Depression
Depression er en udbredt og alvorlig psykisk lidelse, der kan påvirke enhver, uanset alder, køn eller baggrund. Det er en tilstand, der går ud over blot at føle sig trist eller nedtrykt fra tid til anden. For dem, der lever med depression, er det en konstant byrde, der påvirker hverdagen på måder, der kan være svære at forstå for dem, der ikke har oplevet det.
Hvad er depression?
Depression er en alvorlig psykisk lidelse, der påvirker en persons følelser, tanker og adfærd. Det er mere end blot at føle sig trist eller nedtrykt i kort tid; det er en tilstand, der kan vare i uger, måneder eller endda år.
Mennesker med depression oplever ofte en vedvarende følelse af dyb tristhed og håbløshed, der kan gøre det svært at fungere i dagligdagen. Depression kan derfor have en betydelig indvirkning på en persons livskvalitet.
Depression er en af de mest udbredte psykiske lidelser på verdensplan. Det påvirker millioner af mennesker i forskellige aldersgrupper, køn og fra forskellige samfundslag. Det estimeres, at omkring 3-5 % af den danske befolkning har depression.
Livet med depression
Depression manifesterer sig på forskellige måder og kan variere i sværhedsgrad fra person til person. Symptomerne på depression kan manifestere sig både psykisk og fysisk. Det mest fremtrædende symptom ved depression er et betydeligt nedsat stemningsleje. Det vil sige, at man har en vedvarende følelse af tristhed og indre tomhed.
Inden for depression skelnes der mellem ‘kernesymptomer’ og ‘ledsagesymptomer’. Kernesymptomer er de mest fremtrædende og primære symptomer, der er karakteristiske for depression og direkte relateret til det nedsatte stemningsleje. Ledsagesymptomer er de tilknyttede symptomer, der ofte ledsager kernesymptomerne, men ikke nødvendigvis er direkte relateret til det nedsatte stemningsleje.
- Nedtrykthed: En dyb og vedvarende følelse af tristhed og håbløshed, der ofte er den mest fremtrædende følelsesmæssige komponent af depression.
- Nedsat lyst eller interesse: Tab af interesse for og glæde ved aktiviteter og relationer, der tidligere blev betragtet som behagelige og givende.
- Nedsat energi og øget træthed: En markant følelse af udmattelse og manglende energi, der kan føre til følelser af fysisk og mental træthed.
- Nedsat selvtillid eller selvfølelse: En følelse af utilstrækkelighed og lavt selvværd, hvor personen føler sig mindreværdig eller værdiløs.
- Selvbebrejdelse eller skyldfølelse: En vedvarende følelse af skyld og selvanklage, hvor personen bebrejder sig selv for ting, der måske ikke er berettiget.
- Tanker om død og selvmord: Overvejelser om døden eller selvmordstanker kan også forekomme som ledsagersymptomer. Dette kan variere fra at have enkle tanker om, at livet ville være lettere uden en til mere alvorlige selvmordsplaner.
- Koncentrations- og tænkebesvær: Sværhedsgrad med at opretholde koncentration og problemer med at tænke klart.
- Agitation eller hæmninger: En følelse af rastløshed, uro eller fysisk stivhed og nedsat reaktionsevne kan også være til stede.
- Søvnforstyrrelser: Problemer med at sove, herunder vanskeligheder med at falde i søvn, hyppig opvågning om natten eller tidligt om morgenen samt overdreven søvn.
- Appetit- eller vægtændringer: Ændringer i spisevaner, herunder enten en øget eller nedsat appetit, som kan føre til vægttab eller vægtøgning.
Der er tale om depression, når en person oplever denne vedvarende tristhed, nedsat interesse eller glæde i næsten alle aktiviteter og eventuelt flere af ovenstående ledsagesymptomer i mindst to uger.
Grader af depression
Depression kan variere i sværhedsgrad, er det vigtigt at bemærke, at grænsen mellem mild, moderat og svær depression ikke altid er skarp og præcis. Det er mere som et kontinuum, hvor symptomer og deres påvirkning på en persons liv kan variere. Her er en generel idé om, hvordan man kan skelne mellem disse grader af depression:
- Mild depression: Ved mild depression kan en person opleve nogle depressive symptomer, men de er normalt i stand til at opretholde deres daglige funktioner. De føler sig måske triste, mister interessen for nogle aktiviteter og har lav energi, men de kan stadig arbejde, opretholde relationer og udføre daglige opgaver. Behandling kan omfatte samtaleterapi eller rådgivning.
