Bipolar lidelse

Bipolar lidelse, førhen kendt som maniodepressiv lidelse, er en sygdom, som primært er kendetegnet ved ekstreme humørsvingninger. Humørsvingningerne veksler skiftevis mellem perioder med unormalt højt stemningsleje (mani eller hypomani) og perioder med unormalt lavt stemningsleje (depression).

Hvad er bipolar lidelse?

Bipolar affektiv sindslidelse er en sygdom, som påvirker en persons stemningsleje og aktivitetsniveau på en drastisk måde. Sygdommen består af to hovedtilstande: perioder med unormalt højt stemningsleje (mani eller hypomani) og perioder med unormalt lavt stemningsleje (depression).

I de maniske perioder vil personen opleve en forhøjet stemning, energi og selvtillid. Typisk vil personen have svært ved at kontrollere sine impulser, hvorved personen handler impulsivt og overaktivt. I hypomane perioder kan stemningsløftet være mindre intensivt, men personens adfærd kan stadig være ualmindeligt.

I perioder med lavt stemningsleje (depression) vil personen ofte kæmpe med følelser af dyb tristhed, håbløshed og tomhed. Energiniveauet vil typisk falde, interessen for aktiviteter svinder, og koncentrationsevnen forringes. Personens søvn kan ligeledes forstyrres og selv simple daglige aktiviteter kan føles overvældende. Det mest alvorlige ved disse perioder er, at personen ofte kan blive ramt af selvmordstanker og selvskadende adfærd.

Bipolar lidelse varierer fra person til person i henhold til sværhedsgrad og mønster. Nogle personer oplever disse skift mellem maniske og depressive perioder hurtigt. Andre kan have lange perioder med en normal stemning mellem de maniske og depressive faser.

Symptomer på bipolar lidelse

Symptomerne på bipolar lidelse varierer fra person til person. Ligeledes kan disse symptomer variere i sværhedsgrad såvel som hyppighed. De mest typiske symptomer på bipolar lidelser er ekstreme humørsvingninger, som veksler mellem perioder med mani/hypomani eller depression. Herunder vil andre typiske symptomer være:

Mani/hypomani:

  • Et forhøjet stemningsleje og opstemthed
  • Øget irritabilitet over for sine omgivelser
  • Et øget energi- og aktivitetsniveau eller fysisk rastløshed
  • Nedsat søvnbehov
  • Hurtige flyvske tanker og øget trang til at tale
  • Impulsiv adfærd, såsom risikofyldt sex, øget pengeforbrug eller overdreven planlægning af aktiviteter.
  • Øget selvtillid og følelse af grandiositet
  • Svært ved at opretholde opmærksomhed eller følge en samtale
  • Kan udvikle intense interesser eller manifestere markante overbevisninger, som kan virke afvigende fra den almindelige virkelighed.

Depression:

  • Dyb tristhed, håbløshed eller tomhed
  • Tab af interesse eller glæde i aktiviteter, der plejede at være givende
  • Øget træthed eller mangel på energi
  • Ændringer i søvnmønstre, enten søvnløshed eller øget søvnbehov
  • Koncentrationsbesvær og besvær med at træffe beslutninger
  • Ændringer i appetit eller vægt
  • Tanker om død, selvmord eller selvmordsforsøg

Typer af bipolar lidelse

Bipolar lidelse findes i forskellige typer. Her vil der skelnes mellem to hovedtyper: type 1 og type 2. Her er det vigtigt at bemærke, at de forskellige typer af bipolar lidelse kan variere i både intensitet og varighed.

Bipolar type 1 er kendetegnet ved ekstreme humørsvingninger, som svinger mellem perioder med mani og depression. I perioder med mani vil personen opleve ekstrem opstemthed og øget energi. Personen kan have en følelse af ubekymrethed, overvældende selvtillid og impulsiv adfærd. I nogle tilfælde kan det føre til farlig adfærd og tab af kontakt med virkeligheden. Perioder med depression kan også forekomme, og mellem episoderne kan der være perioder med normalt humør.

Bipolar type 2 involverer perioder med hypomani, som er en mindre alvorlig form for mani. Personer med type 2 oplever perioder med øget energi, øget produktivitet og nedsat søvnbehov. Hypomani er ikke så ekstrem som mani, men kan stadig have indvirkning på dagliglivet. Perioder med alvorlig depression er mere udtalte og længerevarende i type 2.

Cyklotymi er en mildere form for bipolar lidelse. Her vil personen typisk opleve gentagne skift mellem hypomani og milde depressive episoder. Disse humørskift er mindre intense sammenlignet med bipolar type 1 og 2 og kan være mere kroniske. Cyklotymi kan med tiden udvikle sig til bipolar type 1 eller 2.

Årsager til bipolar lidelse

Op til halvdelen af personer, der lider af bipolar lidelse, oplever debut inden de fylder 21 år. Ikke desto mindre kan bipolar lidelse også manifestere sig senere i livet, typisk omkring 40-50 årsalderen. Årsagerne til bipolar lidelse er ikke fuldt ud forstået, og der er derfor ikke en entydig definition på, hvad der forårsager bipolar lidelse. Dog er der blevet påvist en række faktorer, som kan spille en rolle i udviklingen af denne sygdom:

Eksempelvis kan genetik være en medvirkende faktor. Personer med en familiehistorik af bipolar lidelse har en øget sårbarhed for at udvikle tilstanden. Arveligheden af bipolar lidelse er kompleks, og flere gener kan bidrage til dens opståen. Det estimeres, at førstegradsslægtninge til personer med bipolar lidelse har omtrent 10% risiko for at udvikle samme lidelse. Ligeledes har førstegradsslægtninge omtrent 40% risiko for at opleve en psykisk tilstand såsom depression, angst eller afhængighed af alkohol eller stoffer.

