Borderline

Borderline sygdom karakteriseres som en emotionelt labil personlighedsforstyrrelse. Personlighedsforstyrrelser indebærer en afvigelse fra det normale eller forventede, ofte skabende betydelige udfordringer for individet selv eller for omgivelserne.

Individer med borderline udviser typisk impulsiv adfærd og intense, skiftende følelser. Humøret kan ændre sig hurtigt, og mange oplever intense reaktioner og følelsesmæssige udfald.

Hvad er borderline?

Borderline er en sygdom, som optræder som en forstyrrelse i personligheden. Navnet “borderline” blev først anvendt af psykiateren Adolph Stern i begyndelsen af det 20. århundrede. Navnet stammer fra den oprindelige opfattelse af denne personlighedsforstyrrelse som værende på grænsen mellem neurose (mindre alvorlig psykisk lidelse) og psykose (mere alvorlig sindslidelse).

Hvis man har borderline, er det typisk kendetegnet ved impulsivitet og intens svingende følelsesliv. Humøret kan ændre sig hurtigt, og reaktioner samt følelsesudbrud kan være voldsomme.

Ofte er det vanskeligt at forstå både ens egen og andres handlinger, og tankemønstret er ofte præget af sort-hvide opfattelser uden nuancer. En forstyrret og usikker selvopfattelse er også almindelig, hvilket kan medføre usikkerhed om ens egen identitet. Mange oplever desuden en følelse af tomhed samt frygt for at blive forladt.

Det estimeres, at omtrent 60.000 personer har diagnosen borderline i Danmark, hvilket svarer til 1,6 procent af befolkningen. Der konstateres hyppigere tilfælde af borderline-diagnoser blandt kvinder end mænd. Dette fænomen kan delvist forklares med opfattelsen af, at mænd og kvinder kan udvise forskellige reaktionsmønstre over for denne lidelse. Mænd, der oplever lignende symptomer, kan muligvis modtage andre diagnoser eller slet ingen.

Symptomer på borderline

Symptomer på borderline viser sig forskelligt fra person til person, og kan også findes i varierende grader. De mest typiske symptomer på borderline inkluderer impulsivitet, svingende og intense følelser, hurtige humørskift, voldsomme reaktioner og følelsesudbrud.

Mange oplever udfordringer med at forstå deres egne og andres handlinger, og deres tænkning er ofte præget af sort-hvide opfattelser uden nuancer. En forstyrret og usikker selvopfattelse er almindelig, og mange føler tomhed samt frygt for at blive svigtet.

Andre typiske symptomer på borderline viser sig ved:

Relationer opleves som intense, kaotiske og ustabile.
Frygten for afvisning og ensomhed er udtalt.
Der eksisterer usikkerhed om egen identitet og mål.
En følelse af indre tomhed er til stede, og der kan være tendens til selvskadende adfærd.

Typer af borderline

Borderline tilhører den gruppe af personlighedsforstyrrelser kaldet emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse. Denne kategori indeholder to underkategorier: impulsiv og borderline.

Den impulsive type er præget af voldsomme følelsesudbrud, impulsiv adfærd og tendens til at reagere intenst på situationer uden nødvendigvis at overveje konsekvenserne. Disse personer kan have svært ved at regulere deres følelser og kan hurtigt skifte mellem glæde, vrede og tristhed. Impulsiv adfærd såsom risikable handlinger, selvskadende adfærd eller impulsive køb kan også forekomme.

På den anden side er borderline-typen kendetegnet ved intense og ustabile relationer, en frygt for afvisning og forladthed samt en usikker fornemmelse af selv og identitet. Personer med denne type kan opleve hurtige skift i humør, svært ved at opretholde stabile følelsesmæssige tilstande og en tendens til idealisering og nedgørelse af sig selv og andre. Problemer med at opretholde sunde relationer, selvskadende adfærd og følelse af indre tomhed kan også være karakteristiske træk.

Begge typer deler den grundlæggende karakteristik af følelsesmæssig ustabilitet og kan have en betydelig indvirkning på personens daglige liv og relationer.

Årsager til borderline

Årsagerne til borderline personlighedsforstyrrelse er komplekse og ikke helt klart definerede. Genetiske og miljømæssige faktorer kan begge bidrage til udviklingen af denne tilstand. Det vil sige, at borderline til en vis grad er arveligt, men psykosociale risikofaktorer i barndommen også kan spille en væsentlig rolle.

