?

Så send os din ansøgning, hvor du skriver ”BØRN OG UNGE”, så bliver du kontaktet så snart vi har et team klat, der matcher din profil.

OBS: dette er ikke en fast defineret opgave, hvorfor du kommer på en liste over mulige kandidater, som vil komme i betragtning, når vi modtager opgaver af denne type.

Del i dit netværk
Detaljer
Stillingstype
Fast team
Arbejdssted

Nordjylland

Spørgsmål
Scroll to Top