- Moderat depression: I tilfælde af moderat depression er symptomerne mere udtalte og påvirker en persons liv i højere grad. De kan opleve en betydelig nedsat lyst til aktiviteter, sociale tilbagetrækninger og sværere problemer med søvn og koncentration. Arbejdsevnen og relationer kan også blive påvirket. Behandlingen kan omfatte terapi og muligvis medicin.
- Svær depression: Svær depression er den mest alvorlige form, hvor symptomerne er udtalte og invaliderende. En person med svær depression kan have svært ved at fungere på arbejde, i skole eller i deres daglige liv. De kan også opleve alvorlige søvnproblemer, tab af appetit og tanker om død eller selvmord. Behandling involverer normalt en kombination af terapi og medicin, og det kan kræve intensiv støtte.
Det er vigtigt at forstå, at sværhedsgraden af depression kan variere over tid, og at den kan påvirke forskellige mennesker på forskellige måder. At søge hjælp fra en professionel sundhedsudbyder er afgørende, da de kan hjælpe med at vurdere sværhedsgraden af depression og udvikle en passende behandlingsplan.
Typer af depression
Der findes flere forskellige typer af depression, som kan variere i sværhedsgrad, symptomer og årsager. Nogle af de mest almindelige typer af depression omfatter:
- Major Depressive Disorder (MDD): Dette er den mest udbredte form for depression. Personer med MDD oplever ofte kernesymptomerne på depression, såsom vedvarende tristhed, nedsat interesse og nedsat energi. Det kan være en enkeltstående episode eller gentagne episoder over tid.
- Dystymi: Dystymi er en mildere, men mere langvarig form for depression. Symptomerne er mindre intense end ved MDD, men de varer længere, ofte i mindst to år. Personer med dystymi kan opleve vedvarende tristhed og nedsat interesse i livet.
- Bipolar lidelse: Bipolar lidelse, også kendt som manisk depression, involverer episoder af depression, der veksler med episoder af mani eller hypomani. I depressive episoder oplever personen kernesymptomer på depression, mens maniske episoder indebærer overdreven glæde, energi og impulsivitet.
- Sæsonbetinget affektiv lidelse (SAD): Dette er en type depression, der gentager sig på samme tid hvert år, normalt om vinteren, når dagslys er begrænset. Symptomerne forbedres typisk om foråret og sommeren.
- Postnatal depression: Dette er en form for depression, der påvirker nogle kvinder efter fødslen af et barn. Det er kendetegnet ved symptomer som tristhed, angst og mangel på energi.
Årsager til depression
Depression kan have komplekse årsager, og det er sjældent, at det forekommer af en enkelt udløsende faktor. Nogle typiske årsager, som kan medvirke til depression, inkluderer:
Genetik: Genetik spiller en afgørende rolle i risikoen for at udvikle depression. Hvis der er en familiehistorie med depression, er sandsynligheden for, at du også kan udvikle det, højere. Visse genetiske faktorer kan påvirke, hvordan hjernen håndterer neurotransmittere som serotonin, hvilket er vigtigt for humørregulering.
Kemisk ubalance i hjernen: Depression er ofte forbundet med en ubalance i visse neurotransmittere i hjernen. Serotonin, dopamin og noradrenalin er eksempler på neurotransmittere, der spiller en vigtig rolle i reguleringen af humør og følelser. Nedsat aktivitet i disse systemer kan bidrage til udviklingen af depression.
Livsstilsfaktorer: Stress er en betydelig udløser for depression. Kronisk stress, som f.eks. arbejdsrelateret stress, kan forstyrre hjernens funktion og bidrage til udviklingen af depression. Derudover kan søvnmangel, usund kost og mangel på motion også påvirke hjernens kemiske balance og øge risikoen for depression.
Personlighed og psykologiske faktorer: Nogle personlighedstræk og psykologiske faktorer kan gøre en person mere sårbar over for depression. Dette kan omfatte lavt selvværd, tendens til at bekymre sig meget, perfektionisme og selvbebrejdelse. Traumatiske livsbegivenheder, misbrug eller tab kan også udløse eller forværre depression.