En betydelig andel af personer med borderline personlighedsforstyrrelse har oplevet traumatiske begivenheder i deres barndom. Dette er tilfældet for op til 70 procent af dem, der er blevet diagnosticeret med tilstanden. Disse traumatiske begivenheder kan inkludere vedvarende forsømmelse eller andre traumatiske situationer såsom dødsfald eller seksuelle overgreb.

Symptomerne på borderline kan vise sig allerede i barndommen, men typisk vil symptomerne vise sig omkring teenageårene eller i begyndelsen af 20’erne.

Hvordan stilles diagnosen borderline?

Det kan være en udfordring, at stille diagnosen borderline. Hvis en person har kraftige følelsesmæssige udsving, er meget impulsiv og følsom i sin kontakt med andre, kan dette også blive tolket som værende depressive symptomer, angstreaktioner eller korterevarende psykotiske episoder.

Diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse vil normalt blive stillet af en erfaren psykiater eller psykolog. Diagnosen stilles på baggrund af en grundig vurdering af patientens symptomer, adfærd og historie. Der vil ikke være en enkelt diagnostisk test, men i stedet vil diagnosen blive baseret ud fra observation og samtaler.

Det er vigtigt at udelukke andre mulige årsager til symptomerne og sikre, at de opfylder de specifikke kriterier for borderline personlighedsforstyrrelse i diagnosemanualer som DSM-5 eller ICD-10.

Livet med borderline

Livet med borderline kan være en udfordring. Symptomerne kan variere fra person til person, men de kan inkludere intense og ustabile relationer, frygten for at blive forladt, impulsiv adfærd, følelsesmæssig ustabilitet og stemningssvingninger, en følelse af tomhed, paranoia, dissociation og tendens til selvmordsforsøg eller selvskadende adfærd.

Disse symptomer kan have en negativ effekt på personens sociale og personlige liv. Det kan gøre det sværere for personen at opbygge stabile relationer til andre, ligesom det kan gøre det sværere for personen at tage en uddannelse eller varetage et job.

Med den rette behandling vil mange personer med borderline leve et meningsfuldt og funktionelt liv.

Behandling af borderline

Der findes ikke én specifik behandling mod borderline personlighedsforstyrrelse. Behandlingsplanen vil derimod variere fra person til person afhængigt af symptomer og individuelle behov. Det er vigtigt at arbejde sammen med en professionel for at udvikle en skræddersyet behandlingsstrategi. Nogle behandlingsformer for borderline kan være:

Psykoterapi er typisk en vigtig del i behandlingen af borderline. Hertil findes der forskellige former for psykoterapi:

– Dialektisk adfærdsterapi (DBT) er en behandling, som er udviklet specifikt til borderline. Den omfatter både individuel og gruppeorienteret terapi, der sigter mod at lære metoder til at justere og styre følelsesmæssige reaktioner mere effektivt. Terapien indebærer også anvendelse af mindfulness-teknikker.

– Mentaliseringsbaseret terapi (MBT) er en langvarig samtaleterapi, som er specielt designet til behandling af borderline-forstyrrelse. Formålet er at forbedre evnen til at identificere og forstå både ens egen og andres mentale tilstande. Der er også fokus på at styrke evnen til at omvurdere tanker om sig selv og andre med det formål at vurdere deres nøjagtighed i modsætning til at være forvrængede.

– Transference-fokuseret terapi (TFT) er en form for samtaleterapi, der særligt fokuserer på den relation, der udvikler sig mellem terapeuten og klienten, for at forstå følelsesmæssige udfordringer i relation til andre. Indsigt opnået gennem terapi relationen kan så overføres og anvendes i andre relationer.
Medicinsk behandling – Der findes ikke en decideret medicinsk behandling mod borderline. Dog kan der anvendes antidepressiva, antipsykotika og stemningsstabiliserende medicin mod specifikke symptomer på borderline såsom angst, depression og impulsivitet. Typisk vil medicinsk behandling foregå i kombination med terapi.

Kildehenvisning

Psykiatrifonden:
https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/borderline#oversigt

Psykologer i Danmark:
https://psykologeridanmark.dk/2017/07/borderline/

Bedre psykiatri:
https://bedrepsykiatri.dk/raad/viden-om-borderline/

Sind:
https://sind.dk/faa-hjaelp/fakta-om-sindslidelser-og-psykiske-diagnoser/borderline

Medicin:
https://min.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/227

Sundhedsstyrelsen:
https://www.sst.dk/da/nyheder/2019/behandling-af-borderline-personlighedsforstyrrelse