Barnets lov

Hvad er barnets lov?

Barnets Lov vedrører børn og deres rettigheder.

Denne lov spiller en afgørende rolle i at sikre børns trivsel og beskyttelse i Danmark. Loven tager udgangspunkt i FN’s Børnekonvention og er en af de centrale love, der beskytter og støtter børn i Danmark. Barnets Lov kommer i forlængelse af reformen Børnene Først.

Børneområdet

Barnets Lov

I Barnets Lov fra 2023 er der fastlagt klare retningslinjer for, hvordan myndigheder og fagfolk skal handle i tilfælde af bekymring for et barns trivsel. Lovens primære fokus er at sikre, at barnets tarv altid er det afgørende hensyn i beslutninger, der vedrører barnet. Det betyder, at barnets behov og ønsker skal tages alvorligt og prioriteres i alle beslutninger om barnets fremtid.

Det var oprindeligt planlagt, at Barnets Lov skulle træde i kraft i januar 2023, men på grund af forsinkelser blev loven først implementeret den 1. januar 2024.

Kontakt os alle dage fra 06.00-20.00

Tlf. 70 210 211

Hvad er børnene først

Et stort politisk flertal vedtog ‘Børnene Først’ i maj 2021. Børnene Først er en reform, som sigter mod at forbedre hjælpen til sårbare og udsatte børn og familier. Målet er at yde tidligere og mere målrettet støtte fra begyndelsen. Formålet er at opdage og håndtere børns mistrivsel så hurtigt som muligt, så de rette indgreb kan iværksættes, inden problemerne vokser sig for store. Som en del af denne reform blev Barnets Lov revideret og opdateret for at imødekomme de nye udfordringer og behov inden for børns velfærd. 

Hvad indebærer Barnets Lov?

Barnets Lov omhandler en bred vifte af emner, der er relevante for børns trivsel og udvikling. Lovens primære formål er at sikre, at børn får den nødvendige støtte og beskyttelse, når de er i udsatte situationer. Det kan være i tilfælde af omsorgssvigt, vold, misbrug, forældreskabssager, skilsmissesager og andre forhold, der påvirker børns trivsel.

Denne lov fastlægger klare retningslinjer for, hvordan myndigheder og fagfolk skal handle, når der er bekymring for et barns trivsel. Den indebærer også, at barnets tarv altid skal være det afgørende hensyn i beslutninger, der vedrører barnet. Det betyder, at børns behov og ønsker skal tages alvorligt og prioriteres, når der træffes beslutninger om deres fremtid.

Mere specifikt så vil Barnets Lov indebære følgende temaer:

Første tema handler om, at ingen børn skal vokse op i et hjem med omsorgssvigt. For at sikre dette skal de mest udsatte børn modtage den rette hjælp tidligere. Målet er at identificere behovene tidligt og sikre, at de nødvendige tiltag og ressourcer bliver iværksat tidligere for at støtte børnenes trivsel og udvikling.

Andet tema handler hovedsageligt om at adressere behovene hos anbragte børn. Her vil fokus særligt være på at undgå unødvendige skift og samtidig sikre, at barnet har stabilitet, en fast base samt varige relationer.

I forlængelse af dette vil andet tema også omhandle det, at fremrykke forberedelse af en adoption, såfremt der er tale om en situation, hvor man allerede inden barnets fødsel har dokumentation for, at forældrene ikke kan tage sig af barnet selv. Formålet er, at barnet efter fødslen skal kunne overgives direkte til en plejefamilie, som allerede er udset som adoptanter.

Det tredje tema fokuserer på to vigtige aspekter. For det første sigter det mod at forbedre kvaliteten af indsatsen ved at samle alle regler, der vedrører udsatte børn, i én lov. Dette skaber en mere helhedsorienteret og målrettet indsats, samtidig med at det reducerer bureaukrati og stigmatiserende sprogbrug. For det andet har det til formål at anerkende barnet i sin egen ret ved at styrke barnets rettigheder. Dette indebærer at tydeliggøre, at barnet har ret til at bede om hjælp og sikre, at kommunen reagerer proaktivt, når et barn beder om støtte.

Lovgivningen vil også indeholde mere fleksible indsats- og foranstaltningsmuligheder, tydeliggøre barnets ret til en bisidder, give barnet partsstatus fra 10 år og klageret, tillade kontakt til oprindelig slægt for adopterede 12-årige, give børn ret til psykologbehandling uden forældrenes samtykke i tilfælde af forældres misbrug og fremme kendskabet til børns rettigheder gennem oprettelsen af rettighedsskoler i udsatte områder.

Det vil også inkludere et børnepanel i Børnerådet og understrege, at barnet ikke må bære ansvaret for sine og familiens problemer, da de voksnes ansvar skal være tydeligt.

Jævnfør fjerde tema skal barnet have ret til at anmode om anbringelse, herunder også retten til permanent anbringelse. Her er forventningen, at dette vil medføre forbedring af kvaliteten i anbringelsesprocessen, hvilket også skal ske gennem en helhedsorienteret screening og indsats for hele familien.

En obligatorisk forældrehandleplan vil være påkrævet og pligten til at udarbejde en plan, der tydeliggør den hjælp og støtte, som forældrene accepterer, vil blive understreget. Kommunen vil også være forpligtet til at udarbejde en støtteplan, selvom forældrene afviser hjælp, hvilket skaber en udfordring i praksis.

