Find arbejde inden for psykiatrisk sygepleje
Har du overvejet at fortsætte din karriere som psykiatrisk sygeplejerske inden for vikarbranchen som sygeplejerskevikar?
Som psykiatrisk sygeplejerske vil du opleve, at der hver dag er brug for din faglighed, og du er med til at gøre en stor forskel for det mennesker, du står over for.
Hos Psykiatri Plus er det enkelte menneske altid det vigtigste. Vi arbejder med mennesker – ikke med diagnoser. Det betyder, at vi lytter til den enkelte og arbejder med omsorg ud fra, hvad der er bedst for den enkelte.
Vi leder ofte efter flere engagerede sygeplejersker, der har lyst til at bruge deres faglighed til at hjælpe mennesker med psykisk sygdom – i hele Danmark.
Måske er det også noget for dig?
Bliv sygeplejevikar i psykiatrien
- CV/erhvervserfaring
- Dit uddannelsesbevis
- Evt. kursusattester
- Din straffeattest – den må højst være 14 dage gammel – hent den her
Udfyld ansøgningsskemaet, og upload dokumenter og straffeattest samtidig.
Sørg for at du i dit CV beskriver, hvor du har arbejdet, hvor længe du har arbejdet der samt hvilke arbejdsopgaver og ansvarsområder, du har/havde.
Brug evt. vores CV-skabelon
Du kan hente den HER
Vi sender dig en bekræftelse, når vi har modtaget din ansøgning
OBS: Har du ikke sendt alle dokumenter, vi efterspørger, vil du automatisk få et afslag. Tjek derfor gerne, at alt er kommet med.
Fordele ved at blive vikar hos os
I Psykiatri vil vi gerne støtte arbejdsglæden og fagligheden for psykiatriske sygeplejersker.
Derfor tilbyder vi en højere løn, og vi tilbyder arbejdsvilkår, hvor du har mere tid til det enkelte menneske og ikke skal gå på kompromis med kvaliteten af din omsorg og pleje. Se alle vores fordele ved at blive vikar hos os.
Hvad er psykiatrisk sygepleje?
Psykiatrisk sygepleje er pleje og behandling af mennesker med psykiske sygdomme.
Med din faglighed bruger du din praktiske erfaring med moderne psykiatriske og socialpsykiatriske metoder baseret på evidens og videnskab.
Hos Psykiatri Plus sætter vi en ære i en høj faglig standard, og derfor sørger vi også for løbende og systematiske kvalitetsvurderinger af vores praksis.
Dermed udvikler vi os sammen, og vi er altid på forkant med udviklingen inden for psykiatrisk sygepleje. Omsorg er lige så vigtigt som faglighed.
Udvikling
Vi ved, at det kan være komplekst at yde omsorg til mennesker med psykisk sygdom. Derfor tilbyder vi dig løbende at deltage i kurser og supervision på længerevarende opgaver, for at støtte din faglighed og sammen sikre, at vi i Psykiatri Plus er til gavn for det enkelte menneske med psykisk sygdom.
I Psykiatri Plus kan du arbejde med psykiatrisk sygepleje inden for børne- og ungeområdet eller voksenområdet. Du kan som psykiatrisk sygeplejerske forvente en spændende hverdag med komplekse problemstillinger, hvor du skal bruge din faglighed inden for både sygepleje og omsorg.
Psykiatrisk sygeplejerske for børn og unge
Som psykiatrisk sygeplejerske på børne- og ungeområdet vil du være med til at støtte børn og unge med psykisk sygdom.
Du kommer til at bruge din faglighed aktivt, når du er psykiatrisk sygeplejerske for børn og unge. Det er bl.a. at vise omsorg og bruge tid på at lytte til det enkelte barn eller den enkelte ung, så du forstå deres livssituation og kan hjælpe med at sammensætte lige præcis den omsorg og de tilbud, der er bedst for det enkelte barn eller den enkelte unge.
Psykiatrisk sygeplejerske for voksne
Som psykiatrisk sygeplejerske på voksenområdet vil du hjælpe voksne mennesker med psykisk sygdom til at få en bedre tilværelse.
Du vil bruge din faglighed, tage udgangspunkt i den enkeltes behov og i samarbejde med den enkelt og andre ansvarlige skabe netop det tilbud, der bedst giver omsorg og støtte til den enkelte.