I nogle sager er udfordringen ikke alene borgerens adfærd, men den samlede belastning af et helt tilbud. Når medarbejdere bliver utrygge, og arbejdsmiljøet er presset, kræver det en indsats med tydelig faglig autoritet og klinisk lederskab.
Borgerens funktionsniveau og støttebehov
I denne sag drejede det sig om en ældre borger med fremskreden demens, høj fysisk funktionsevne og betydelige reguleringsvanskeligheder. Borgeren var dørsøgende, udadreagerende og havde i perioder paranoide og hallucinerende symptomer.
Borgerens adfærd eskalerede særligt i aften- og nattetimerne og udgjorde en risiko for både ham selv, øvrige beboere og personalet. Støttebehovet krævede kontinuerlig faglig vurdering, affektregulering og evne til at handle i komplekse situationer uden eskalation.
Et tilbud under pres
Det skærmede demensafsnit havde ikke tidligere haft borgere med denne kombination af fysisk styrke, mobilitet og udadreagerende adfærd. Personalet oplevede utryghed, og der var behov for flere medarbejdere for at kunne håndtere situationerne forsvarligt.
Trods forsøg med ekstra ressourcer var det ikke muligt at skabe den nødvendige ro. Manglende erfaring og fagligt lederskab i opgaveløsningen betød, at belastningen på medarbejderne fortsatte.
Psykiatri Plus som faglig samarbejdspartner
Psykiatri Plus indgik i samarbejde med plejehjemmet med henblik på at stabilisere både borgerens trivsel og arbejdsmiljøet i afdelingen. Indsatsen blev lagt i aften- og nattetimerne, hvor udfordringerne var størst.
Medarbejderne fra Psykiatri Plus tog klinisk lederskab på opgaven, bidrog med faglige vurderinger og sikrede systematisk dokumentation og fælles retning i indsatsen.
Faglig tilgang og pædagogiske greb
Indsatsen tog afsæt i borgerens behov for stimulation, bevægelse og relationel kontakt. Når uroen opstod, blev der arbejdet forebyggende med:
- tidlig aflæsning af uro
- fysisk aktivitet som regulerende greb
- lavt arousal-niveau og tydelig guidning
- konsekvent og tryg tilstedeværelse
Tilgangen reducerede konfliktniveauet og gav borgeren mulighed for at opnå større ro og livskvalitet i hverdagen.
Effekt for borger, personale og plejecenter
Der opstod gradvist mere ro omkring borgeren, og samtidig faldt utrygheden blandt personalet markant. Afdelingen blev stabiliseret, og arbejdsmiljøet forbedret.
Psykiatri Plus forblev en del af indsatsen frem til borgerens død og sikrede kontinuitet i en ellers meget krævende opgave. For plejehjemmet betød indsatsen, at alternativet – yderligere medarbejderflugt, gentagne politiindgreb eller sammenbrud i driften – blev undgået.
Hvornår er denne type indsats relevant?
Denne type samarbejde er relevant, når:
- borgere med demens udviser voldsom og uforudsigelig adfærd
- personalet oplever utryghed og manglende handlemuligheder
- der er behov for klinisk lederskab i praksis
- trivsel og sikkerhed for både borgere og medarbejdere er i spil
