Dobbeltdiagnose
En dobbeltdiagnose er en tilstand, der påvirker mange mennesker i Danmark og kræver en særlig tilgang for at sikre en effektiv behandling. Personer med dobbeltdiagnose kæmper både med en psykisk lidelse samt en afhængighedslidelse, hvilket kan gøre livet udfordrende for den ramte samt pårørende.
Hvad er en dobbeltdiagnose?
En dobbeltdiagnose refererer til tilstanden, hvor en person oplever både en psykisk lidelse og en afhængighedslidelse samtidig.
Det vil sige, at en person med en dobbeltdiagnose lider af en psykisk lidelse som eksempelvis angst, depression, OCD, borderline, skizofreni, ADHD eller personlighedsforstyrrelse og samtidig har problemer med misbrug af eksempelvis alkohol, narkotika eller receptpligtig medicin.
Det er en kompleks tilstand, hvor de to problemer kan være tæt forbundet og påvirke hinanden på forskellige måder. Eksempelvis kan en person med en psykiatrisk lidelse forsøge at dulme sine symptomer med alkohol eller stoffer, hvilket giver en risiko for at udvikle en afhængighedslidelse. Endvidere kan et overforbrug af alkohol og stoffer også frembringe psykiatriske lidelser.
Symptomer på en dobbeltdiagnose
Dobbeltdiagnose er kendetegnet ved kombinationen af en psykisk lidelse og et samtidigt misbrug af stoffer. Symptomerne ved dobbeltdiagnose kan variere afhængigt af de specifikke lidelser, der er involveret, samt graden af samspillet mellem dem. Nogle af de almindelige symptomer, der kan opstå, inkluderer:
Misbrug af stoffer kan forværre symptomerne ved en eksisterende psykisk lidelse. For eksempel kan en person med depression opleve en dybere tristhed, eller en person med angst kan opleve mere intens angst som følge af misbrug.
Misbrug af stoffer kan øge risikoen for tilbagefald af den psykiske lidelse. Dette skyldes, at stoffer kan have en negativ indvirkning på den mentale sundhed og forstyrre effektiviteten af behandlingen.
Nogle individer med en psykisk lidelse kan forsøge at selvmedicinere ved at bruge stoffer som en måde at lindre symptomerne på. Dette kan dog føre til en ond cirkel af afhængighed og forværrede symptomer.
Personer med dobbeltdiagnose har generelt en øget risiko for at opleve sociale, økonomiske og helbredsmæssige komplikationer. Dette kan inkludere vanskeligheder med at opretholde stabile relationer, problemer på arbejdspladsen og sundhedsmæssige problemer som følge af misbruget.
Hvordan diagnosticerer man en dobbeltdiagnose?
Diagnosticering af en dobbeltdiagnose kan være udfordrende, da det kræver en grundig vurdering af både den psykiske lidelse og misbrugsmønstrene. En nøjagtig diagnose er dog afgørende for at skræddersy en passende behandlingsplan. Diagnosticeringen involverer typisk følgende trin:
- Klinisk vurdering:
En erfaren sundhedsperson vil gennemføre en grundig vurdering, der omfatter en samtale om symptomer, personlige og familiemæssige historier, tidligere behandlinger og misbrugsmønstre. - Screening:
Der kan anvendes screeningsværktøjer og spørgeskemaer til at identificere både psykiske lidelser og misbrug. Disse kan give yderligere indsigt i den underliggende tilstand og dens sværhedsgrad. - Samtidig vurdering:
For at diagnosticere dobbeltdiagnose er det nødvendigt at evaluere både den psykiske lidelse og misbruget for at fastslå, om de er direkte forbundet eller påvirker hinanden. - Specialiseret vurdering:
I nogle tilfælde kan en person blive henvist til specialiserede fagfolk, der har ekspertise i behandling af dobbeltdiagnose for yderligere undersøgelser og vurderinger.
Hvem kan stille en psykiatrisk diagnose?
I Danmark kan en psykiatrisk diagnose, herunder diagnosen dobbeltdiagnose, stilles af autoriserede sundhedspersoner med specialiseret viden inden for psykiatri og misbrugsområdet. Da dobbeltdiagnose omfatter både en psykisk lidelse og samtidigt misbrug af alkohol eller stoffer, kræver diagnosen en omfattende vurdering og forståelse af begge områder.
Typisk vil psykiatere og speciallæger i psykiatri med erfaring og ekspertise inden for misbrugsbehandling have kompetencen til at stille diagnosen dobbeltdiagnose. Disse sundhedspersoner har en dybdegående forståelse af både psykiatriske lidelser og misbrug og kan derfor foretage en grundig vurdering af den enkeltes tilstand.
