Autisme
Hvad vil det sige at have autisme? Hvilke symptomer er der, og hvad skal man være opmærksom på?
Autisme er en udviklingsforstyrrelse, som er kendetegnet ved, at personen har en anderledes måde at anskue og opleve verden på.
En person med autisme vil have det svært, særligt når det kommer til sociale og kommunikative færdigheder. Dette kan gøre vanskeligt for personer med autisme at begå sig med andre mennesker.
Hvad er autisme?
Autisme er en livslang gennemgribende neurologisk udviklingsforstyrrelse. Dette vil sige, at forstyrrelserne præger personens udfoldelse i alle situationer og aspekter af deres liv. Der er altså ikke tale om hverken en psykisk- eller anden form for sygdom, når man taler om autisme.
Autisme er kendetegnet ved, at personen har en anderledes måde at forstå og navigere rundt i verden på. Det har stor betydning i særligt sociale og kommunikative sammenhænge.
Når man taler om autisme, henviser man til et “spektrum”. Man bruger betegnelsen “autismespektrum”, idet der er tale om et sammenhængende spektrum af nogle bestemte neurologiske karakteristika. Spektret spænder over et bredt felt, hvor det kognitive funktionsniveau kan variere, og kan være højt over det normale eller meget lavt. Det vil sige, at de karakteristika der gør sig gældende for autisme, kan optræde i varierende sværhedsgrader fra person til person.
Man kan derfor ikke sige, at en person har lidt eller meget autisme, men snarere at autismen viser sig på forskellige måder hos den enkelte. Det er også meget individuelt, hvordan personer med autisme trives, og hvilke styrker og udfordringer den enkelte har. Her kan faktorer såsom personlighed, opvækst, relationer og omgivelser have stor betydning for deres trivsel og udvikling.
Case: Nicklas med svær autisme fik ro på
Årelang bekymring blev erstattet af mere ro for Niclas’ mor.
I dag kan hun se sin søn i trygge og kompetente hænder og i omgivelser, hvor han er i ro.
Autisme symptomer
Der er en række bestemte fælles karakteristika for dem, der befinder sig på autismespektret. De kan dog vise sig i varierende sværhedsgrader fra person til person. Symptomer på autisme viser sig primært som:
- Vanskeligheder ift. sociale færdigheder
- Vanskeligheder ift. kommunikative færdigheder
- Gentagelsespræget adfærd
- Mangelfuld forestillingsevne
Andre symptomer kan være:
- Forsinket eller mangelfuld sproglig udvikling
- Kognitive vanskeligheder fx problemer med at danne overblik, planlægning og i nogle tilfælde indlæringsvanskeligheder
- Særinteresser og udpræget egenrådighed
Personer med autisme kan have svært ved at begå sig i sociale sammenhænge. Det skyldes, at personer med autisme generelt har svært ved at aflæse andre mennesker. Ligeledes kan de have svært ved at forstå andres følelser og intentioner, ligesom de også kan have svært ved at forstå og udtrykke deres egne følelser.
Autisme kan komme til at føles som et handicap i sociale sammenhænge, idet en person med autisme har en bogstavelig opfattelse af det, der bliver sagt. En person med autisme kan derfor have svært ved at forstå antydninger, ironi, sarkasme, vittigheder eller ord med dobbeltbetydning.
Personer med autisme har en bogstavelig forståelse af sproget, hvilket giver vanskeligheder ift. at forstå og benytte antydninger, ironi, sarkasme, vittigheder eller ord med dobbeltbetydning i en samtale.
Nogle personer med autisme kan også have vanskeligheder med at forstå og imødekomme andre menneskers forventninger til samtalen. Det kan være at de gentager hvad en anden person lige har sagt, eller udelukkende taler om egne interesser uden at give plads til andre i samtalen.
For nogle med autisme kan der være begrænset eller ikke-eksisterende tale. Her er det muligt at de kan forstå mere, end de selv har mulighed for at udtrykke. Nogle personer med autisme tyer til alternative kommunikationsmidler såsom tegn eller symboler fremfor tale.
Personer med autisme udviser som regel en gentagelsespræget adfærd. Det vil sige, at de generelt trives bedst i en rutinepræget hverdag med gentagelser og forudsigelighed. Disse rutiner skal nødigt brydes, da det kan medføre stort ubehag og utryghed for en person med autisme.
Hos børn ses denne gentagelsesprægede adfærd blandt andet i lege og andre aktiviteter, hvor disse helst skal følge en bestemt ‘opskrift’ og gøres på en bestemt måde. Hos voksne med autisme ser man, at de ofte tager initiativ til at arrangere sociale sammenkomster på arbejdet, ikke fordi de ønsker at være sociale, men fordi de har brug for forudsigeligheden for at kunne deltage.
Den gentagelsesprægede adfærd kan også vise sig som gentagne motoriske handlinger eller kropsbevægelser.
Vores forestillingsevne giver os muligheden for, at tænke os til en situation, hvor vi eksempelvis gerne vil opnå eller undgå noget. Vi kan altså opstille og vurdere handlinger i vores hovede. Personer med autisme kan have en mangelfuld eller begrænset forestillingsevne, hvilket hænger sammen med, at mange personer med autisme har svært ved at tolke sociale- og kommunikative situationer.
Ens evne til at udtænke handlinger bygger i høj grad på, at vi kan læse andre mennesker og situationer. Dette kan som nævnt være vanskeligt for dem med autisme.