Fokus på at bevare relationen til søskende, familie og netværk vil blive forstærket, og kommunen skal arbejde målrettet for at opbygge gode relationer og vurdere forældrenes rolle samt understøtte relationerne. Barnet får ret til en second opinion i Ankestyrelsen ved skift af anbringelsessted, og anbringelsessteder og plejefamilier får en mere aktiv rolle i denne situation.

Der arbejdes også hen imod en model, hvor opholdssteder og døgninstitutioner får øget beslutningskompetence vedrørende barnets daglige liv, hvilket vil blive klart defineret i loven og handleplanen.

Det femte tema handler om øget nærhed og tid i sagsbehandlingen. Her sigter aftalen mod at forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen, således at barnet og familien får mere nærhed og tid sammen med deres sagsbehandler.

Dette skal ske gennem en reduktion af unødvendige bureaukratiske processer. Hertil skal sagsbehandlerens professionelle skøn have en større betydning i vurderinger og beslutninger.

Der vil også blive indført en ny “Barnets plan,” som sikrer en mere aktiv rolle for barnet og familien i fastlæggelsen af mål for indsatser og foranstaltninger.

Sjette tema handler om at barnet skal godt ind i voksenlivet. Her fokuseres der på at tage ansvar for børn og undgå at opgive dem. Der er i øjeblikket en igangværende analyse af området, og resultaterne forventes i foråret 2022. Efter analysen vil hele efterværnsområdet blive nytænkt, og der vil blive indført et selvstændigt kapitel om unge i Barnets Lov. Der vil være specifikke mål for overgangen til voksenlivet fra 16 år, som vil være forbundet med den planlagte “Barnets plan.”

Fra aftale til virkelighed
Syvende og sidste tema lægger vægt på en omfattende implementeringsindsats med tæt opfølgning fra Socialministeriet og Socialstyrelsen. Der vil blive indført flere initiativer som ekstra hjælp til kommuner med mange børnesager, en støttepulje og individuel rådgivning.

Hertil vil der være fokus på at forbedre grunduddannelserne til arbejdet med børneområdet, hvortil der vil blive etableret en ny akkrediteret Familierådgiveruddannelse som en overbygning til Socialrådgiveruddannelsen.

Der vil også blive etableret nye strategiske samarbejder inden for forskning samt bedre muligheder for sociale investeringer. Aftalen håber og forventer, at disse uddannelses- og samarbejdsinitiativer vil bidrage til at fastholde medarbejdere på området.

Syvende og sidste tema lægger vægt på en omfattende implementeringsindsats med tæt opfølgning fra Socialministeriet og Socialstyrelsen. Der vil blive indført flere initiativer som ekstra hjælp til kommuner med mange børnesager, en støttepulje og individuel rådgivning.

Hertil vil der være fokus på at forbedre grunduddannelserne til arbejdet med børneområdet, hvortil der vil blive etableret en ny akkrediteret Familierådgiveruddannelse som en overbygning til Socialrådgiveruddannelsen.

Der vil også blive etableret nye strategiske samarbejder inden for forskning samt bedre muligheder for sociale investeringer. Aftalen håber og forventer, at disse uddannelses- og samarbejdsinitiativer vil bidrage til at fastholde medarbejdere på området.

Se hvordan vi kan bistå med en § 50 undersøgelse (Nu § 20 Børnefaglig undersøgelse i Barnets Lov) 

Centrale temaer i Barnets Lov

Barnets Lov dækker en række forskellige temaer, der alle er designet til at beskytte og fremme børns trivsel og udvikling. Nogle af de centrale temaer i loven inkluderer:

Tidlig og effektiv indsats:
Lovens procesregler sigter mod at forbedre og fremskynde indsatsen for udsatte børn og familier inden for sociale sager. Dette inkluderer at identificere og intervenere tidligt for at forebygge yderligere belastninger og sikre bedre trivsel.

Stabilitet og kontinuitet:
Der lægges vægt på at reducere antallet af skift og skabe mere stabilitet, både i forbindelse med anbringelser og sagsbehandlingen. Dette inkluderer at tildele den samme børne- og ungerådgiver gennem hele forløbet for at sikre sammenhængende støtte og opfølgning.

Øgede rettigheder til børnene:
Barnets Lov styrker børns rettigheder ved at give dem flere muligheder for at udtrykke deres ønsker og behov, herunder retten til at anmode om anbringelse og andre relevante beslutninger, der vedrører deres liv.

Forbedret kvalitet og retssikkerhed:
Der lægges vægt på at hæve kvaliteten af anbringelser og sagsbehandlingen samt styrke retssikkerheden for børnene gennem nye indsigelsesrettigheder og øget opmærksomhed på deres behov og perspektiv.

Overgang til voksenlivet:
Barnets Lov adresserer også behovet for at støtte unge i overgangen til voksenlivet, herunder ved at afdække og styrke efterværnsområdet for at sikre, at de unge får den nødvendige støtte og vejledning.

Implementering og forståelse:
Endelig fokuserer loven på at omsætte politiske aftaler til konkret handling og sikre en bred forståelse og efterlevelse af lovgivningen blandt alle relevante aktører og interessenter. Dette indebærer at sikre, at lovens intentioner bliver en realitet i praksis.

Disse temaer udgør grundlaget for Barnets Lov og danner rammen omkring de tiltag, der skal sikre børns velfærd og rettigheder i samfundet.

Scroll to Top