Bostøtte i eget hjem

Bostøtte i eget hjem er for borgere med betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Ifølge servicelovens §85 har disse borgere ret til støtte fra kommunen til genoptræning, omsorg, støtte og udvikling af færdigheder. 

 

Støtten kan bestå i alt fra hjælp til motion i eget hjem til økonomihåndtering eller hjælp til praktiske gøremål. Psykiatri Plus tilbyder bostøtte i eget hjem, og borgerens livshistorie og behov er altid udgangspunkt for indsatsen og tilrettelæggelsen af forløbet. 

 

Med vores uovertrufne services tilbyder vi kvalitet og ordentlighed, når vi med høj faglighed sikrer støtte, omsorg og pleje for borgere, som har brug for det. Hos Psykiatri Plus tror vi på, at alle har ret til et godt liv, og det er det, vi er sat i verden for.

Hvad er formålet med bostøtte?

Den specifikke borgers livshistorie er altid udgangspunktet for vores forløb. Det overordnede formål med vores indsats er, at borgeren udvikler eller som minimum fastholder sin hverdag, færdigheder og livskvalitet.

Indsatsen har udgangspunkt i en konkret vurdering af borgerens behov og forudsætninger samt de opstillede handleplansmål. Vi planlægger forløbet med inddragelse af den enkeltes behov, interesser og ønsker. På den måde skaber vi tillid og sikrer, at borgeren både er motiveret og bevarer en værdig og meningsfuld hverdag.  

Sammen med borgeren og sagsbehandleren sætter vi mål og rammer for indsatsen.

Hvem kan få bostøtte i eget hjem?

Borgere med betydelig fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse og sociale problemer, som ønsker at blive i eget hjem, kan få bostøtte i eget hjem. Det kan fx være borgere som har rusmiddel- eller alkoholafhængighed, sindslidelser eller andre sociale problemer. 

Hos Psykiatri Plus er vi specialiserede i de borgere, som har det allersværest. Det er borgere med fysiske og psykiske sygdomme, der måske også har følgelidelser som fx misbrug. Flere af de borgere, som vi støtter, har udadreagerende adfærd eller sociale problemer.  

Vi hjælper også borgere, som har demens i større eller mindre grad, eller som har fået demens i en tidlig alder.

Hvad kan man få hjælp til, når man får bostøtte i eget hjem?

Hjælpen og plejen tilrettelægges som tidligere nævnt altid efter den bestemte borger og vedkommendes behov og ressourcer i en handleplan. Helt konkret kan støtten være i form af hjælp til: 

  • Genoptræning og motion i eget hjem
  • Kontakt til myndigheder, læge, psykiatrien mm. 
  • Hverdagens gøremål, økonomiføring og struktur mm. 
  • Støtte til praktiske gøremål
  • Samarbejder og møder, når borgeren har brug for at komme i kontakt med forskellige instanser
  • Opbygge netværk og deltage i samfundslivet hvis det er relevant 

Hvad siger §85 serviceloven om bostøtte?

Ifølge §85 om bostøtte skal Kommunalbestyrelsen tilbyde støtte, omsorg, optræning og hjælp til borgere over 18 år, som har behov for dette. Det kan være borgere, som har betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, som har brug for denne bostøtte.

Hvordan kan Psykiatri Plus give bostøtte i eget hjem?

Hos Psykiatri Plus har vi stor erfaring med at varetage opgaver efter servicelovens § 85. Bostøtte handler om at give borgeren de rette forudsætninger for at kunne mestre sit eget liv. 

I os får du en samarbejdspartner, der er stabil og har et højt fagligt niveau. Samtidig skaber vi tryghed og stabilitet hos borgeren.  

Indsats med borgerens behov og ønsker i fokus

I § 85 bostøtte-opgaver samler vi ofte et tværfagligt team, som dækker borgerens behov og ønsker. Det kan bestå af sygeplejersker, pædagoger eller SSH, SSA eller psykiatrimedarbejdere. 

Vi er ofte krumtappen i forløbet og har kontakten til de instanser, som er tilknyttet. Det kan være hjemmesygeplejersken, visitator, retspsykiatrien eller øvrige indsatser. 

Vi tilbyder altid: 

  • Faglig sparring og erfarne konsulenter, der sikrer professionel dialog 
  • Skræddersyede forløb, hvor borgerens livshistorie og behov er udgangspunkt for relationen 
  • Statusnotater med udgangspunkt i handleplansmål  
  • Et fast team, der er fagligt funderet og sammensat ud fra opsatte kriterier 
  • Supervision samt statusnotater og møder  
  • Hjælp til at afklare fremtidige støttebehov 

Vi dækker også § 83 opgaver - praktisk hjælp og pleje. Du kan læse mere om Psykiatri Plus ydelser her.

Har du en relevant uddannelse og et ønske om at være med til at gøre en forskel for sårbare og udsatte mennesker, så kan du læse mere om, hvordan du kan du kan blive vikar hos Psykiatri Plus.