Dog skal det understreges, at arv ikke er den eneste faktor, der påvirker udviklingen af lidelsen. Miljømæssige faktorer, såsom stressende livsbegivenheder og stofmisbrug, kan også spille en væsentlig rolle. Med passende behandling og støtte har de fleste mennesker med bipolar lidelse mulighed for at opnå stabilitet og føre et tilfredsstillende liv.

I Danmark vil omtrent 1-2 % af befolkningen udvikle bipolar lidelse, hvilket er svarende til omtrent 50.000 personer. Forekomsten af bipolar lidelse er ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. Dog har kvinder tendens til at udvikle sygdommen senere end mænd, og de vil også typisk opleve flere perioder med depression.

Hvordan stilles diagnosen bipolar lidelse?

At stille diagnosen bipolar lidelse kan være en kompleks proces, der kræver tid for at identificere den korrekte diagnose og udarbejde en passende behandlingsplan.

For at modtage diagnosen bipolar lidelse skal mindst to sygdomsepisoder have forekommet, hvoraf mindst en af disse skal inkludere en mani, hypomani eller en blandingstilstand. Sygdommen diagnosticeres af en psykiater eller anden mental sundhedsprofessionel. Dette vil typisk ske på baggrund af en omhyggelig vurdering af personens symptomer, sygehistorik og eventuelle familiehistorie af psykisk sygdom. Her vil den professionelle anvende kriterierne fra diagnosemanualen ICD-10 eller DSM-5 til at vurdere, om personen opfylder de nødvendige kriterier for at få diagnosen bipolar lidelse.

Livet med bipolar lidelse

Livet med bipolar kan være udfordrende både for den ramte og for de pårørende. Særligt i perioder med mani, hypomani eller depression, kan det være svært at varetage en normal hverdag, arbejde eller uddannelse.

Perioderne med mani eller hypomani kan bringe øget energi, kreativitet og målrettethed, men også impulsiv adfærd og risiko for dårlige beslutninger. Disse perioder kan også medføre udfordringer med at fokusere, fastholde opmærksomhed, hukommelse og bevare overblikket.

På den anden side kan depressive perioder bringe en dyb tristhed, mangel på energi og interesse for ting, der normalt var glædelige. Det kan ligeledes gøre det udfordrende at klare hverdagen, arbejde eller uddannelse under sådanne perioder.

Uforudsigeligheden i skiftende stemningsperioder kan skabe frustration og forvirring, både for den person, der oplever det, og for deres nærmeste. Det kan derfor være svært for personer med bipolar lidelse at opretholde et socialt liv.

Mange personer med bipolar lidelse udvikler også et misbrug, som en måde at selvmedicinere. Dette kaldes for en dobbeltdiagnose.

Selvom bipolar lidelse kan medføre betydelige udfordringer, er der også eksempler på personer, der lever et givende og produktivt liv med tilstrækkelig behandling og støtte.

Behandling af bipolar lidelse

Det er forskelligt fra person til person, hvilken behandling der fungerer bedst mod bipolar lidelse. Typisk vil behandlingen bestå af en kombination af medicin, psykoterapi og psykoedukation:

Medicinsk behandling:
Stemningsstabiliserende medicin – Disse præparater regulerer humørsvingninger og mindsker maniske eller depressive episoder. Nogle eksempler er lithium, valproat og lamotrigin.
Antipsykotika – Disse medikamenter kan lindre maniske eller psykotiske symptomer. Nogle eksempler er olanzapin, risperidon og aripiprazol.
Antidepressiva – I visse tilfælde kan antidepressive midler anvendes til at behandle depressive episoder, men det kræver nøje overvågning og kombination med stemningsstabiliserende medicin for at undgå risikoen for maniske episoder.

Psykoterapi:
Dialektisk adfærdsterapi (DBT) sigter mod at udvikle evner til at håndtere intense følelser og styrke relationer.
Kognitiv adfærdsterapi (CBT) hjælper med at identificere og ændre negative tankemønstre og adfærd, der kan forværre symptomerne ved bipolar lidelse.
Psykoedukation involverer undervisning om lidelsen, dens symptomer og behandlingsmuligheder for at fremme forståelse og mestring af bipolar lidelse.

Psykoedukation:
Psykoedukation i forbindelse med bipolar lidelse er en form for terapi, hvor personer med lidelsen og deres pårørende lærer om sygdommen, dens symptomer, forløb og behandlingsmuligheder. Målet er at øge forståelsen af lidelsen, styrke mestringsevner og fremme en mere effektiv håndtering af bipolar lidelse i hverdagen.

Ændringer i livsstilen såsom regelmæssig søvn, motion og sunde vaner kan også positivt påvirke forløbet af sygdommen. Den rette behandling af bipolar lidelse kan have afgørende betydning for at opnå symptomlindring, stabilisere humørsvingninger og forbedre livskvaliteten.

Effektiv behandling kan hjælpe med at reducere hyppigheden og sværhedsgraden af maniske og depressive episoder samt forebygge tilbagefald. Det kan også styrke evnen til at fungere i hverdagen, opretholde stabile relationer og minimere risikoen for selvskadende adfærd eller andre komplikationer. Det er dog meget individuelt, hvilke behandlingsformer der fungerer bedst for det enkelte individ. Derfor er det vigtigt at arbejde tæt sammen med en læge eller psykiater for at finde den mest effektive behandling og opretholde en stabil tilstand.

Scroll to Top