Skizofreni

Årsagen til skizofreni er sandsynligvis en fejludvikling af hjernen allerede i fosterstadiet eller kort efter fødslen. Dette vil medføre ændringer i hjernens ombygning, struktur og/eller kemiske ændringer i dele af hjernen.

Skizofreni er formentlig en kombination af flere forskellige lidelser og ikke en enkelt sygdom. Hvad der præcist forårsager skizofreni, har der været meget debat om, men meget tyder på at lidelsen er både psykologisk og biologisk betinget. Årsagen til skizofreni kan opstå ved bl.a. traumer, sociale faktorer, misbrugsudløst eller arveligt betinget. 

Man ved i dag med sikkerhed, at genetisk disposition øger risikoen for skizofreni betydeligt.
Umiddelbart er der 10-15% risiko for at udvikle skizofreni, hvis man har en forælder med sygdommen. Har begge forældre skizofreni, stiger risikoen til 40-50%. Når vi taler om arvelighed ift. skizofreni, skal det forstås sådan, at man arver et antal gener, som med den rette miljøbelastning kan udvikle sig til skizofreni. Det er altså ikke generne alene, der medvirker til, om man får skizofreni eller ej. I stedet er der tale om, at miljøfaktorer kan aktivere disse gener, så sygdommen bryder ud.

Disse miljøfaktorer kan være alt fra virusinfektioner allerede ved fosterstadiet, traumer og følelsesmæssig stress under ens opvækst eller stofmisbrug. Disse faktorer kan være med til at forstyrre hjernens udvikling og modning, og kan medvirke til fremkomsten af skizofreni.

Man har desuden påvist, at der hos mange patienter med skizofreni forekommer visse karakteristiske strukturelle hjerneforandringer. Dette kan dog ikke bruges diagnostisk, da der er et stort overlap med forholdene hos raske.

Skizofreni menes at eksistere i alle kulturer med en noget varierende forekomst. Ved at registrere indikatorer for evidensbaseret behandling af patienter med skizofreni kan man opnå en højere grad af kvalitet i den psykiatriske behandling og sikre, at en større del af patienterne opnår symptomfrihed og et godt socialt funktionsniveau.