Hormonelle ændringer: Hormonelle ændringer i kroppen, såsom dem der forekommer under graviditet, efter fødsel eller i overgangsalderen, kan påvirke humøret og øge risikoen for depression. Kvinder er mere tilbøjelige til at opleve depression i forbindelse med hormonelle ændringer.
Kroniske sygdomme: Visse kroniske sygdomme som f.eks. diabetes, hjertesygdomme og kræft kan øge risikoen for depression. De fysiske og følelsesmæssige udfordringer ved at håndtere en kronisk sygdom kan føre til depression.
Sociale faktorer: Sociale faktorer som isolation, ensomhed, dårlige sociale relationer og økonomisk usikkerhed kan også øge risikoen for depression. Mangel på social støtte og følelsen af at være alene med ens problemer kan forværre symptomerne.
Det er vigtigt at forstå, at depression sjældent skyldes en enkelt årsag, men er ofte resultatet af en kompleks samspil mellem flere af disse faktorer. Behandling og støtte kan hjælpe med at tackle depression, uanset dens årsager. Hvis du eller nogen, du kender, oplever symptomer på depression, er det afgørende at søge hjælp fra en professionel sundhedsperson.
Hvordan diagnosticeres depression
Diagnosen depression stilles normalt af en kvalificeret sundhedsperson, som kan være en psykiater, psykolog eller almen læge.
Lægen eller sundhedspersonalet vil udføre en indledende vurdering. Dette omfatter en samtale med patienten for at indsamle information om symptomer, varighed og sværhedsgrad af depressionen. Eventuelle tidligere episoder af depression og familiens psykiske sundhedshistorie kan også blive drøftet.
For at udelukke fysiske årsager til symptomerne, kan lægen udføre en grundig fysisk undersøgelse og bestille blodprøver for at kontrollere skjoldbruskkirtelfunktionen og udelukke andre medicinske tilstande, der kan efterligne depression.
For at stille diagnosen depression anvendes diagnostiske kriterier, som er fastlagt i eksempelvis den internationale diagnosemanual (ICD-10). Disse kriterier omfatter kernesymptomer såsom nedtrykthed, nedsat lyst eller interesse, nedsat energi og ledsagersymptomer som nedsat selvtillid eller selvfølelse, tanker om død eller selvmord og andre karakteristiske symptomer.
Lægen kan bede patienten om at udfylde spørgeskemaer eller selvvurderingsskemaer, der er udviklet til at vurdere depressionens sværhedsgrad og indsamle yderligere oplysninger om symptomer og deres indvirkning på dagligdagen.
For at diagnosticere depression skal symptomerne normalt have varet mindst to uger og have en signifikant indvirkning på en persons daglige livsførelse, inklusive arbejde, skole og sociale relationer.
Sundhedspersonalet vil observere patientens adfærd og holdning under samtaler. Dette kan hjælpe med at bekræfte diagnosen og vurdere risikoen for selvmordstanker eller handlinger.
Sundhedspersonalet vil udelukke andre psykiske lidelser, der ligner depression, f.eks. bipolar lidelse eller angstlidelser, for at sikre, at diagnosen er korrekt.
Det er vigtigt at forstå, at diagnosen depression er en professionel vurdering, og den bør ikke selvdiagnosticeres. Hvis man oplever symptomer på depression eller har bekymringer, bør man søge hjælp fra en sundhedsperson, der kan foretage en korrekt evaluering og hjælpe med at finde den mest hensigtsmæssige behandling.
Livet med depression
Livet med depression kan være en meget udfordrende og smertefuld rejse. Det er vigtigt at forstå, at depression er en alvorlig psykisk tilstand, som kan påvirke nærmest alle aspekter af en persons dagligdag. For dem, som lever med depression, kan selv de mest grundlæggende opgaver føles overvældende og uoverskuelige.
Et af de mest fremtrædende træk ved depression er den følelse af nedsat stemningsleje. Det indebærer at føle sig konstant nedtrykt, trist og håbløs. Selvom man ved, at disse følelser ikke er logiske eller baseret på virkeligheden, kan de være så overvældende, at de er umulige at slippe af med.
Mangel på interesse og glæde i ting, der engang var behagelige, er en anden udbredt oplevelse. Aktiviteter, der engang var sjove, mister deres tiltrækning, og det kan være svært at finde glæde i noget som helst.