Autisme diagnose
I Danmark opdeler vi autisme i en række forskellige diagnoser. Opdelingen kan eksempelvis bygge på graden af sproglige vanskeligheder, og hvornår de optræder. Disse diagnoser har varierende sværhedsgrader, hvor der er stor forskel på, hvordan autisme kommer til udtryk.
Når en diagnose skal stilles, er det som regel på baggrund af interviews, observationer, psykiatrisk vurdering og/eller en lægeundersøgelse. Baggrunden for en diagnose stilles som udgangspunkt ud fra tre kerneområder:
- Hvis en person har afvigende socialt samspil
- Hvis en person har afvigende social kommunikation
- Hvis en person har begrænset, stereotypt og gentagelsespræget adfærd
Der skal også have været tegn på autisme i barndommen, for at en voksen kan få stillet diagnosen. De fleste får dog stillet diagnosen allerede som børn.
Typer af autisme
Autisme spænder over flere forskellige diagnoser i varierende sværhedsgrader. Her er det meget forskelligt, hvordan autisme kommer til udtryk. Som udgangspunkt taler man om følgende typer af autisme:
Diagnosen infantil autisme gives til børn, som udviser tydelige autistiske træk inden 3-års alderen. Disse træk inluderer blandt andet dårlig sprogudvikling og generel vanskeligheder forbundet med socialt samspil med andre. Det kan også være træk som gentagelsespræget adfærd, hvor barnets aktivitet er ensformig og eksempelvis begrænser sig om få interesser.
Ved infantil autisme kan barnets begavelsesniveau variere, og være både lavt og højt. Eksempelvis kan børn med infantil autisme have mange ressourcer på et område, men har større vanskeligheder på andre områder.
Diagnosen atypisk autisme adskiller sig fra infantil autisme ved, at de autistiske træk først viser sig efter 3-års alderen. Diagnosen kan også gives, hvis barnet eksempelvis ikke opfylder alle kravene til infantil autisme. Dette kan eksempelvis være, hvis barnet har en normal sproglig udvikling, men oplever forstyrrelser både kognitivt og socialt.
Tegn på Aspergers syndrom ses som regel hos børn og unge i skolealderen. Ved Aspergers syndrom udvikler sproget sig normalt, men der vil være afvigelser hvad angår socialt samspil med andre. Dem med Aspergers syndrom vil ofte have særinteresser eller meget ensporede og gentagne måder at både tænke og handle på.
Når man taler om anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse, menes der, at eksempelvis et barn har tydelige vanskeligheder hvad angår særligt socialt samspil, men at barnet ikke nødvendigvis opfylder kriterierne for de ovennævnte diagnoser.
Hvem får autisme?
Autisme er en medfødt gennemgribende neurologisk udviklingsforstyrrelse, som følger personen hele livet. Der er altså ikke tale om en sygdom, som kan helbredes. Umiddelbart lader autismespektrumforstyrrelser til at være arvelige i høj grad, og der er endnu ingen kendte metoder til at undgå dette, hvis man eksempelvis har arveanlæg.
Autismespektrumforstyrrelser skyldes højest sandsynligt genetiske forhold. Dette kan enten være arveligt, såvel som det kan være ikke-genetiske risici, som har påvirket fosterstadiet, eller det kan være komplikationer ved fødslen.
Tegn på autisme viser sig som regel tidligt i livet, men der er dog personer, som først får stillet diagnosen i voksenlivet. Dette gælder særligt ved tilfælde af Aspergers syndrom eller ved normalt eller højt begavede personer med autisme.
Livet med autisme
At have autisme påvirker måden, som man opfatter verden på og måden man interagerer med andre på. Autisme har en grundlæggende indflydelse på ens identitet og følger én hele livet.
Personer med autisme kan opleve vanskeligheder i livet, særligt når det kommer til sociale relationer. Dette vil have en effekt på familielivet, skole, arbejde og det generelle sociale liv.
Nogle vil også opleve indlæringsvanskeligheder eller andre problematikker, som vil have en effekt på deres livskvalitet. Verden kan komme til at føles uoverskuelig og overvældende, hvilket kan give dem en følelse af utryghed.
Det er dog muligt for personer med autisme, med den rette hjælp og støtte, at få det lettere ved at håndtere sociale situationer og opnå bedre kommunikative færdigheder. Mange med autisme har også venskaber ligesom alle andre, kan gå i skole og have et arbejde.
For pårørende til dem med autisme
Noget af det bedste man kan gøre som pårørende, er at give støtte og hjælpe med at skabe en tryg og forudsigelig hverdag. Rutiner kan være enormt vigtige, og det er også vigtigt, at en person med autisme får mulighed for at trække sig fra voldsomme stimuli.
At blive diagnosticeret med autisme, eller at have et barn med diagnosen, kan være enormt hårdt og overvældende. Det er derfor vigtigt, at det ikke kun er personen med autisme, der får støtte, men også de pårørende.
Kildehenvisning
Psykiatrifonden:
https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/autisme
Landsforeningen Autisme:
https://www.autismeforening.dk/om-autisme/
Socialstyrelsen:
https://socialstyrelsen.dk/handicap/autisme/om-autisme
Alt om psykologi:
https://altompsykologi.dk/2017/08/hvad-er-autisme-og-asperger/