Diagnoseprocessen indebærer normalt en grundig evaluering af symptomer, personlig historie, misbrugsmønstre og ofte også en samtale og observationer af den enkelte. Der kan også anvendes specifikke screeningsværktøjer og spørgeskemaer til at hjælpe med at identificere og bekræfte diagnosen.
Ved mistanke om dobbeltdiagnose er det vigtigt at søge hjælp hos en kvalificeret sundhedsperson, der har ekspertise inden for psykiatri og misbrugsbehandling. En specialiseret læge kan foretage en nøjagtig diagnose og anbefale en passende behandlingsplan, der tager hensyn til både den psykiske lidelse og misbruget.
Husk, at det er vigtigt at søge hjælp og støtte, hvis man oplever symptomer på både psykisk lidelse og misbrug. En tidlig diagnose og en integreret behandlingsindsats kan være afgørende for bedring og fremme af både psykisk og fysisk velvære.
Hvor mange har en dobbeltdiagnose?
Det estimeres, at omtrent 40.000 danskere har en dobbeltdiagnose (1), heraf er mindst 6.400 unge i alderen 15-25 år.
I Danmark er der omkring 1200 nye tilfælde hvert år af unge med en dobbeltdiagnose.
Antallet af unge indlagte i psykiatrien er endvidere fordoblet fra 2002 til 2017 fra 553 tilfælde til 1152 (1).
Hvad kan være udfordringen ved at møde borgere med dobbeltdiagnose?
Mødet med borgere med dobbeltdiagnose kan være udfordrende af flere årsager. Diagnosticering af dobbeltdiagnose kan være en udfordring, idet symptomerne fra den psykiske lidelse og misbruget kan overlappe eller maskere hinanden, hvilket gør det svært at skelne mellem de to. Dette kan føre til forsinkelser i at få den rette diagnose og behandling.
Dette kan lede til, at dobbeltdiagnosen kan blive overset eller undervurderet i sundhedssystemet. Det kan være svært at få tilstrækkelig opmærksomhed, ressourcer og specialiseret behandling til personer med dobbeltdiagnose grundet kompleksiteten og manglende viden om denne diagnose. Hertil kan koordinering af behandlingen mellem psykiatriske og misbrugsbehandlingssteder være en udfordring. Manglende sammenhæng og koordination kan påvirke effektiviteten af behandlingen og øge risikoen for tilbagefald.
Samtidig kan personer med dobbeltdiagnose møde stigmatisering og manglende forståelse fra andre. Både psykiske lidelser og misbrug kan være forbundet med stigmatisering og manglende forståelse i samfundet. Dette kan skabe ekstra udfordringer for borgere med dobbeltdiagnose og påvirke deres behandlingsoplevelse og sociale integration.
Det er vigtigt at anerkende disse udfordringer og arbejde på at forbedre kendskabet, ressourcerne og den integrerede behandling for personer med dobbeltdiagnose. En helhedsorienteret tilgang, der tager højde for både den psykiske lidelse og misbruget, er afgørende for at opnå bedre resultater og livskvalitet for disse borgere.
Livet med en dobbeltdiagnose
At leve med en dobbeltdiagnose kan være en udfordrende rejse, der påvirker forskellige aspekter af en persons liv. Livet med en dobbeltdiagnose indebærer ofte en lang behandlingsrejse, hvor man skal håndtere både den psykiske lidelse og misbruget. Det kan være svært at opretholde stabilitet i livet, da begge tilstande kan føre til humørsvingninger, impulsiv adfærd og svært ved at opretholde rutiner og ansvarlighed. Relationer kan også være udfordrende, da misbrug kan skabe mistillid og konflikter, og den psykiske lidelse kan medføre humørsvingninger og isolation.
En dobbeltdiagnose kan også have sociale og økonomiske konsekvenser. Misbrugsproblemer kan føre til tab af arbejde, økonomiske vanskeligheder og juridiske problemer. Samtidig kan den psykiske lidelse begrænse ens evne til at deltage i sociale aktiviteter og opnå personlige og professionelle mål. Stigmatisering af både psykiske lidelser og misbrug kan påvirke ens selvværd og føre til følelser af skam, skyld og isolation. Dette kan gøre det svært at søge hjælp og åbne op om ens udfordringer.
Behandlingen af en dobbeltdiagnose involverer ofte forskellige former for terapi, medicin og støtte fra sundhedspersonale. Det kan være en udfordring at finde den rette behandlingsplan og opretholde motivationen til at arbejde på bedring. Med den rette behandling, støtte og kærlighed fra nærmeste kan man opnå en meningsfuld og tilfredsstillende tilværelse. Ved at bryde isolationen, søge hjælp og arbejde på sin bedring kan man øge chancerne for at leve et bedre liv med en dobbeltdiagnose.