Med en aspergerdiagnose, langvarig stress og en ventende retssag kunne Freddy ikke længere overskue sin hverdag. Han lagde sig derfor i fosterstilling i sin seng og lukkede døren for omverdenen. Tålmodighed og vedholdenhed fik dog langsomt døren lirket op.
Freddy har magtet mange ting i sit liv på trods af sin aspergerdiagnose. Har bor i egen ejerlejlighed og har en god erhvervsuddannelse.
Men Freddys liv har ikke været nemt. Forældrene havde mange udfordringer, og Freddy oplevede, at han var alene om ansvaret for at hjælpe dem. Man formoder at Freddy med tiden udviklede posttraumatisk stress.
Freddy har et stort temperament, og da han en dag blev vred på en lokalpolitiker over noget, som vedkommende havde skrevet i avisen, kontaktede Freddy politikerens sekretær med en trussel. Det resulterede i en politianmeldelse, og det hele blev pludselig meget uoverskueligt for Freddy.
Da begge Freddys forældre med kort mellemrum døde, og endda begge på tragisk vis, væltede læsset. Freddy kunne ikke længere overskue hverdagen. Han lagde sig i fosterstilling i sin seng og lukkede af for omverdenen. Kommunen forsøgte forgæves at komme i kontakt med Freddy men måtte til sidst give op.
I stedet blev opgaven præsenteret for Psykiatri Plus.
Vi tog straks tog imod den, da en opgave af denne karakter er et af vores specialer.
Til at begynde med var vores fokus at etablere en relation til Freddy. Vi ringede til ham, sendte sms’er og bankede på hans dør. Men Freddy var helt afvisende og blokerede til sidst vores telefonnummer. Vi måtte derfor finde på noget andet. Vi sendte ham en besked fra en telefon, hvis nummer han ikke kendte, og pludselig kom vi igennem. Freddy svarede, og efter kort tid begyndte han at skrive beskeder i ét væk. Nu havde vi kontakt. Freddy havde meget på hjerte. Han var fuld af ord og tanker, som han havde brug for at dele med nogen.
Efter en tålmodig udveksling af sms’er fik vi endelig lov til at komme på besøg. Som forventet var lejligheden ét stort kaos, og Freddy var usoigneret. Han fortalte, at han helst bare ville blive liggende i sin seng. Han havde ikke lyst til livet. Freddy havde taget voldsomt på og indtog kun frysepizzaer. Tankemylderet var massivt og for at kunne udholde det, talte Freddy i ét væk.
Psykiatri Plus lavede en aftale med kommunen om at bistå Freddy 12 timer om ugen og sætte medarbejdere på opgaven med speciale i at støtte mennesker som Freddy på den rigtige måde.
Freddy skulle have hjælp til at håndtere den kommende retssag, og han skulle støttes i en sundere livsstil. Det handlede om at få en bedre kost og om at komme ud i den friske luft og bevæge sig. Det krævede overtalelse, men efterhånden begyndte Freddy at sætte pris på gåturene. Der var også tidspunkter, hvor Freddy ikke havde lyst til at få besøg, og hvor vi blev smidt på porten. Her handlede det bare om at møde op igen – og igen.
Takket være støttemedarbejdernes store indsats kom der styr på retssagen på en måde, så Freddy kunne overskue den. Der blev ryddet op i lejligheden, han fik klippet sit hår hos frisøren, og i fællesskab med støttemedarbejderne begyndte Freddy at købe ind og lave sundere mad. De gik også på kirkegården sammen for at besøge hans forældres gravsted.
I dag er Freddy et langt bedre sted. Og det i en sådan grad, at han igen tør at tro på en fremtid. Han har tabt sig 20 kilo, lært at lave sund mad og drømmer om en dag at flytte i en større lejlighed. Retssagen er afsluttet, og Freddy har fået en behandlingsdom og skal møde i psykiatrien.
Sidste jul og nytår lavede Freddy mad til sin nabo, som heller ikke havde noget familie at være sammen med. Freddy har virkelig rykket sig og har fået et bedre liv, end man havde turdet håbe på, da han lå i fosterstilling i sin lejlighed og nægtede at åbne døren for verden.
I Psykiatri Plus arbejder vi med sårbare mennesker. Derfor er historien anonymiseret.
