I nogle sager viser det sig først i praksis, at en indsats er mere kompleks end forudset. Trods grundig forberedelse kan der opstå situationer, hvor både borger, omgivelser og tilbud presses – og hvor der hurtigt er behov for at justere indsatsen for at bevare ro og tryghed.
Borgerens funktionsniveau og støttebehov
I denne sag drejede det sig om en ung borger med psykiatriske problemstillinger, herunder en spiseforstyrrelse og en diagnose inden for autismespektret. Borgeren havde været indlagt på psykiatrisk afdeling over længere tid og havde i perioder udvist voldsomt udadreagerende adfærd.
Borgerens trivsel var særligt sårbar ved skift i rammer, struktur og måltidssituationer. Overgange krævede tæt støtte, høj grad af forudsigelighed og evne til hurtigt at aflæse og regulere eskalerende adfærd.
En indsats, der viste sig mere kompleks end forventet
Borgeren blev udskrevet fra psykiatrisk afdeling til et socialpædagogisk bosted med erfaring inden for målgruppen. Forud for indflytningen var der afholdt møder mellem psykiatri, kommune og bosted for at sikre det bedst mulige grundlag.
Kort efter indflytning blev det dog tydeligt, at overleveringen ikke havde givet et tilstrækkeligt dækkende billede af borgerens aktuelle funktionsniveau og støttebehov. Borgeren reagerede kraftigt på de nye rammer, hvilket førte til genindlæggelse og efterfølgende tilbagevenden til bostedet.
Samtidig begyndte borgerens adfærd at påvirke de øvrige beboere, som oplevede utryghed i hverdagen.
Psykiatri Plus som samarbejdspartner i en akut opstået situation
Da bostedets normering og kompetenceprofil ikke matchede borgerens behov for 1:1-støtte, blev Psykiatri Plus kontaktet for at understøtte indsatsen.
Psykiatri Plus trådte til med døgndækning og indgik som en del af bostedets samlede indsats. Fokus var at skabe ro omkring borgeren, beskytte de øvrige beboeres trivsel og støtte personalet i håndteringen af en uforudset kompleks opgave.
Faglig tilgang og pædagogiske greb
Indsatsen blev varetaget af medarbejdere med psykiatrisk erfaring, som arbejdede situativt og relationsbåret. Der blev lagt vægt på:
- løbende aflæsning af borgerens behov
- evnen til at regulere nærhed og afstand i pressede situationer
- fleksibel tilpasning af støtte i takt med borgerens reaktioner
- respekt for bostedets eksisterende rammer og øvrige beboere
Medarbejderne indgik diskret i hverdagen og justerede løbende deres tilstedeværelse for ikke at skabe unødig opmærksomhed eller yderligere uro.
Effekt for borger, bosted og myndighed
Indsatsen bidrog til at skabe øget tryghed omkring borgeren og reducere belastningen på både personale og øvrige beboere i en meget udfordrende periode.
Efter samlet vurdering måtte bostedet – i dialog med kommune og psykiatri – erkende, at placeringen ikke var bæredygtig på længere sigt, hvis hensynet til hele målgruppen skulle varetages. Borgeren blev derfor igen indlagt for at komme i ro, mens der blev arbejdet videre med at finde et mere egnet tilbud.
Hvornår er denne type indsats relevant?
Denne type samarbejde er relevant, når kommunen står med borgere, hvor:
- en indsats udvikler sig anderledes end forventet
- borgerens støttebehov overstiger tilbuddets normering
- overlevering mellem sektorer viser sig utilstrækkelig
- der er behov for hurtig, fagligt stærk støtte uden at skabe yderligere uro