Sociale tilbagetrækning er en anden almindelig reaktion på depression. Mennesker med depression har ofte svært ved at deltage i sociale aktiviteter, opretholde relationer eller endda åbne sig for deres nærmeste. Dette kan føre til en følelse af ensomhed og isolation.
Sammen med den følelsesmæssige smerte kommer ofte en udtømmende træthed og manglende energi. Selv enkle daglige opgaver som at stå op om morgenen kan føles som en uoverkommelig opgave. Træthed er typisk en konstant følgesvend for personer med depression.
Negative tanker om selvværd og skyld er også almindelige ledsagere til depression. Personer med depression kan have en konstant følelse af, at de ikke er gode nok, og de kan bebrejde sig selv for mange ting, selvom det ofte er urimeligt. Dette kan forværre følelsen af håbløshed.
Depression kan også manifestere sig i fysiske symptomer, såsom muskelsmerter, fordøjelsesproblemer og hyppige hovedpine. Ligeledes er søvnforstyrrelser, enten i form af søvnløshed eller overdreven søvn, en anden udfordring. Tankemylder og konstant bekymring kan gøre det svært at falde i søvn eller forhindre en i at sove godt om natten.
I de mest alvorlige tilfælde kan depression føre til selvmordstanker eller selvmordsforsøg. Dette er ekstremt seriøst og kræver øjeblikkelig professionel hjælp.
Det er vigtigt at forstå, at depression er en medicinsk tilstand, og det er ikke noget, man bare kan ‘komme over’ eller overvinde alene. Heldigvis er der effektive behandlingsmuligheder til rådighed, og mange mennesker med depression oplever betydelig bedring med den rette støtte og behandling.
Behandling af depression
Behandling af depression er en vigtig del af at hjælpe en person med at komme sig og forbedre deres livskvalitet. Der er flere forskellige behandlingsmuligheder til rådighed, og behandlingsplanen kan variere afhængigt af sværhedsgraden af depressionen og individuelle behov. Her er nogle af de mest almindelige behandlingsmetoder for depression:
Psykoterapi, også kendt som samtaleterapi, er en central del af behandlingen for depression. Det indebærer samtaler med en uddannet terapeut, hvor man kan udforske og forstå de følelser, tanker og adfærd, der bidrager til depressionen. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) og interpersonel terapi (IPT) er to almindelige former for terapi, der ofte anvendes til behandling af depression.
Antidepressiva er medicin, der kan hjælpe med at regulere humør og reducere symptomer på depression. Der er forskellige typer af antidepressiva, og det kan være nødvendigt at prøve forskellige for at finde den, der virker bedst for den enkelte. Medicin bør kun tages under lægeligt tilsyn og som en del af en omfattende behandlingsplan.
Ændringer i kost, motion og søvnmønstre kan have en positiv indvirkning på depression. Regelmæssig motion frigiver endorfiner, der kan forbedre humøret. En sund kost og god søvnhygiejne kan også have en betydelig indvirkning på depressive symptomer.
Støtte fra venner og familie spiller en vigtig rolle i behandlingen af depression. Pårørende kan give følelsesmæssig støtte, opmuntre til behandlingsoverholdelse og hjælpe med at skabe en positiv og støttende miljø.
Behandlingen for depression bør tilpasses den enkeltes behov og kan variere i varighed. Nogle mennesker kan have brug for kortvarig behandling, mens andre kan have brug for længerevarende støtte. Det er vigtigt at arbejde tæt sammen med en kvalificeret professionel for at udvikle den bedst egnede behandlingsplan. Depression er en behandlelig tilstand, og mange mennesker oplever betydelig bedring og genopretning med den rette behandling og støtte.
Kildehenvisning
Psykiatrifonden
https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/depression#symptomer
Bedre psykiatri
https://bedrepsykiatri.dk/hjaelp-og-raadgivning/depression/
Sundhed.dk
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/depression/depression-en-oversigt/
Sundhedsstyrelsen
https://www.sst.dk/da/viden/sygdomme/psykiske-lidelser/psykiske-lidelser-a-aa/depression
Sind
https://sind.dk/faa-hjaelp/fakta-om-sindslidelser-og-psykiske-diagnoser/depression
Psykiatrien i Region Midtjylland
https://www.psykiatrien.rm.dk/undersogelse-og-behandling/depression-hos-voksne/om-depression-hos-voksne/
World Health Organization
https://icd.who.int/browse10/2019/en#/F31